Landbrug & Fødevarers energipolitik

Fødevareerhvervet er den primære kilde til vedvarende energi i Danmark, da hovedparten af biomassen kommer fra landbruget og skovbruget i form af flis, halm, gylle, organisk affald m.m.

De overordnede mål for Landbrug & Fødevarer i energipolitikken er:

• En sikker og omkostningseffektiv energiforsyning til alle virksomheder i værdikæden. Virksomhedernes samlede omkostninger til energi skal være konkurrencedygtig med den pris, tilsvarende virksomheder betaler i konkurrentlande
• Energi-, klima- og ressourceudfordringen skal løses med udgangspunkt i en international tilgang. Danske virksomheder skal have samme grundvilkår som konkurrenter i de andre EU-lande
• Fødevareerhvervet skal spille en central rolle som leverandør af grøn energi og i forhold til at fremme det fossiluafhængige samfund.

Dansk landbrug og fødevareindustri har igennem mange år bidraget til, at den danske energipolitik er blevet realiseret. Erhvervet leverer biomasse, sol- og vindenergi til energiproduktionen, hvilket har givet en betydelig reduktion i udledning af drivhusgasser, og samtidig har erhvervet været i front med energieffektiviseringer.

I forlængelse af de overordnede mål har Landbrug & Fødevarer opstillet følgende 5 pejlemærker for erhvervets arbejde med energi- og klimapolitikken:

Pejlemærke 1: Energipolitikken skal understøtte erhvervets konkurrenceevne
For Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at energipolitikken, herunder energiafgiftspolitikken, understøtter konkurrenceevne for danske produktionsjob, herunder i landbrugs- og fødevareklyngen. Provenuet fra energiafgifter skal knyttes til energiformål frem for at tjene brede statsfinansielle formål, og de danske energiafgifter, erhvervslivet pålægges, skal indrettes efter EU's energibeskatningsdirektiv.

Pejlemærke 2: Finansiering af vedvarende energi og udvikling af grønne teknologier må ikke koste international konkurrenceevne
Forskning, udvikling og demonstration er vigtige grundpiller i forhold til at sikre både Danmarks langsigtede konkurrenceevne og til håndtering af de langsigtede energi-, klima- og ressourceudfordringer. Forsknings- og demonstrationsmidler bør afspejle de centrale roller det biobaserede samfund og biomasse vil spille fremadrettet.

For at de politiske mål om udbygning med vedvarende energi kan realiseres og fremmes, er det nødvendigt med støtte til de forskellige vedvarende energiteknologier, indtil de kan klare sig på markedsvilkår. Støttesystemet skal indrettes sådan, at der ikke sker en overkompensation.

Finansieringen af udbygningen med vedvarende energi skal udformes på en sådan måde, at den ikke skader de eksportorienterede erhverv i forhold til deres udenlandske konkurrenceevne.

Pejlemærke 3: Klimapolitik med et internationalt perspektiv
Særligt bebyrdende klimamålsætninger for Danmark, der ligger langt over EU’s gennemsnitlige klimamålsætning, løser ikke klimaudfordringen. Danmarks bidrag til de globale drivhusgasudledninger er minimalt, og et højt ensidigt mål for Danmark vil derfor medføre en svækket konkurrenceevne for danske fødevarevirksomheder, og der vil være en betydelig risiko for, at produktionen flytter til lande, hvor fødevareproduktionen ikke er nær så klimavenlig. Det medfører reelle produktionsbegrænsninger i Danmark uden at hjælpe klimaet. Danmark skal følge et internationalt spor i klimapolitikken og ikke et nationalt spor.

Dansk landbrug har allerede reduceret udledningerne betydeligt siden 1990 og har dermed bidraget væsentligt til Danmarks reduktioner, og det må der tages hensyn til i den fremtidige regulering. Reguleringen skal tage afsæt i Paris-aftalen, hensynet til den globale fødevaresikkerhed og den særlige status, den danske fødevareklynge har som eksportør til 3. lande.

Pejlemærke 4: Biomasse, herunder biogas, er en vigtig brik i en sammenhængende dansk energipolitik og udviklingen hen imod det biobaserede samfund 
Øget anvendelse af biomasse vil kunne medvirke til en diversificering i teknologier inden for vedvarende energi og hermed også medvirke til at øge forsyningssikkerheden. Bi- og restprodukter fra landbruget – fx forskellige former for biomasse, herunder halm og husdyrgødning – kan spille en væsentlig rolle i omstillingen til det biobaserede samfund, hvor sådanne produkter kan indgå i produktionen af forædlede produkter som bioethanol- og biodiesel, plastik, kemi, medicin mv. Det vil samtidig kunne medføre investeringer i landdistrikterne til gavn for væksten og beskæftigelsen.

Biogas skal spille en central rolle i den fremtidige danske energiforsyning, jf. de politiske målsætninger om dette. Der er mange miljø- og klimafordele ved biogas. Det er således en effektiv og billig måde til reduktion af udledning af drivhusgasser, recirkulering af organiske ressourcer og reduktion af luftgener fra udbringning af husdyrgødning.

Øget anvendelse af biomasse, herunder biogas, skal sikres gennem rammevilkår, der både indeholder de nødvendige støttesatser, finansieringsmuligheder og en fornuftig planlægningspolitik.

Pejlemærke 5: Reguleringen skal fremme et sikkert, omkostningseffektivt og sammenhængende energisystem samt sikre effektiv kontrol med naturlige monopoler
Såvel EU som danske målsætninger i energipolitikken kræver, at reguleringen fremmer et sikkert, omkostningseffektivt og sammenhængende energisystem. Der skal således være en skarp og effektiv regulering af naturlige monopoler i energisektoren, og så mange opgaver som muligt skal konkurrenceudsættes. Rammebetingelserne for de konkurrenceudsatte dele på energiområdet skal have en sådan karakter, at det fremme strukturudviklingen på energimarkederne, så der sker en effektiv prissætning til gavn for forbrugerne.