Klimavenlige efterafgrøder

2020 tegner til at blive et gennemsnitligt høstår, hvor høstbetingelserne var optimale de fleste steder. Eksporten af græs, kløver og havefrø er fortsat i en positiv udvikling. Det bliver spændende at følge resten af året, hvor ordet "Covid-19" er svært at komme uden om.

Et andet ord der er svært at undvige fra i øjeblikket, er "klima" - Klimadebatten vokser, og den er kommet for at blive. Forbrugere og trendsættere vil have klima og CO₂-reduktioner. Det store spørgsmål er, hvad klima er? og hvordan skal klimapåvirkning beregnes? I Frøbranchen spiller vi aktivt ind i klimadebatten, da vi mener at have løsninger at byde ind med.

På Ausumgaard, nær Holstebro, har de startet et demonstrationsanlæg til storskalaproduktion af protein fra græs. Det vil kunne bidrage positivt til den cirkulære økonomi på nationalt plan og ikke mindst på bedriftsniveau, hvis projektet kan realiseres i større skala. Netop cirkulær økonomi kan i fremtiden komme til at spille en større rolle for beregningen af en klimafaktor. 

Efterafgrøder har en positiv indvirkning på klimaet, og der er mange positive effekter af efterafgrøder. At efterafgrøder er i stand til at opsamle kvælstof (hvis der er noget) er almindelig kendt, men det er også kun i en frøavlers interesse at holde på eventuelt overskydende kvælstof, som kan udnyttes til næste vækstsæson, og hvem er interesseret i at udlede kvælstof?

Regeringen og dens støttepartier som Alternativet besluttede i 2019 at øge den målrettede kvælstofregulering i 2020, samme krav er netop stillet i udsigt for 2021.

Der er en juridisk problemstilling vedr. efterafgrøder. Det juridiske grundlag mangler faglig forståelse, fleksibilitet og respekt for, at naturen ikke er indrettet efter, hvilken dato der står i kalenderen. En af de største trusler for en frøavler er retten til at bestemme over sit sædskifte.