Samfundsansvar 2015

Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar tager udgangspunkt i vores vision om at bidrage til at skabe vækst i balance. Balance mellem landbruget og fødevareproduktionen på den ene side og på den anden side de ressourcer, det samfund og de forbrugere, som produktionen hænger sammen med. Denne vision hænger uløseligt sammen med et forretningsdrevet fokus på samfundsansvar.

I Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar har vi valgt tre fokusområder; 1. Sundhedspolitik, 2. Klima, Energi og Miljø og 3. Bæredygtig fødevareproduktion. Alle tre er områder, hvor organisationen ønsker at præge samfundet i en bæredygtig retning.

1. Sundhedspolitik
Antallet af danskere med livsstilssygdomme, hvoraf flere er kostrelaterede, er stigende. Det medfører et øget pres på flere af samfundets aktører, og også på fødevareproducenterne for at tage et medansvar for borgernes sundhed. Fødevareerhvervet har allerede mange gode produkter, der kan bidrage til borgernes sundhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer via sin sundhedspolitik deltage i den stadig vigtigere offentlige debat om sundhed.

Landbrug & Fødevarers sundhedspolitik omfatter:

  • Indspil til den offentlige sundhedspolitik.
  • Forslag til, hvordan erhvervet selv kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed. Særligt med fokus på børns sundhed og personer, der lider af underernæring, idet mad og sund kost er en afgørende faktor for deres liv.
  • Forslag til, hvad samfundet bør iværksætte for at bremse udviklingen i livsstilssygdomme forårsaget af usund kost.

Aktiviteter og resultater inden for sundhedspolitik
Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at være aktiv i sundhedsdebatten og skabe opmærksomhed omkring de mange fødevarer, der produceres i Danmark.

Hovedindsatsområderne handler om:

  1. Sunde børn giver sunde voksne
  2. Sunde og glade seniorer
  3. Det skal være nemt at vælge sundt

1.1 Sunde børn giver sunde voksne
Landbrug & Fødevarer arbejder under overskriften ’sunde børn giver sunde voksne’ gennem en række tiltag:

  • Afholdelse af Madskoler
  • Drive sitet madkundskabsforum.dk
  • Inspirationsmøderne Sunde Børn
  • At medierne sætter fokus på madens indvirkning på børns trivsel, læring, osv.

Madskoler
Landbrug & Fødevarer samarbejder med 4H og REMA 1000 om afholdelse af Madskolerne. Målet med Madskolerne er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Madskolerne voksede i 2015 med ca. 30 procent, hvilket betyder, at antallet af deltagende børn og unge i 2015 lå på omkring 2.700 fordelt på 163 Madskoler, der primært blev afholdt i sommerperioden.

Efter afholdelsen af årets madskoler var der rosende ord og gode karakterer til arrangementet. Ifølge evalueringen havde mere end 97 pct. af børnene haft en god eller en rigtig god oplevelse med Madskolen, og lige omring 80 pct. af forældrene skriver, at deres barn nu enten er mere i køkkenet, eller at de forventer, at barnet begynder at lave mere mad. Evalueringerne viste også, at hvis et barn tager på Madskolen, har det en effekt på hele familien. Ikke bare fordi mange af børnene begynder at lave mere mad hjemme. De sunde vaner smitter også af på resten af familien

Madkundskabsforum
Landbrug & Fødevarer driver sitet madkundskabsforum.dk. Madkundskabsforum er målrettet lærerne i grundskolen, som underviser i madkundskab.
Grundlæggende er målet at inspirere lærerne til at bruge danske rådvarer i deres undervisning. Lærerne kan derfor på sitet hente inspiration og viden i form af undervisningsmidler og viden om bl.a. råvarer, ernæring og madlavning.

På Madkundskabsforum tilbydes lærerne derudover følgende aktiviteter:

  • Besøg af ”Sæson” i skolekøkkenet – nye smagsoplevelser, øvelser og viden om sæsonens frugt og grønt
  • Gård- eller virksomhedsbesøg – skole.lf’s tilbud.
  • Besøg på ”Kødets Gang” – ZBC Zealand Business College, minislagteri med opgaver og elevinvolvering.
  • Smagens Dag – undervisningsmaterialer til aktiviteter med smag sidste onsdag i september, emne i 2015 ”Smag til”
  • Go Cook smagekasse – tilbud om gratis kasse med råvarer, tema i 2015 ”Økologi eller hvad”.

Aktiviteterne vælges af lærerne direkte på hjemmesiden og materialet på siden opdateres løbende.

Sunde Børn
I 2015 afholdt Landbrug & Fødevarer det årlige inspirationsmøde Sunde Børn i København og Aarhus med ca. 200 deltagere. Deltagerne var en bred gruppe af mennesker, der har interesse for eller arbejder med børn og sundhed, som fx sundhedsplejersker, sundhedskonsulenter, pædagoger, ernæringsprofessionelle og forskere.

På møderne blev der sat fokus på smag, madkundskab, madlavningsglæde samt måltidsvaner for børn og unge, og deltagerne kunne høre oplæg som: ”Erfaringer med de nyeste kostanbefalinger til børn”, ”Op og ned på børn og fødevareallergi” og ”Det sociale måltid - relationelle perspektiver på måltider i børnehaver”.

1.2 Sunde og glade seniorer
I december 2015 blev de 16 forskellige organisationer og virksomheder i Forum for Underernæring enige om seks konkrete anbefalinger, der sætter fokus på underernæring og risiko for underernæring. Anbefalingerne spænder vidt og peger på, hvad der skal til, over for de ældre borgere, som er raske, og som kan have gavn af en forebyggende indsats mod underernæring, over ældre, som modtager hjælp efter serviceloven eller bor på plejehjem, til patienter, hvor underernæring er en del af en sundhedsfaglig problemstilling og behandling.

De seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring, er følgende:

1. Indsamling af nationale data på forekomst og udvikling af underernæring og mål for nedbringelse af underernæring – fordi en indsats mod underernæring kræver viden om problemets omfang, så man kan sætte effektivt ind med de rette indsatser og måle på, at indsatsen virker.

2. Der skal iværksættes en indsats over for den enkelte, umiddelbart efter underernæring er identificeret – fordi en tidlig og umiddelbar indsats over for den enkelte, som er i risiko for underernæring eller er underernæret, er påkrævet.

3. Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings- og genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb – fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats.

4. Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer – fordi det fremmer samarbejdet på tværs og medvirker til at styrke indsatsen mod underernæring

5. Borgeren i centrum for maden og måltidet – fordi maden, måltiderne og rammerne omkring måltidet skal prioriteres endnu højere end i dag.

6. Gennemførelse af en oplysningskampagne – fordi den enkelte, og den enkeltes pårørende skal gøres opmærksom på, at der kan handles på underernæring.

Det var Landbrug & Fødevarer, der i 2014 tog initiativ til at etablere Forum for Underernæring sammen med Kost & Ernæringsforbundet og Danske Selskab for Klinisk Ernæring. Derudover består forummet af en lang række organisationer og virksomheder, der dagligt arbejder med spørgsmålet om underernæring.

Formålet var at forene stærke kræfter, sådan at ernæringen for patienter og skrøbelige ældre fortsat prioriteres på linje med andre indsatsområder. Forummet har et ”forretningsudvalg”, som består af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Kost & Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer, som i fællesskab har ansvaret for at:

  • De relevante aktører inddrages i det politiske arbejde om underernæring.
  • Skabe politisk ejerskab for anbefalingerne i Folketing, regioner og kommuner.
  • Facilitere videndeling blandt aktørerne i Forum om indsatser om underernæring.

Forummet sekretariatsbetjenes af Landbrug & Fødevarer, som sikrer, at der iværksættes og afholdes 4-6 møder om året. Forummet er tiltænkt en nøglerolle i Landbrug & Fødevarers fremadrettede arbejde med sundhed.

1.3 Det skal være nemt at vælge sundt
Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt for at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sunde produkter. Det gør vi ved at skabe mediemæssig opmærksomhed om Landbrug & Fødevarers årlige sundhedsanalyse om danskernes holdning til sundhed.

Folkemødet
På Folkemødet i 2015 satte Landbrug & Fødevarer fokus på temaet sundhed. Det foregik blandt andet ved debatarrangementer i Landbrug & Fødevarers telt, hvor debattørerne, ud over Landbrug & Fødevarers repræsentanter, var politikere, erhvervsfolk og ernæringsprofessionelle. Og under overskrifter som ”Skal jeg have frihed til at æde mig ihjel?”, ”Skal nydelse være skamfuldt og syndigt?” og ”Kan man lære noget på tom mave?”.

Temaet bliver også en del af programmet i 2016, hvor der særligt vil være fokus på underernæring og det sunde valg.

Ernæringsfokus
Landbrug & Fødevarer kommunikerer til og med ernæringsprofessionelle via hjemmesiden ernaeringsfokus.dk samt i forbindelse med en årlig ernæringsfokus-konference. Overskriften på Ernæringsfokus 2015 var ” 'Det vi troede, vi vidste ...'”, og formålet med mødet var at sætte fokus på de myter og forestillinger, der er på ernæringsområdet. I alt deltog ca. 170 ernæringsprofessionelle.

Den indsats, Landbrug & Fødevarer i en årrække har gjort over for især ernæringseksperter og fagpersoner, har bidraget til at styrke fagligheden på området. Siden midten af 90´erne har Landbrug & Fødevarer afholdt årlige konferencer for ernæringsprofessionelle på Axelborg. Disse møder er, sammen med et øget pressefokus på sundhed fra Landbrug & Fødevarers side med til at løfte værdien af vores allerede eksisterende sundhedstiltag.

Landbrug & Fødevarer forventer at videreføre disse aktiviteter i 2016, da vi fortsat ønsker at være aktiv deltager i sundhedsdebatten. Vi har som repræsentant for det danske fødevareerhverv en naturlig legitimitet til og interesse i at italesætte værdien af danske produkter i en sundhedssammenhæng, og vores medlemmer har rigtig mange gode produkter og initiativer, som fortjener en større synlighed i den offentlige sundhedsdebat.

2. Klima, Energi og Miljø
Landbrug & Fødevarers arbejde inden for klima, energi og miljø er ligeledes en del af organisationens politik for samfundsansvar.

Løsningerne tager udgangspunkt i erhvervets behov, og en målrettet indsats er en vigtig del af løsningen. Det har skabt resultater. De seneste 25 år er fødevareproduktionen i Danmark steget, mens der samtidig er sket en markant reduktion af miljøpåvirkningen. Miljøbelastningen pr. produceret enhed er således faldet væsentligt.

Specifikt vedrørende klima, energi og miljø arbejder Landbrug & Fødevarer ud fra bl.a. følgende politiske målsætninger:

  • Energi-, klima- og ressourceudfordringen skal løses med udgangspunkt i en international tilgang. Danske virksomheder skal have samme grundvilkår som konkurrenter i de andre EU-lande.
  • Fødevareerhvervet skal spille en central rolle som leverandør af grøn energi og i forhold til at fremme det biobaserede samfund.
  • Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager til en høj miljøbeskyttelse, både i Danmark og globalt. Vi arbejder åbent og målrettet for at minimere vores miljøpåvirkning og bidrage til helhedsorienterede løsninger i hele værdikæden.

Aktiviteter og resultater inden for klima, energi og miljø
Landbrug & Fødevarer arbejder proaktivt på nationalt og internationalt niveau for at fremme bioøkonomien og deltager konstruktivt og engageret i relevante fora som fx det Nationale Bioøkonomipanel.

Vores aktiviteter inden for klima, energi og miljø udgøres af vores arbejde med:

  1. Optimering af output i forhold til input
  2. Rammevilkårene i bioøkonomien
  3. Forum for Bæredygtighed
  4. COP21

2.1 Optimering af output i forhold til input
Gennem vores aktive arbejde i Bioøkonomipanelet og Crop Innovation Denmark arbejder vi for at optimere output i forhold til input (eksempelvis gødning) ved produktion i de primære og eksisterende værdikæder gennem fx planteforædling.

Landbrug & Fødevarer og datterselskabet SEGES har i 2015 deltaget som partnere i en række danske og internationale projekter støttet af Innovationsfonden:

  • Bioraffineringsprojektet Bio-Value (ledet af Københavns Universitet)
  • Foderudnyttelsesprojektet METAPIG (ledet af Københavns Universitet)
  • Økologiprojektet NCHAIN (ledet af Aarhus Universitet)
  • Nitratreduktionsprojektet TReNDS (ledet af GEUS)
  • Klimaprojektet REPROLAC (ledet af Aarhus Universitet)
  • Randzoneprojektet BUFFERTECH (ledet af Aarhus Universitet)
  • 'Mikroorganismer til forøget planteudnyttelse af fosfor fra jord og affald' (ledet af Københavns Universitet)
  • Kvælstofprojektet DNMARK (ledet af Aarhus Universitet)
  • Ålegræsprojektet NOVAGRASS (ledet af Syddansk Universitet)
  • Biogasprojektet Bio Chain (ledet af Syddansk Universitet)
  • Mælketeknologiprojektet FUTUREMILQ (ledet af Teknologisk Institut)
  • Planteproduktionsprojektet Future Cropping (ledet af SEGES)
  • Vandeffektivitetsprojektet INNO+VIP (ledet af Landbrug & Fødevarer)
  • Planteværdistofprojektet BioFactory (ledet af Teknologisk Institut)
  • Svineproduktionsprojektet PigIT (ledet af Københavns Universitet)
  • En planteproduceret vaccine mod grise-PRSS (ledet af Aarhus Universitet)

På europæisk plan forsøger vi at skubbe til udviklingen ved at være talsmand for de gode eksempler på business cases i bioøkonomien og sikre den højeste udnyttelse af de biologiske ressourcer. Et par eksempler er udnyttelse af valle til protein, eller udnyttelse af biomasse til energiproduktion.

Vi arbejder for at optimere udnyttelsen af biprodukter fra vores landbrugs- og fødevareproduktion, så alt udnyttes til højeste værdi. Landbrug & Fødevarer arbejder på at reducere barrierer, så udnyttelsen af animalske biprodukter kan optimeres til fx protein. Derudover arbejder vi aktivt, nationalt og internationalt, på et højt iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer baseret på biprodukter som fx halm.

2.2 Rammevilkårene i bioøkonomien
Et anden meget væsentlig element i arbejdet for at nå vores målsætninger er indsatsen for at forbedre rammevilkårene i bioøkonomien, så vi kan producere mere med mindre. Den indsats fokuserer på at:

  • Planteforædling kan skabe mere effektive afgrøder, med højere udbytte, som samtidig er bedre for miljøet.
  • Målrettet indsats og teknologier som mini-vådområder og stenrev giver mere produktion og mindre miljøpåvirkning.
  • Halm kan gennem bioraffinering blive til bioplastik, lægemidler, fødevareingredienser og brændstof til biler.
  • Forædling af vores husdyr og sammensætningen af foderet kan mindske vores samlede ressourceaftryk.
  • Restprodukter fra fødevareproduktion kan blive til værdifuldt protein som i stigende grad efterspørges globalt.

Landbrug & Fødevarer arbejder derudover på at formidle, hvordan landbruget og fødevareerhvervet i Danmark i fremtiden kan producere mere og samtidig forbruge færre ressourcer.

2.3 Forum for Bæredygtighed
Landbrug & Fødevarer har i 2015 etableret et nyt Forum for Bæredygtighed, der supplerer de eksisterende netværksgrupper: Forum for Virksomhedsmiljø, Forum for Virksomhedsenergi og Biomasseforum, der alle medvirker til erfaringsudveksling og idegenerering inden for energi-, klima- og miljøspørgsmål.

Landbrug & Fødevarer har ligeledes i 2015 sammen med et internationalt konsortium deltaget i projektansøgning til det europæiske Horizon2020-program om forbedret energieffektivitet ved små- og mellemstore fødevarevirksomheder. Projektet, der ledes af den spanske andelsorganisation Cooperativas Agro-alimentarias, har modtaget positivt tilsagn og vil løbe i årene 2018-20.

2.4 COP21
Landbrug & Fødevarer deltog i 2015 på det internationale klimatopmøde COP21 i Paris for bl.a. at fortælle om den danske landbrugs- og fødevaresektors bidrag til klimaeffektiv produktion. Deltagelsen foregik som en del af delegationen ved den internationale landbrugsorganisation World Farmers Organization (WFO), der har observatørstatus i forhandlingerne. Landbrug & Fødevarer var på den vis med til at sikre opmærksomhed på betydningen af klimaforandringerne for især landbrugere i udviklingslandene, hvor konsekvenserne af klimaforandringer allerede mærkes.

Herudover optrådte Landbrug & Fødevarer bl.a. som talere ved et arrangement hos Nordisk Ministerråd under titlen "Green to scale - what Nordic countries can learn from the world, and what can the world learn from the Nordic countries" samt i regi af WFO i et fransk-arrangeret arrangement med fokus på, hvad landene i "Nord" kan tilbyde til landene i "Syd" på fødevareområdet. Landbrug & Fødevarer er også partner ved ”State of Green”, der præsenterede danske løsninger på konferencen.

Resultater inden for klima, energi og miljø
Landbrug & Fødevarer ønsker at fremsætte løsninger, som er positive for klima og miljø, men som samtidig kan medvirke til at opfylde den stigende efterspørgsel på bæredygtige fødevarer, energi og produkter.

Løsningerne må derfor tage udgangspunkt i erhvervets behov og være målrettede i sin indsats. Det har skabt resultater således at fra 1990 til 2012/13 er:

  • Produktionsmængden steget med 15 pct. (2013)
  • Kvælstofoverskuddet faldet med 43 pct. (2013)
  • Fosforoverskuddet faldet med 80 pct. (2013)
  • Ammoniaktabet faldet med 41 pct. (2012)
  • Drivhusgasudledningen faldet med 23 pct. (2012)

Kilder: DCE, cdr.eionet.europa og Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Revideret marts 2015

I Landbrug & Fødevarer forventer vi at videreføre vores aktiviteter på klima, energi og miljøområdet i 2016, med fokus på ressourceoptimering og på brugen af miljøteknologiske løsninger. Ligesom vi, med bioøkonomien som omdrejningspunkt, løbende vil arbejde for at få en mere ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion. Blandt andet ved at optimere og udvikle på eksisterende såvel som nye værdikæder i bioøkonomien.

3. Bæredygtig fødevareproduktion
Verdens befolkning er i vækst - FAO estimerer, at det globale fødevareerhverv står over for at skulle producere 70 pct. flere fødevarer i 2050 for at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at understøtte medlemmernes indsats med løsningen af denne enorme udfordring, fordi den danske fødevareklynge via sin organisering, teknologi, know-how og kvalitetsprodukter kan bidrage til at løse udfordringerne.

I forhold til en bæredygtig udvikling af landbrugs- og fødevaresektor i udviklingslandene arbejder vi for at:

  • Fremme danske landbrugs- og fødevarevirksomheders handel med udviklingslandene.
  • Skabe bedre rammevilkår for landbrug i udviklingslande og derved reducere fattigdom.
  • Forbedre primærproduktionen i udviklingslandene og den efterfølgende værdiskabelse i forarbejdningen.
  • Styrke fødevareværdikæderne ved kapacitetsopbygning samt reducere spild af ressourcer.
  • At bidrage mere til fattigdomsbekæmpelse ved at styrke privatsektordrevet vækst gennem privat-offentlige partnerskaber, erhvervsinstrumenter og økonomisk diplomati.

Aktiviteter og resultater inden for bæredygtig fødevareproduktion
Landbrug & Fødevarer har i 2015 videreført arbejdet med vores udviklingspolitiske målsætninger gennem en række tiltag:

  1. Samarbejdet om ”Milky Way to Development” med Arla Foods og CARE Danmark om bæredygtige forretningsmodeller på markedet for mælk og mejeriprodukter i Vestafrika.
  2. Samarbejdet med Dansk Initiativ for Etisk Handel om bæredygtig handel med fødevarer i udviklingslande.
  3. Opstart af et nyt dansk-tunesisk partnerskab mellem SEGES, den danske Fødevarestyrelse og Tunesiens Landbrugsministerium og fødevarestyrelse.
  4. Afrika-netværket.

3.1 Milky Way To Development
I et samarbejde med Arla Foods, CARE Danmark, CBS, CIRAD samt stakeholders fra Vestafrika har Landbrug & Fødevarer i marts 2015 afviklet det første rundbordsmøde i Milky Way to Development projektet, som fandt sted på Axelborg. Ved dette rundbordsmøde blev en række interessenter, fra hovedsageligt Danmark, Niger og Senegal, samlet med det formål at begynde en dialog omkring bæredygtige og ansvarlige forretningsmodeller for mælke- og mejerimarkeder i Vestafrika. Deltagerne fra Syd repræsenterede hér nogle af de lande, der står over for massive udfordringer med at udvikle bæredygtig og ansvarlig fødevareproduktion samt sikre fødevareforsyningen til deres borgere.

Derudover blev gruppen bedt om at definere hvilke områder i værdikæden de mente var vigtigst at forbedre.

Dialogen tages et skridt videre på det andet rundbordsmøde i Milky Way to Development projektet, som finder sted i september 2016 i Lagos.

3.2 Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH)
Landbrug & Fødevarer er aktivt medlem af DIEH og bidrager til at udbrede organisationens initiativer. Konkret samarbejder Landbrug & Fødevarer med DIEH om at give danske fødevarevirksomheder større indblik i CSR-udfordringer relateret til handel med fødevarer i udviklingslande:

  • Indebærer at påtage sig et samfundsansvar og investere og involvere sig på en ansvarlig måde i de markeder, man opererer på.
  • Kræver indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til myndigheds- og producentrelationer.

3.3 Dansk-Tunesisk partnerskab
Formålet med projektet er at støtte en tilpasning af den tunesiske landbrugslovgivning og forbedre mælkeproduktionen i det nordvestlige Tunesien og dermed bidrage til bedre indtjening og øget beskæftigelse i Beja-regionen. Den første fase af samarbejdet kørte i perioden 2014-2015 med et budget på fem mio. kr. Med underskrivelsen af aftalen mellem den tunesiske landbrugsrådgivning, Fødevarestyrelsen i Danmark og SEGES for anden fase, der løber frem til 2019, støtter Danmark projektet gennem ”Det Arabiske Initiativ” med yderligere 20 mio. kr.

3.4 Afrika-netværk
I Landbrug & Fødevarers Afrika-netværk understøtter vi vores medlemmers aktiviteter i forhold til at investere, handle og etablere produktion på markeder i Afrika. Vi fokuserer på en sammenhængende indsats i fødevareværdikæden, og derfor er medlemmer af netværket både landmænd, agroindustri, fødevare- og ingrediensvirksomheder. Netværket tager udgangspunkt i politiske og kommercielle markedsindsigter samt at skabe netværk mellem medlemsvirksomheder, der har aktiviteter på det afrikanske kontinent. Der er to årlige møder.

Som led i vores indsats i Afrika-netværket afholdte Landbrug & Fødevarer en messeaktivitet i Lagos, Nigeria, i november 2015 med fem deltagende danske fødevarevirksomheder. For 2016 er der flere kommercielle aktiviteter planlagt i både Nigeria og Kenya.

I Landbrug og Fødevarer forventer vi at videreføre vores aktiviteter inden for bæredygtig fødevareproduktion i 2016, i det vi fortsat ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling af landbrugs- og fødevaresektorer i udviklingslandene.

Menneskerettigheder
Landbrug & Fødevarer har ikke en separat politik for menneskerettigheder, men vi ønsker og vurderer, at vores arbejde på forskellig vis lever op til de universelle menneskerettigheder: Vores indsats for en bæredygtig fødevareproduktion bidrager til at mindske sult, samtidig med at der tages de nødvendige hensyn til klima og miljø. Vores arbejde med oplysning omkring sundhed i samfundet varetager den globale menneskeret til sundhed. Ligeledes varetager vi vore medarbejderes menneskerettigheder gennem vores medarbejderpolitik, der bl.a. skal sikre retfærdige arbejdsforhold, beskyttelse mod forskelsbehandling og retten til privatliv.

Medarbejderpolitik
Kompetente medarbejdere er Landbrug & Fødevarers vigtigste ressource. Det er vigtigt, at vi kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere. Derfor er god personale- og forrentningsmæssig ledelse en prioriteret indsats, herunder også et attraktivt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.

I 2015 har der været følgende personalepolitiske tiltag:
Professionalisering af processerne omkring rekruttering af nye medarbejdere, samt en styrkelse af introduktionen af nye medarbejdere, så de bliver integreret hurtigst muligt i organisationen. Det er vores vurdering, at ændringerne har skabt større opmærksomhed på at tage grundig forberedelse, introduktion, oplæring og netværksskabelse seriøst. Vi forventer, at ændringerne på sigt vil afspejle sig i personaleomsætningen.

Der arbejdes på at etablere et ledelsesgrundlag, der kan skabe et fælles billede af, hvad god ledelse er i Landbrug & Fødevarer. Via en deltagerinvolverende proces, hvor organisationens ledere er blevet bedt om at bidrage, er det vurderingen, at holdningen til ledelse allerede har ændret sig således, at ledelse som selvstændig fagdisciplin er kommet i fokus. Der har været gennemført flere lederteamseminarer i forskellige afdelinger som følge af bl.a. tematisering af ledelse som særlig disciplin.

Der er i Landbrug & Fødevarer gennemført en organisationsmåling med fokus på bl.a. ledelse, samarbejde og strategisk allignment. De væsentligste konklusioner fra målingen er:

  • Det tværgående samarbejde i organisationen fungerer generelt godt, men der er plads til forbedringer.
  • Organisationsværdierne er mindre præsente, især hos nye medarbejdere.
  • De fleste medarbejdere oplever at have klare mål og muligheder for at prioritere opgaverne. De oplever, at der er sammenhæng mellem deres opgaveløsning og afdelingens mål, og mellem afdelingens mål og organisationens strategier. Oplevelsen af at være en del af helheden er dog et område, der kan styrkes.
  • Feedbackkulturen – både hvad angår feedback mellem leder og medarbejder, og medarbejderne imellem – bør styrkes.

Alle medarbejderrelaterede politikker, regler og retningslinjer er blevet samlet i en fælles personalehåndbog, som kan tilgås via Landbrug & Fødevarers intranet. Det er vores vurdering, at den større klarhed omkring regler og retningslinjer og harmoniseringen mellem vilkår og muligheder mellem organisationen i øst og organisationen i vest bidrager til bedre trivsel blandt medarbejderne. Eksempelvis er der lagt mere vægt på, at medarbejderne afvikler ferie frem for at få den udbetalt og på den måde restituerer regelmæssigt.

Et andet eksempel er harmonisering af politikker for rejser, forplejning, m.v. Ens vilkår for alle skaber større klarhed og gør det nemmere for medarbejderne at navigere. I forbindelse med ændringsprocessen er der lagt vægt på at inddrage og høre medarbejderne.

Der er udviklet en mere struktureret proces omkring lønudviklingen i koncernen. Processen omfatter bl.a., at der udarbejdes et stærkt grundlag for lønfastsættelsen med udgangspunkt i benchmarks, inflationstal mv. Desuden at feedback på lønudviklingen til den enkelte medarbejder styrkes gennem bl.a. ledertræning. Det er vurderingen, at en tydeligere tilbagemelding til den enkelte medarbejder omkring forventninger, performance og lønudvikling vil skabe mere mening for den enkelte og derved bidrage til, at den individuelle og fælles performance øges. Erfaringerne fra processen opsamles i koncernens samarbejdsorganer i løbet af 2016.

Vi forventer at videreføre vores aktiviteter på området for medarbejderpolitik i 2016. Der er blandt andet planlagt indsatser på baggrund af organisationsmålingen. Derfor vil der blive arbejdet med det tværgående samarbejde, medarbejdernes oplevelse af at være en del af helheden og feedbackkulturen i organisationen.

Politik, målsætning og aktiviteter for det underrepræsenterede køn
Landbrug & Fødevarer koncernens politik for det underrepræsenterede køn er formuleret i nedenstående målsætninger. Landbrug & Fødevarer koncernen arbejder for:

  • at styrke diversitet blandt organisationens medarbejdere og ledelse - herunder også på bestyrelsesniveau. Arbejdet med at styrke diversiteten understøttes bl.a. af, at vi har fokus på, at der som udgangspunkt altid er både kvindelige og mandlige kandidater ved såvel intern som ekstern rekruttering.
  • at identificere kvindelige talenter på lige fod med mandlige, når der sker udnævnelser og tildeles kompetencegivende efteruddannelser.

Målsætning for kønsfordeling i Landbrug & Fødevarer koncernens ledelse

Direktion
Landbrug & Fødevarers direktion består af fire medlemmer. Den administrerende direktør og viceadministrerende direktør er begge kvinder. I Landbrug & Fødevarer udgør kvindelige ledere med personaleansvar hele 42 pct. og således er målet for 2018 allerede nået. I direktionen i datterselskabet SEGES var der i 2015 1 kvinde ud af 5 medlemmer. Kvindelige ledere i SEGES udgør 37 pct.

Landbrug & Fødevarer koncernens bestyrelser har sat sig det mål, at den nuværende andel af kvinder i organisationens topledelse fastholdes, samt at andelen af kvinder i den øvrige ledelse er minimum 40 pct. i 2018.

Landbrug & Fødevarer koncernen har fokus på målsætningen om, at den nuværende andel af kvinder i organisationens topledelse fastholdes, samt at andelen af kvinder i den øvrige ledelse er minimum 40 pct. i 2018. For så vidt angår andelen af kvinder i den øvrige ledelse er denne nu 39 pct. Det skønnes. at 2018-målet kan nås uden ekstraordinære indsatser.

Fællesbestyrelsen
Landbrug & Fødevarers fællesbestyrelse består af 6 medlemmer. Heraf er én kvinde. Denne sammensætning afspejler, at der en overvægt af mænd inden for landbruget og fødevareerhvervet.

Konkret er den kvindelige andel af selvstændige landmænd ca. 9 pct., og dette tal er på vej op. Samtidig er der omkring 24 pct. kvinder blandt eleverne på landbrugsskolerne og de færdiguddannede landmænd.

Landbrug & Fødevarers bestyrelse har sat sig det mål, at den kvindelige repræsentation i bestyrelsen hæves til 25 pct., inden 2018 såfremt det er muligt at finde kompetente valgbare kandidater.

Landbrug & Fødevarer arbejder for at nå sin målsætning om at hæve den kvindelige repræsentation i bestyrelsen til 25 pct. via aktiviteter, som skal styrke rekrutteringsgrundlaget i forhold til faglige kompetencer og diversitet.

Diversitet i bestyrelsessammensætningen handler om forskellighed i bestyrelsens medlemmer inden for faglige og personlige kompetencer, køn, alder og nationalitet/kulturel forskellighed.

Aktiviteter

  • Konkret driver Landbrug & Fødevarer koncernen en række uddannelsesaktiviteter målrettet valgte medlemmer i de mange bestyrelser inden for landbruget og fødevareerhvervet.
  • Landbrug & Fødevarer har udarbejdet et idékatalog, der inspirerer erhvervets valgte organer til, hvordan man kan arbejde målrettet med at styrke sit rekrutteringsgrundlag og bredden, kompetencerne i diversitet og kompetencer i landbruget og fødevareerhvervets folkevalgte organer. Disse organer udgør ”fødekæden” til Landbrug & Fødevarers bestyrelse.

Disse aktiviteter forventer vi at videreføre i 2016, da vi fortsat ønsker at styrke diversiteten blandt selskabets medarbejdere og ledelse - herunder også på bestyrelsesniveau.