Samfundsansvar 2016

Redegørelse for samfundsansvar

Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar tager udgangspunkt i vores vision om at bidrage til at skabe vækst i balance.

Balance mellem landbruget og fødevareproduktionen på den ene side og på den anden side de ressourcer, det samfund og de forbrugere, som produktionen hænger sammen med. Denne vision hænger uløseligt sammen med et forretningsdrevet fokus på samfundsansvar.

I Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar har vi fire fokusområder:

  1. Sundhedspolitik
  2. Klima, Energi og Miljø
  3. Bæredygtig fødevareproduktion – Udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren i udviklingslande
  4. Menneskerettigheder og medarbejderforhold
      

1. Sundhedspolitik
Antallet af danskere med livsstilssygdomme, hvoraf flere er kostrelaterede, er stigende. Det medfører et øget pres på flere af samfundets aktører - og også på fødevareproducenterne - for at tage et medansvar for borgernes sundhed. Fødevareerhvervet har allerede mange gode produkter, der kan bidrage til borgernes sundhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer via sin sundhedspolitik deltage i den stadig vigtigere offentlige debat om sundhed.

Landbrug & Fødevarers sundhedspolitik omfatter:

  • Indspil til den offentlige sundhedspolitik.
  • Forslag til, hvordan erhvervet selv kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed. Særligt med fokus på børns sundhed og personer, der lider af underernæring, idet mad og sund kost er en afgørende faktor for deres liv.
  • Forslag til, hvad samfundet bør iværksætte for at bremse udviklingen i livsstilssygdomme forårsaget af usund kost.

Aktiviteter og resultater inden for sundhedspolitik
Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at være aktiv i sundhedsdebatten og skabe opmærksomhed omkring de mange fødevarer, der produceres i Danmark. Landbrug & Fødevarer agter at fortsætte med at gøre det endnu nemmere for danskerne at leve sundt med gode fødevarer og smagfulde måltider.

Madskoler
Landbrug & Fødevarer samarbejder med 4H og REMA 1000 om afholdelse af Madskoler. Målet med Madskoler er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. I 2016 blev der i løbet af sommerferien afholdt 124 Madskoler med ca. 2.000 deltagende børn og 550 instruktører. Ifølge evalueringen havde 97 pct. af børnene haft en god eller en rigtig god oplevelse med Madskolen, og lige omkring 80 pct. af forældrene skriver, at deres barn nu enten er mere i køkkenet, eller at de forventer, at barnet begynder at lave mere mad. Evalueringerne viser også, at hvis et barn tager på Madskole, har det en effekt på hele familien.

Madkundskabsforum
Landbrug & Fødevarer driver sitet madkundskabsforum.dk. der er målrettet lærerne i grundskolen, som underviser i madkundskab.
Grundlæggende er målet at inspirere lærerne til at bruge danske rådvarer i deres undervisning.
På sitet kan lærerne derfor hente inspiration og viden i form af undervisningsmidler om f.eks. madspild, stegning af kød, opskrifter med kylling, æg og sundhed samt viden om bl.a. råvarer, ernæring og madlavning. Via sitet sendes derudover et nyhedsbrev til ca. 800 modtagere, som har en click-to-open rate på ca. 35 pct.
Madkundskabsforum har ca. 8000 sessioner i kvartalet og evalueringer, har vist at der er høj tilfredshed med siden, de udbudte materialer og aktiviteter.

Forum for Underernæring
I januar 2016 gik Forum for Underernæring i luften med de seks konkrete anbefalinger til politikerne, der sætter fokus på underernæring og risiko for underernæring.
I 2016 har indsatsen i Forum for Underernæring især været fokuseret på at få etableret en dialog med de relevante politiske aktører for at skabe opmærksomhed om underernæring. Indsatsen har været kommunal-, regional- og landspolitisk. Indsatsen har bl.a. resulteret i et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en særlig ernæringsindsats over for den ældre medicinske patient.
Indsatsen fortsætter i 2017, idet der fortsat er fokus på, at de relevante aktører inddrages i det politiske arbejde om underernæring, og at der skabes politisk ejerskab for anbefalingerne i Folketinget, regionerne og kommunerne. Forum for Underernæring vil fortsat facilitere videndeling blandt aktørerne i forummet med fokus på de gode eksempler.
Forum for Underernærings deltagelse i Sundhedsstyrelsens følgegruppe om en ernæringsindsats over for Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) har resulteret i en række anbefalinger til Sundheds- og Ældreministeriet om mulighederne for at styrke den eksisterende indsats.

Ernæringsfokus
Landbrug & Fødevarer har som repræsentant for det danske fødevareerhverv en naturlig legitimitet til – og interesse i – at i talesætte værdien af danske produkter i en sundhedssammenhæng, og vores medlemmers mange gode produkter og initiativer fortjener en større synlighed i den offentlige sundhedsdebat.
Landbrug & Fødevarer har derfor i en årrække gjort en indsats over for ernæringseksperter og fagpersoner, og har via hjemmesiden ernaeringsfokus.dk bidraget til at styrke fagligheden på området.

Landbrug & Fødevarer afholder desuden årlige konferencer for ernæringsprofessionelle. Overskriften for mødet i 2016 var ”Appetit på Måltidet” og ca. 170 ernæringsprofessionelle deltog i mødet.
   

2. Klima, Energi og Miljø
Landbrug & Fødevarers arbejde inden for klima, energi og miljø inkluderer et stort fokus på bæredygtig forbrug og produktion.

Mere med mindre er et koncept, som både landbrugs- og fødevareerhvervet samt Landbrug & Fødevarer som hus har stort fokus på. I Danmark er landbrugsproduktionen præget af høj intensitet. Med en øget befolkning og efterspørgsel på fødevarer, leverer den danske landbrugsproduktion kvalitetsfødevarer både nationalt og globalt. Med en øget produktion følger således også et ansvar overfor den verden, vi lever i. Derfor arbejder vi i Landbrug & Fødevarer i høj grad med løsninger og rette forudsætninger for miljø, energi og klima i erhvervet.

Løsningerne tager udgangspunkt i erhvervets behov, og en målrettet indsats er en vigtig del af løsningen. Det har skabt resultater. De seneste 25 år er fødevareproduktionen i Danmark steget, mens der samtidig er sket en markant reduktion af miljøpåvirkningen. Miljøbelastningen pr. produceret enhed er således faldet væsentligt. Det er blandt andet sket ved bedre dyrkningsteknik og gyllehåndtering, bedre sorter, avlsarbejde, ligesom foderoptimering har forbedret næringsstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen.

Specifikt vedrørende klima, energi og miljø arbejder Landbrug & Fødevarer ud fra bl.a. følgende målsætninger:

  • Energi-, klima- og ressourceudfordringen skal løses med udgangspunkt i en international tilgang. Danske virksomheder skal have samme grundvilkår som konkurrenter i de andre EU-lande.
  • Fødevareerhvervet skal spille en central rolle som leverandør af grøn energi og i forhold til at fremme det biobaserede samfund.
  • Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager til en høj miljøbeskyttelse, både i Danmark og globalt. Vi arbejder åbent og målrettet for at minimere vores miljøpåvirkning og bidrage til helhedsorienterede løsninger i hele værdikæden.
  • Innovative løsninger i partnerskaber. Landbrug & Fødevarer har lang tradition for samarbejde i hele værdikæden, hvor der findes løsninger gennem partnerskaber med bl.a. myndigheder.

For at sikre høj faglighed og udvikling har Landbrug & Fødevarer ligeledes eget innovationscenter, SEGES, hvor der effektivt sikres ny viden, og lovgivning og rådgivning hurtigt kan implementeres.

Økologi
Landbrug & Fødevarer som hus beskæftiger sig både politisk med økologi og i form af rådgivning hos SEGES. Vi har således en selvstændig sektion for økologi, der arbejder med udbredelsen af den økologiske produktion. Den stigende efterspørgsel på bæredygtig produktion og sunde fødevarer involverer en stor indsats, hvor den økologiske produktion hele tiden udvikles og stræber efter en høj bæredygtighed.

Aktiviteter og resultater inden for klima, energi og miljø
Landbrug & Fødevarer arbejder proaktivt på nationalt og internationalt niveau for at fremme en bæredygtig udvikling på miljø klima og energiområdet.

De fire største indsatsområder i 2016:

Cirkulær økonomi
I fødevareklyngen handler cirkulær økonomi om høj ressourceeffektivitet, recirkulering og anvendelse af fornybare bioråvarer til materialer, energi og foder samt til stadighed at udvikle højværdiprodukter af ressourcerne. Det handler om at sikre høj udnyttelse af foderet i stalden og gødningen på marken, sikre mod tab af afgrøder fra mark til forbruger og anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien til høj-værdiprodukter og til energi. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt med cirkulær økonomi.
Endelig arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt på at motivere til omstillingen af den fossile og mineralsk baserede økonomi til en grøn og fossilfri bioøkonomi. I den sammenhæng er vi gået i dialog med politiske myndigheder og civilsamfundet for at kick-starte denne udvikling gennem produktion af avancerede biobrændstoffer.

Vandeffektivitet
Ressourceeffektiv og vandeffektiv fødevareproduktion er i højsædet hos både Landbrug & Fødevarer samt i fødevareerhvervet. I Landbrug & Fødevarer har vi gennem flere år beskæftiget os med især vandressourcer.
Landbrug & Fødevarer har taget initiativ til og udarbejdet en forundersøgelse på mulighederne for vandbesparelser. Forundersøgelsen samt intensiv kontakt til relevante ministerier har resulteret i afsætning af et trecifret millionbeløb til dette arbejde. Efterfølgende har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med øvrige parter sikret finansiering til nedenstående to projekter.

  1. Vandeffektive mejerier – Partnerskabet om vandbesparende ressourcer i mejeribranchen blev igangsat i januar 2014 med et samlet beløb på ca. 18 mio. kr. Målet med projektet er at nedbringe vandforbruget i mejeribranchen under hensyntagen til økonomi, høj fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og miljøforhold. De deltagende mejerier samlet set sparet omkring 15 procent at deres samlede vandforbrug på 1,6 mio. m3 vand om året. Tilbagebetalingstiden på de gennemførte investeringer har været ned mod 1-2 år.
      
  2. DRIP – et partnerskab med et samlet budget på ca. 100 mio kr. om ressourceeffektivt vandforbrug i fødevareerhvervet, hvor Landbrug & Fødevarer er projektleder. Partnerskabets ambition er, at fødevarevirksomheder kan producere mere med mindre vand og består af en række fødevarevirksomheder og teknologileverandører, tre universiteter og to GTS-institutter. Dertil er Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen associerede partnere.
    I 2016 er der igangsat flere pilotprojekter, som har ført til, at der nu hos fødevareindustrien er eller er ved at blive udviklet og opstillet en række pilotanlæg under industrielle forhold, der skal hjælpe de deltagende virksomheder med nye, sikre bud på at spare på vandet. Pilotprojekterne vil for en dels vedkommende blive afsluttet i løbet af 2017, hvorefter der så skal tages stilling til, om projekterne er så lovende, at de skal op i fuld skala. Det forventes at beregninger af de konkrete tal for vandbesparelsen kan fremlægges i 2018.

Klimaeffektivitet
Landbrug & Fødevarer anerkender de alvorlige globale klimaændringer, som vi er vidne til i disse år, og vi ser med alvor på de negative effekter, det kan medføre. Vi er derfor gået aktivt ind i den offentlige debat. Vores ønske er at øge det generelle vidensniveau om landbrug og klima såvel som at pege på de mest effektive globale klimaløsninger. Det skyldes ikke mindst, at dansk fødevareproduktion er blandt verdens mest klimaeffektive, og derfor har vi viden, som kan inspirere til en mere effektiv produktion i andre lande. Store dele af dansk fødevareproduktion og -teknologi eksporteres. Social uro i verden – som følge af klimaændringer – vil sætte denne over styr og derved produktionen af fødevarer. Hertil kommer, at landmænd og fødevarevirksomheder er nogle af de første, der mærker konsekvenserne af ændringer i vejr og vind.

Landbrug & Fødevarer erkender derfor nødvendigheden af at tage et samfundsmæssigt ansvar og har derfor deltaget aktiv del i arbejdet med at fastsætte EU klimapolitik for 2030 såvel som mulige klimavirkemidler.

Som eksempel har vi deltaget aktivt i hhv. Klimaministeriets og Klimarådets arbejde for at etablere et klimabedriftsregnskab. Her har vi peget på en række udfordringer og løsninger, som skal indarbejdes før et klimabedriftsregnskab kan benyttes, hvilket vi fortsat er i dialog med aktørerne om.

Et andet eksempel er vores deltagelse i FN’s globale klimamøde, COP22. Her har vi mærket de deltagende udviklingslande og vækstøkonomiers stigende bekymring for at mætte en øget befolkning samtidig med klimaændringerne. Et konkret resultat heraf er, at disse lande ser i retning af dansk fødevareproduktion, når der skal findes løsninger for fødevareproduktion. Det ses fx i forbindelse med, at Danmark i 2016 har indgået aftaler med Malaysia om udveksling af know-how til ressourceeffektiv mælkeproduktion, at SEGES projekterer biogasanlæg i Thailand eller at Danavl har indgået en partnerskabsaftale med Kina om at udveksle viden om fremavl af grise.

Det vigtigste klimaemne for Landbrug & Fødevarer i 2016 har været EU-Kommissionens forslag til klimakrav for de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030. Dette forslag risikerer at øge den globale udledning af drivhusgasser samtidig med, at forslaget udgør en kæmpe økonomisk udfordring for dansk landbrug. Takket være rettidig dansk omhu bl.a. fra Landbrug & Fødevarer er det dog lykkedes at få indarbejdet en række fleksibilitetsmekanismer i EU-Kommissionens forslag, som kan afbøde de værste konsekvenser af forslaget til klimakrav.
  

3. Bæredygtig fødevareproduktion
Verdens befolkning er i vækst – FAO estimerer, at det globale fødevareerhverv står over for at skulle producere 70 pct. flere fødevarer i 2050 for at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Arbejdet med bæredygtighed og herunder CSR beror på tre dimensioner: socialt, økonomisk og miljømæssigt. I Landbrug & Fødevarer arbejder vi i vidt omfang med de tre dimensioner, både nationalt og internationalt. Ligeledes ser både Landbrug & Fødevarer samt erhvervet, at der lægges vægt på åbenhed, faglighed og transparens i faget.

Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at understøtte medlemmernes indsats med løsningen af denne enorme udfordring, fordi den danske fødevareklynge via sin organisering, teknologi, know-how og kvalitetsprodukter kan bidrage til at løse udfordringerne.

I forhold til en bæredygtig udvikling af landbrugs- og fødevaresektor i udviklingslandene arbejder vi for at:

  • fremme danske landbrugs- og fødevarevirksomheders handel med udviklingslandene
  • skabe bedre rammevilkår for landbrug i udviklingslande og derved reducere fattigdom
  • forbedre primærproduktionen i udviklingslandene og den efterfølgende værdiskabelse i forarbejdningen
  • styrke fødevareværdikæderne ved kapacitetsopbygning samt reducere spild af ressourcer
  • at bidrage mere til fattigdomsbekæmpelse ved at styrke privatsektordrevet vækst gennem privat-offentlige partnerskaber, erhvervsinstrumenter og økonomisk diplomati.

Aktiviteter og resultater inden for bæredygtig fødevareproduktion
I forhold til bæredygtighed og bæredygtig produktion har vi fokus på;

Sustainable development goals
FN’s 17 verdensmål på bæredygtighed forpligter de deltagende lande til at udforme en national handlingsplan. Landbrug & Fødevarer har på vegne af og i samarbejde med fødevareklyngen skrevet et indspil med fokus på de styrkepositioner fødevareerhvervet har og hvor der på den baggrund kan bidrages aktivt til opfyldelsen af bæredygtighedsmålene. #2 og #12 bæredygtig forbrug og produktion

Forum for Bæredygtighed
Landbrug & Fødevarer etablerede i 2016 Forum for Bæredygtighed for vores medlemsvirksomheder. Forummet har til sigte at støtte medlemmerne i deres arbejde med den bæredygtige dagsorden samt sætte større fokus på bæredygtighed i organisationen. Forummet arbejder med en lang række af emner under bæredygtighed og har fokus på kontinuerlig udvikling. Herunder blev fødevareklyngens indspil til verdensmålene formet i samarbejde og sparring med forummet.
Der afholdes årligt ca. 3 møder i forummet, som i 2016 resulterede i udarbejdelsen af et indspil til regeringens nationale handlingsplan på Sustainable Development Goals. Indspillet er blevet leveret til regeringen i efteråret 2016.

Mindre madspild i Danmark
I Landbrug & Fødevarer ønsker vi at understøtte hele kæden fra jord til bord og arbejder derfor aktivt for at reducere madspil. Landbrug & Fødevarer har således også siden 2014 deltaget i Partnerskab om mindre madspild, som via et samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og andre relevante aktører arbejder for at mindske madspild i Danmark.
I 2016 har vi i Landbrug & Fødevarer arbejdet på et oplæg til en kampagne, der skal oplyse om madens "rejse" fra jord til bord. Kampagnen skal bidrage til at skabe en holdningsændring hos forbrugerne og fortælle om de mange trin i værdikæden, som maden gennemgår, inden den når forbrugeren. Forventningen er, at en øget respekt for maden hos forbrugerne kan reducere madspildet. Kampagnen vil blive udrullet bredt gennem fødevarebranchens mange medier og platforme. Ideen til projektet kommer fra aktørerne i Partnerskab om mindre madspild.
Derudover deltager Landbrug & Fødevarer sammen med Dansk Erhverv og GS1 i et projekt om ”Dynamiske stregkoder”. Stregkoderne giver en automatisk rabat til kunderne, hvis fødevaren nærmer sig udløbsdatoen. Initiativet forventes at reducere madspildet i butiksleddet markant, fordi forbrugeren får nemmere ved at få en rabat og dermed i højere grad købe de fødevarer, der er tæt på udløbsdato. For at initiativet kan gennemføres i sin helhed, kræver det dog, at de dynamiske stregkoder udbredes til adskillige fødevarekategorier og bakkes op af en samlet butikssektor. I projektet gennemfører Landbrug & Fødevarer en forundersøgelse med henblik på at sikre opbakning til projektet og afdække muligheder og barrierer.

I Landbrug & Fødevarer forventer vi at videreføre vores aktiviteter på området i 2017 med fokus på Milky Way Partnership Nigeria, samarbejde med Danish Initiativ for Etisk handel og Afrika-netværk samt aktiviteter for reduktionen af madspild i Danmark.

  
4. Menneskerettigheder og medarbejderforhold

Menneskerettigheder
Landbrug & Fødevarer har ikke en separat politik for menneskerettigheder, men vi ønsker og vurderer, at vores arbejde på forskellig vis lever op til de universelle menneskerettigheder: Vores indsats for en bæredygtig fødevareproduktion bidrager til at mindske sult, samtidig med at der tages de nødvendige hensyn til klima og miljø. Vores arbejde med oplysning omkring sundhed i samfundet varetager den globale menneskeret til sundhed. Ligeledes varetager vi vore medarbejderes menneskerettigheder gennem vores medarbejderpolitik, der bl.a. skal sikre retfærdige arbejdsforhold, beskyttelse mod forskelsbehandling og retten til privatliv.

Medarbejderforhold
Kompetente medarbejdere er Landbrug & Fødevarers vigtigste ressource. Det er vigtigt, at vi kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere. Derfor er god personaleledelse en prioriteret indsats hos Landbrug & Fødevarer. Det samme gælder et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.

I Landbrug & Fødevarer sikrer vi dette ved hjælp af følgende aktiviteter:

  1. Kontinuerlig udvikling af personalepolitikken
  2. Politik for det underrepræsenterede køn

Et nyt ledelsesfundament
I 2016 vedtog Landbrug og Fødevarer et nyt ledelsesfundament efter længere tids grundig bearbejdning. Der blev således skabt et fælles billede i hele organisationen for, hvad god ledelse er.

Med henblik på at højne kvaliteten af personaleledelse og hermed medarbejdernes trivsel er der i 2016 gennemført følgende ledelsesudviklingstiltag:

  • Oplæg om forandringsledelse forud for større organisatoriske forandringer i især SEGES-delen af Landbrug & Fødevarer
  • Oplæg om ledelse af fagprofessionelle
  • Lancering af Fokus og feedbackhjulet – et værktøj til en mere struktureret feedback til medarbejderne fra lederne
  • I 2016 åbnede organisationen en helt ny Ledelsesportal med en lang række ledelsesværktøjer, øvelser og inspirationsmaterialer til understøttelse af god ledelse. Der udsendes jævnligt nyhedsbreve, som fortæller lederne om nyheder på portalen eller om aktuelle ledelsesmæssige opgaver.

Via en deltagerinvolverende proces, hvor organisationens ledere er blevet bedt om at bidrage, er det vurderingen, at ledernes holdning til ledelse allerede har ændret sig således, at ledelse – som selvstændig fagdisciplin – er kommet stærkere i fokus.
Ledelsesfundamentet danner udgangspunktet for en ledelsesevaluering, som gennemføres i 2017, og som vil blive fulgt op med individuelle udviklingsplaner og forskellige uddannelsestiltag.

På det organisatoriske niveau har Landbrug & Fødevarer endvidere arbejdet med at forbedre den interne kommunikation til medarbejderne. Dels gennem intranettet og dels ved at opfordre lederne til flere strukturerede1:1 samtaler med medarbejderne, hvor man sætter fokus på konstruktiv feedback og medarbejdertrivsel.

Der er udviklet en struktureret proces omkring lønudviklingen i koncernen. Processen omfatter bl.a., at der udarbejdes et stærkt grundlag for lønfastsættelsen med udgangspunkt i benchmarks, inflationstal mv. Desuden er feedback på lønudviklingen til den enkelte medarbejder styrket gennem bl.a. ledertræning. Det er vurderingen, at en tydeligere tilbagemelding til den enkelte medarbejder omkring forventninger, performance og lønudvikling vil skabe mere mening for den enkelte og derved bidrage til øget medarbejdertrivsel.

I 2017 forventer vi at videreføre arbejdet med en opdateret version af ledelsesfundamentet, hvor hensigten er at skabe et fælles udgangspunkt for ledelse i Landbrug & Fødevarer med fokus på ledelse af kerneopgaven, kunder/interessenter, sammenhængskraft og vækst.

Politik for det underrepræsenterede køn
Landbrug & Fødevarer koncernens politik for det underrepræsenterede køn er formuleret i nedenstående målsætninger.

Landbrug & Fødevarer koncernen arbejder for:

  • At styrke diversiteten blandt organisationens medarbejdere og ledelse – herunder også på bestyrelsesniveau. Arbejdet med at styrke diversiteten understøttes bl.a. af, at vi har fokus på, at der som udgangspunkt altid er både kvindelige og mandlige kandidater ved såvel intern som ekstern rekruttering
  • At identificere kvindelige talenter på lige fod med mandlige, når der sker udnævnelser og tildeles kompetencegivende efteruddannelser.

Målsætning for kønsfordeling i Landbrug & Fødevarer koncernens ledelse:

Direktionen

Landbrug & Fødevarer koncernens bestyrelser har sat sig det mål, at den nuværende andel af kvinder i organisationens topledelse fastholdes, samt at andelen af kvinder i den øvrige ledelse er minimum 40 pct. i 2018.

Landbrug & Fødevarers direktion består af fem medlemmer. Den administrerende direktør og viceadministrerende direktør er begge kvinder.
I Landbrug & Fødevarer koncernen udgør kvindelige ledere med personaleansvar 38 pct. Der mangler således 2 pct., inden målet på de 40 pct. er nået.

Det fælles formandskab

Landbrug & Fødevarers bestyrelse har sat sig det mål, at den kvindelige repræsentation i bestyrelsen hæves til 25 pct. inden 2018, såfremt det er muligt at finde kompetente valgbare kandidater.

Landbrug & Fødevarers fællesbestyrelse består af 6 medlemmer, heraf 5 mænd, 83. pct., og én kvinde, 17 pct.. At målsætningen om 25 pct. kvinder i fællesbestyrelsen ikke er nået i 2016 skyldes at der ingen udskiftning har været.

Denne sammensætning afspejler, at der en overvægt af mænd inden for landbruget og fødevareerhvervet.
Konkret er den kvindelige andel af selvstændige landmænd ca. 9 pct., og dette tal er på vej op. Samtidig er der omkring 24 pct. kvinder blandt eleverne på landbrugsskolerne og de færdiguddannede landmænd.

Landbrug & Fødevarer arbejder for at nå sin målsætning om at hæve den kvindelige repræsentation i bestyrelsen til 25 pct. via aktiviteter, som skal styrke rekrutteringsgrundlaget i forhold til faglige kompetencer og diversitet.
Diversitet i bestyrelsessammensætningen handler om forskellighed i bestyrelsens medlemmer inden for faglige og personlige kompetencer, køn, alder og nationalitet/kulturel forskellighed.

Aktiviteter

  • Konkret driver Landbrug & Fødevarer koncernen en række uddannelsesaktiviteter målrettet valgte medlemmer i de mange bestyrelser inden for landbruget og fødevareerhvervet.
  • Landbrug & Fødevarer har udarbejdet et idékatalog, der inspirerer erhvervets valgte organer til, hvordan man kan arbejde målrettet med at styrke sit rekrutteringsgrundlag og bredden, kompetencerne i diversitet og kompetencer i landbruget og fødevareerhvervets folkevalgte organer. Disse organer udgør ”fødekæden” til Landbrug & Fødevarers bestyrelse.

Disse aktiviteter forventer vi at videreføre i 2017, da vi fortsat ønsker at styrke diversiteten blandt selskabets medarbejdere og ledelse – herunder også på bestyrelsesniveau.

Hent Redegørelse for samfundsansvar 2016 som pdf