Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F's aktuelle prioriteter for Europa-Parlamentets arbejde

L&F opfordrer den danske regering til at gå efter følgende fem kommissærposter: Landbrug, handel, sundhed, klima og indre marked, og vi opfordrer til at inddrage europæiske problemstillinger fra disse fem resortområder i EP-arbejdet.


Et tilstrækkeligt EU-budget…
Kommissionens forslag til EU’s næste budgetramme (MFF) reflekterer års debat med ønsker til nye udgifter til eurozonen, migration og forsvarsunion, uddannelse og forskning. Brexit efterlader samtidig EU med et hul på omkring 12 milliarder euro årligt. Kommissionen foreslår ’nye penge til nye initiativer’ og en delvis kompensation af Brexit-hullet i kassen ved at hæve det nationale bidrag fra 1 % til 1,1 %. Det støttes af Tyskland, Frankrig og 21 andre EU lande, mens Danmark, Sverige, Østrig og Holland fortsat er imod.

L&F og den europæiske landbrugsorganisation Copa & Cogeca støtter Kommissionen og flertallet af EU-landene i budgetspørgsmålet. Danmark bør søge reel indflydelse på udmøntningen af budgetet frem for at bruge sin forhandlingskapital på at være imod en uomgængelig kontingentstigning. Kommissionens budgetforslag indebærer desværre en reduktion af EU’s landbrugsbudget på fem pct. i løbende priser og 17 pct. i faste priser. Da der samtidig lægges op til en omfordeling af hektarstøtte til fordel for lande med lavere omkostninger og lavere klimakrav (ekstern konvergens), udfordres konkurrenceevnen for danske landmænd, som aktuelt kan se frem til besparelser i hektarstøtten på 6% i faste priser og 18% i løbende priser. Der skal således leveres mere for mindre, og landbruget er udset til at betale for Brexit to gange - dels risiko for tabt markedsadgang, dels et mindre landbrugsbudget. L&F mener, at det er en urimelig fordeling af Brexit-byrden.


…til en forenklet fælles landbrugspolitik

Landbrugskommissær Hogans bud på en moderniseret og forenklet fælles landbrugspolitk efter 2020 lægger op til, at implementeringen af politikken i højere grad end hidtil lægges ud til medlemsstaterne. Landene skal udarbejde en strategisk plan for, hvordan man implementerer politikkens ni målsætninger. Det skal ske i begge søjler – søjle 1, som blandt andet er hektarstøtten og nye eco-schemes, og søjle 2, som er landdistriktspolitikken. Samlet set må målet ifølge L&F være,
at EUs landbrugspolitik understøtter landmændene mulighed for at producere bæredygtige landbrugs- og fødevarer til konkurrencedygtige priser.

L&F har overordnet taget godt imod Hogans forslag, da det sigter på øget forenkling og fleksibilitet for medlemslandene. Der er stort potentiale i de ny eco-schemes i søjle 1, som fx kan anvendes til klimatiltag, og som giver mulighed for give landmændene en incitamentsbetaling – og dermed sikre imødekommelse af både landmændenes og samfundets interesser. Forslaget indeholder imidlertid en række knaster. Det er en trussel og en forvridning af konkurrenceevnen, at medlemslandene får mulighed for at flytte op til en tredjedel af de direkte betalinger i søjle 1 til søjle 2, mens regeringer i andre lande har mulighed for at flytte penge den modsatte vej, hvilket er sket i Polen. L&F opfordrer derfor til, at denne fleksibilitet fjernes eller begrænses. Hvis muligheden beværes bør midler overført til søjle 2 som minimum ledsages af en obligatorisk national medfinansiering.

Hogan foreslår også, at der indføres et støtteloft på 750.000 kr. pr. bedrift. L&F er principiel modstander af et støffeloft, da vi mener, at landbrugspolitik ikke er/bør være indkomststøtte, men kompensation for øgede samfundskrav til fødevaresikkerhed, miljø og klima. Af samme grund opfordrer L&F til at imødegå forslagets elementer om ekstern konvergens; det giver ikke mening at omfordele hektarstøtte til fordel for lande med lavere omkostninger og lavere klimakrav.


En fremtidig aftale med UK og ambitiøs regelbaseret handelspolitik

L&Fs hovedprioritet i Brexit-forhandlingerne er at sikre, at UK forbliver i EU’s toldunion og fortsat er en del af det indre marked. Det vil dels sikre en så gnidningsfri samhandel som muligt, dels sikre, at UK fortsat overholder EU’s standarder. Ønsket om fælles standarder for fødevarer efter Brexit, et  ambitiøst fremtidigt handelsregime og ønsket om at undgå et hårdt Brexit den 29. marts 2019 deler vi med vores søsterorganisation i UK og med europæiske søsterorganisationer i Copa & Cogeca. I tilfælde af et hårdt Brexit vil en række forholdsregler skulle iværksættes omgående. L&F er konkret involveret etablering af den nødvendige kapacitet i danske havne, herunder især Esbjerg havn. Et hårdt Brexit vil være en alvorlig udfordring dor det europæiske marked for landbrugsvarer og kan nødvendiggøre politisk intervention.

På handelsområdet ønsker L&F fortsat fokus på åbning af nye markeder, gennnem færdigforhandling af en opdateret handelsaftale med Mexico, ratifikation af frihandelsaftalen med Vietnam og forhandlinger med lande i Sydøstasien og Oceanien. I tilfælde at et hårdt Brexit vil øget markedsadgang i andre lande være afgørende for den danske og europæiske landsbrugs- og fødevaresektor.

Den internationale handelspolitik er i 2018 blevet kastet ud i et stormvejr. Den amerikanske præsidents indførelse af særtold på stål og aluminium har resulteret i en række toldeskaleringer, som sammenholdt med den generelle politiske retorik udgør en trussel mod en åben og regelbaseret international handelspolitik. Den danske landbrugs- og fødevareklynge har meget store interesser i at sikre adgang til eksportmarkederne, herunder gode handelsrelationer til USA. L&F lægger derfor vægt på at finde konkrete løsninger, der kan forbedre den aktuelle situation, bl.a. i form af en evt. ny handelsaftale med USA som drøftet mellem Trump og kommissionsformand Juncker.


Nødvendig revision af vandrammedirektivet

Efter valget i 2019 forventes den næste Kommission at skulle forholde sig til EUs vandrammedirektiv. Klimaforandringerne var ikke en del af dagsordenen, da vandrammedirektivet blev vedtaget. Nu er der desværre brug for tilpasning til en ny virkelighed. L&F arbejder derfor for en gennemgribende revision af vandrammedirektivet.

Der er behov for mere realistiske, nuancerede og tidsvarende mål for den økologiske tilstand i EU’s vandområder, som muliggør hensyn til bæredygtige aktiviteter, herunder bæredygtig intensiv fødevareproduktion. Og der er behov for at kunne rapportere mere detaljeret om udviklingen i tilstanden i EUs vandløb end de nuværende tilstandsklasser giver mulighed for, således at fremskridt bedre kan registreres og anerkendes så MS kan opleve værdi for investeringer. Hvilket fordrer et
opgør med det sålaldte ’one-out-all-out’ regel, som betyder, at fremgang ikke anerkendes så længe, et parameter ud af en række i en måling ikke er tilfredsstillende.


Et europæisk forskningsprogram - Horizon Europe - med fokus på fødevarer og landbrug

Kommissionen foreslår i sit EU-budgetudspil at øremærke 10 mia. euro til forskning i fødevarer, landbrug, landdistriktsudvikling samt bioøkonomi under EU's forskningsprogram Horizon Europe. Der er tale om en betydelig stigning på området, som i Horizon 2020 fik godt fire mia. euro, hvilket L&F er glade for. En særlig L&F prioritet har været at få Horizon Europe til at undestøtte FNs verdensmål på fødevareområdet og se nærmere på, hvordan de rådgivningssystemer, vi kender i
Danmark, kan spille sammen med både landbrugs- og forskningspolitiken gennem de såkaldte europæiske innovationspartnerskaber.

L&F opforderer til at Europa-Parlamentets forhandlere fastholder disse fremskridt i de kommende trilogforhandlinger med Rådet. Endvidere er det en L&F prioritet, at Horizon Europe understøtter tiltag, der kan være med til at nedbringe drivhusgasudledninger fra landbruget, øger erhvervets tilpasningsevene i lyset af klimaforandringerne; understøtter en udvikling af alternative proteinfoderkilder til erstatning for soyaimporten, øger recirkuleringsgraden og forbedrer den generelle ressourceudnyttelse og bæredygtighed; forskningspolitikken kan således også tænkes at understøtte initiativer i de nye eco-schemes i søjle 1 i landbrugspolitikken. Også her er L&F positive overfor Parlamentets nuæværende position der understøtter disse mål.



Svar på spørgsmål findes hos L&F

I tillæg til ovenstående fem topprioriteter, følger L&F i Bruxelles og vore kolleger på Axelborg i København en række løbende sager; vi har bl.a. øje på de vigtige trilogforhandlinger om general food law og bæredygtig finansiering.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående eller andre sager, hjælper vi gerne med at fremskaffe et svar fra den relevante fagekspert på Axelborg, på SEGES eller fra vore medlemsvirksomheder.