Samfundsansvar 2017

Redegørelse for samfundsansvar

Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar tager udgangspunkt i vores vision om at bidrage til at skabe vækst i balance. Balance mellem landbruget og fødevareproduktionen på den ene side og på den anden side de ressourcer, det samfund og de forbrugere, som produktionen hænger sammen med. Denne vision hænger uløseligt sammen med et forretningsdrevet fokus på samfundsansvar.

I Landbrug & Fødevarers politik for samfundsansvar har vi fire fokusområder:

Sundhedspolitik
Klima, energi og miljø
Bæredygtig fødevareproduktion – Udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren i udviklingslande
Menneskerettigheder og medarbejderforhold

1. Sundhedspolitik
Antallet af danskere med livsstilssygdomme, hvoraf flere er kostrelaterede, er stigende. Det medfører et øget pres på flere af samfundets aktører - og også på fødevareproducenterne - for at tage et medansvar for borgernes sundhed. Fødevareerhvervet har allerede mange gode produkter, der kan bidrage til borgernes sundhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer via sin sundhedspolitik deltage i den stadig vigtigere offentlige debat om sundhed.

Landbrug & Fødevarers sundhedspolitik omfatter:

Indspil til den offentlige sundhedspolitik.
Forslag til, hvordan erhvervet selv kan bidrage til at forbedre borgernes sundhed. Særligt med fokus på børns sundhed og personer, der lider af underernæring, idet mad og sund kost er en afgørende faktor for deres sundhed.
Forslag til, hvad samfundet bør iværksætte for at bremse udviklingen i livsstilssygdomme forårsaget af usund kost.

Aktiviteter og resultater inden for sundhedspolitik
Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at være aktiv i sundhedsdebatten og skabe opmærksomhed omkring de mange fødevarer, der produceres i Danmark. Og vi agter at fortsætte med at gøre det endnu nemmere for danskerne at leve sundt med gode fødevarer og smagfulde måltider.

Madskoler
Landbrug & Fødevarer samarbejder med 4H og REMA 1000 om den årlige afholdelse af Madskoler rundt om i hele Danmark. Målet med Madskoler er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. I 2017 blev der i løbet af sommerferien afholdt 110 Madskoler med i alt 1.833 deltagende børn og lidt over 400 instruktører. Ifølge evalueringen havde 95,2 pct. af børnene haft en god eller en rigtig god oplevelse med madskolen, og lige knap 4 ud af 5 forældre skriver, at deres barn nu enten er mere i køkkenet, eller at de forventer, at barnet begynder at lave mere mad. Evalueringerne viser også, at hvis et barn tager på Madskole, har det en effekt på hele familien.

Madkundskabsforum
Landbrug & Fødevarer driver sitet madkundskabsforum.dk. der er målrettet lærerne i grundskolen, som underviser i madkundskab.
Grundlæggende er målet at inspirere lærerne til at bruge danske råvarer i deres undervisning. På sitet kan lærerne derfor hente inspiration og viden i form af undervisningsmidler om f.eks. madspild, stegning af kød, opskrifter med kylling, æg og sundhed samt viden om bl.a. råvarer, ernæring og madlavning. Via sitet sendes derudover et nyhedsbrev til ca. 850 modtagere, som har en click-to-open rate på ca. 28 pct.
Madkundskabsforum har ca. 50.000 sessioner om året og evalueringer har vist, at der er høj tilfredshed med siden, de udbudte materialer og aktiviteterne.

Forum for Underernæring
I januar 2016 gik Forum for Underernæring i luften med de seks konkrete anbefalinger til politikerne, der sætter fokus på underernæring og risiko for underernæring.
I 2017 har indsatsen i Forum for Underernæring især været fokuseret på at få etableret en dialog med de relevante politiske aktører for at skabe opmærksomhed om underernæring. Indsatsen har været kommunal-, regional- og landspolitisk, og har bl.a. resulteret i en tæt dialog med ældreministeren om vigtigheden af, at maden til skrøbelige ældre kommer højt på ministerens dagsorden. I 2017 er kredsen bag Forum tillige udvidet til også at omfatte Danske Ældreråd.
Indsatsen fortsætter i 2018, idet der fortsat er fokus på, at de relevante aktører inddrages i det politiske arbejde om underernæring, og at der skabes politisk ejerskab for anbefalingerne i Folketinget, regionerne og kommunerne.

Ernæringsfokus
Landbrug & Fødevarer har som repræsentant for det danske fødevareerhverv en naturlig legitimitet til – og interesse i – at italesætte værdien af danske produkter i en sundhedssammenhæng, og vores medlemmers mange gode produkter og initiativer fortjener en større synlighed i den offentlige sundhedsdebat.
Landbrug & Fødevarer har derfor i en årrække gjort en indsats overfor ernæringseksperter og fagpersoner, og har via hjemmesiden ernaeringsfokus.dk bidraget til at styrke fagligheden på området. Ernaeringsfokus.dk sender løbende nyhedsbreve ud til 1.600 modtagere – nyhedsbrevet har en click-to-open rate på 57%.

Landbrug & Fødevarer afholder desuden årlige konferencer for ernæringsprofessionelle. Overskriften for konferencen i 2017 var ”Er sundheden blevet syg” og der var ca. 200 ernæringsprofessionelle deltagere.

2. Klima, energi og miljø
Landbrug & Fødevarers arbejde inden for klima, energi og miljø inkluderer et stort fokus på bæredygtig forbrug og produktion.

Mere med mindre er et koncept, som både landbrugs- og fødevareerhvervet samt Landbrug & Fødevarer har stort fokus på. I Danmark er landbrugsproduktionen præget af høj effektivitet, og med en øget befolkning og efterspørgsel på fødevarer, leverer den danske landbrugsproduktion kvalitetsfødevarer både nationalt og globalt. Men med en øget produktion følger også et ansvar overfor den verden, vi lever i. Derfor arbejder vi i Landbrug & Fødevarer i høj grad med løsninger og rette forudsætninger for miljø, energi og klima i erhvervet.

Løsningerne tager udgangspunkt i erhvervets behov, og en målrettet indsats er en vigtig del af løsningen. Det har skabt resultater. De seneste 25 år er fødevareproduktionen i Danmark steget, mens der samtidig er sket en markant reduktion af miljøpåvirkningen. Miljøbelastningen pr. produceret enhed er således faldet væsentligt. Det er blandt andet sket ved bedre dyrkningsteknik og gyllehåndtering, bedre sorter, efterafgrøder, avlsarbejde, ligesom foderoptimering har forbedret næringsstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen.

Specifikt vedrørende klima, energi og miljø arbejder Landbrug & Fødevarer ud fra bl.a. følgende målsætninger:

Energi-, klima- og ressourceudfordringen skal løses med udgangspunkt i en international tilgang. Danske virksomheder skal have samme grundvilkår som konkurrenter i de andre EU-lande.
Fødevareerhvervet skal spille en central rolle som leverandør af grøn energi og andre råstoffer i forhold til at fremme det biobaserede samfund.
Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager til en høj miljøbeskyttelse, både i Danmark og globalt. Vi arbejder åbent og målrettet for at minimere vores miljøpåvirkning og bidrage til helhedsorienterede løsninger i hele værdikæden.
Innovative løsninger i partnerskaber. Landbrug & Fødevarer har lang tradition for samarbejde i hele værdikæden, hvor der findes løsninger gennem partnerskaber med bl.a. myndigheder.

For at sikre høj faglighed og udvikling har Landbrug & Fødevarer ligeledes eget innovationscenter, SEGES, hvor der effektivt sikres ny viden, og hvor lovgivning og rådgivning hurtigt kan implementeres. Her arbejdes der bl.a. med at udvikle og implementere målrettet regulering af kvælstofudledningen.

Økologi
Landbrug & Fødevarer som hus beskæftiger sig både politisk med økologi og i form af innovation og rådgivning hos SEGES. Vi har således en selvstændig sektion for økologi, der arbejder med udbredelsen af den økologiske produktion. Den stigende efterspørgsel på bæredygtig produktion og sunde fødevarer involverer en stor indsats, hvor den økologiske produktion hele tiden udvikles og stræber efter en høj bæredygtighed. Der er bl.a. udviklet en model for bæredygtighed på den enkelte bedrift kaldet RISE.

Aktiviteter og resultater inden for klima, energi og miljø
Landbrug & Fødevarer arbejder proaktivt på nationalt og internationalt niveau for at fremme en bæredygtig udvikling på klima, energi og miljøområdet.

Helt konkret er der I 2017 udviklet flere elementer i forhold til primærproduktionen. For eksempel er den digitale foderkæde et vigtigt element i bl.a. bæredygtig kvægproduktion gennem systematiske registreringer i hele kæden og understøtter ressourceeffektiv produktion, dokumentation af producerede varer samt økonomisk optimering af produktionen. Derudover er der lavet forsøg der dokumenterer effekten på økonomi og kvælstofeffektivitet ved fodring med beskyttede aminosyrer.

Der er indsamlet og formidlet viden om, hvordan mælkeproduktionens klimapåvirkning kan minimeres, så det er muligt at opretholde eller øge produktionen uden risiko for uventede negative effekter på klimapåvirkningen. AU har netop udgivet en rapport ”Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til kvæg” som skal ind i kvægbrugernes managementprogram (DMS) så de selv kan beregne en klimabelastning af den aktuelle fodring.

I 2017 startede endvidere projektet CSR-Pork 4.0 ”Dokumenteret bæredygtighed og ressourceoptimering i hele svinekødets værdikæde”, som blandt andet skal kunne dokumentere miljøaftrykket på de svineprodukter, der produceres i Danmark. Hvor man ved at indsamle data kan dokumentere produkternes vej fra jord til bord.

Udover disse konkrete projekter har de fire største indsatsområder i 2017 været:

Cirkulær økonomi
I fødevareklyngen handler cirkulær økonomi om høj ressourceeffektivitet, recirkulering og anvendelse af fornybare bioråvarer til materialer, energi og foder samt til stadighed at udvikle højværdiprodukter af ressourcerne. Det handler om at sikre høj udnyttelse af foderet i stalden og gødningen på marken, sikre mod tab af afgrøder fra mark til forbruger og anvendelse af restprodukter fra fødevareindustrien til høj-værdiprodukter og til energi. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt med cirkulær økonomi.
Endelig arbejder Landbrug & Fødevarer hårdt på at motivere til omstillingen af den fossile og mineralsk baserede økonomi til en grøn og fossilfri bioøkonomi. I den sammenhæng er vi gået i dialog med politiske myndigheder og civilsamfundet for at kickstarte denne udvikling gennem produktion af avancerede biobrændstoffer. På innovationsfronten arbejder vi på at udvikle løsninger inden for bioraffinering for på den måde at levere råvarer til en fossilfri industriproduktion.

Vandeffektivitet
Ressourceeffektiv og vandeffektiv fødevareproduktion er i højsædet hos både Landbrug & Fødevarer samt i fødevareerhvervet. I Landbrug & Fødevarer har vi gennem flere år beskæftiget os med især vandressourcer.
Landbrug & Fødevarer har taget initiativ til og udarbejdet en forundersøgelse på mulighederne for vandbesparelser. Forundersøgelsen samt intensiv kontakt til relevante ministerier har resulteret i afsætning af et trecifret millionbeløb til dette arbejde. Efterfølgende har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med øvrige parter sikret finansiering til nedenstående to projekter.

Vandeffektive mejerier – Partnerskabet om vandbesparende ressourcer i mejeribranchen blev igangsat i januar 2014 med et samlet beløb på ca. 18 mio. kr. Målet med projektet er at nedbringe vandforbruget i mejeribranchen under hensyntagen til økonomi, høj fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og miljøforhold. De deltagende mejerier har samlet set sparet omkring 15 procent af deres samlede vandforbrug på 1,6 mio. m3 vand om året. Tilbagebetalingstiden på de gennemførte investeringer har været ned mod 1-2 år.
DRIP – et partnerskab med et samlet budget på ca. 100 mio. kr. om ressourceeffektivt vandforbrug i fødevareerhvervet, hvor Landbrug & Fødevarer er projektleder. Partnerskabets ambition er, at fødevarevirksomheder kan producere mere med mindre vand og består af en række fødevarevirksomheder og teknologileverandører, tre universiteter og to GTS-institutter. Dertil er Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen associerede partnere. I 2016 er der igangsat flere pilotprojekter, som har ført til, at der nu hos fødevareindustrien er eller er ved at blive udviklet og opstillet en række pilotanlæg under industrielle forhold, der skal hjælpe de deltagende virksomheder med nye, sikre bud på at spare på vandet. Pilotprojekterne vil for en dels vedkommende blive afsluttet i løbet af 2017, hvorefter der så skal tages stilling til, om projekterne er så lovende, at de skal op i fuld skala. Det forventes at beregninger af de konkrete tal for vandbesparelsen kan fremlægges i 2018.

Klimaeffektivitet
Landbrug & Fødevarer anerkender de alvorlige globale klimaændringer, som vi er vidne til i disse år, og vi ser med alvor på de negative effekter, det kan medføre. Vi er derfor gået aktivt ind i den offentlige debat. Vores ønske er at øge det generelle vidensniveau om landbrug og klima såvel som at pege på de mest effektive globale klimaløsninger. Det skyldes ikke mindst, at dansk fødevareproduktion er blandt EU’s mest klimaeffektive, og derfor har vi viden, som kan inspirere til en mere effektiv produktion i andre lande. Store dele af dansk fødevareproduktion og -teknologi eksporteres. Social uro i verden – som følge af klimaændringer – vil sætte denne over styr og derved produktionen af fødevarer. Hertil kommer, at landmænd og fødevarevirksomheder er nogle af de første, der mærker konsekvenserne af ændringer i vejr og vind.

Landbrug & Fødevarer erkender derfor nødvendigheden af at tage et samfundsmæssigt ansvar og har derfor deltaget aktivt i arbejdet med at fastsætte EU’s klimapolitik for 2030 såvel som mulige klimavirkemidler.

Et eksempel er vores deltagelse i FN’s globale klimamøde, COP23 i Bonn. Her har vi mærket de deltagende udviklingslande og vækstøkonomiers stigende bekymring for at mætte en øget befolkning, samtidig med at klimaændringerne presser sig på. Et konkret resultat af dette er, at disse lande ser i retning af dansk fødevareproduktion, når der skal findes løsninger for fødevareproduktion. Vi har derfor også givet høringssvar ved FN om fremtidige forskningsbehov inden for landbrug og klima. Derigennem håber vi, at vi kan få vores anbefalinger med i FN’s arbejde, der dækker hele verden, og samtidig få forsket i flere og nye klimatiltag.

Det vigtigste klimaemne for Landbrug & Fødevarer i 2017 har været EU-Kommissionens forslag om klimakrav for de ikke-kvotebelagte sektorer frem mod 2030. Danmark har fået et reduktionsmål på 39 pct., og vi har derfor kæmpet for, at landbruget ikke skal have en stor del af reduktionsmålet. De lavest hængende frugter er allerede plukket, og det vil derfor være en stor økonomisk udfordring, hvis landbruget alene skal indfri klimamålet. Takket være rettidig dansk omhu fra bl.a. Landbrug & Fødevarer er det dog lykkedes at få indarbejdet en række fleksibilitetsmekanismer i EU’s 2030 klimapolitik, som gør opgaven med at indfri reduktionsmålet mere overkommelig.

Energiområdet
Landbrug & Fødevarer er meget optaget af den grønne omstilling på energiområdet. Landbrug & Fødevarer arbejder for at sikre gode rammevilkår for deltagelsen i udbygningen af vedvarende energi og for at sikre gode rammevilkår, der er med til at fastholde konkurrencedygtige vilkår for energiforbruget i forhold til andre lande. Det er derfor afgørende at sikre en grøn omstilling, der er omkostningseffektiv og markedsbaseret.

Vores mange medlemmer har stor interesse i at deltage i udbygningen af vedvarende energi inden for biogas, biomasse, vind og sol. Landbrugs- og fødevareerhvervet har en særlig position som leverandør af ressourcer til udbygningen med bioenergi. En lang række medlemmer har ejerskab i lokale vindmølleprojekter, ligesom mange medlemmer har interesser i solenergi, enten direkte eller indirekte ved at stille arealer og bygninger til rådighed. Derudover investerer vores mange landbrugsbedrifter og fødevarevirksomheder stort i at optimere produktionen ved brug af energieffektiv teknologi og ved at integrere vedvarende energi gennem el, varme- og køleforbruget.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at overgangen til det fossilfrie samfund ses i et bredere perspektiv end udelukkende energipolitik. Når vi taler om anvendelse af bioenergi til forskellige formål, er det vigtigt, at der er fokus på alle de værdikæder, der potentielt er til stede. Ved biogas kan man f.eks. recirkulere og genanvende næringsstoffer fra madaffald og andre organiske ressourcer. Bioraffinering og cirkulær bioøkonomi har også mange positive effekter og sidestrømme i forhold til miljø, klima, genanvendelse, vækst og beskæftigelse. Det skal tilskyndes ved hjælp af gennemtænkte og sammenhængende energi-, klima- og miljøpolitikker.

De vigtigste energipolitiske emner i 2017 har været det politiske arbejde henimod et kommende energiforlig, som forventes at blive vedtaget i løbet af 2018; arbejdet for en mere effektiv forsyningssektor; og EU’s arbejde med den kommende energiunion. Landbrug & Fødevarer har deltaget aktivt i de politiske diskussioner og bidraget til eksempelvis Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets, Energikommissionens og Klimarådets arbejde på energiområdet. Desuden har Landbrug & Fødevarer deltaget i diverse tiltag for at øge udbredelsen af energieffektiv teknologi i landbruget og i mejeribranchen.

3. Bæredygtig fødevareproduktion
Bæredygtighed skal ses i en global kontekst og FN vedtog i 2015 17 globale verdensmål for bæredygtighed. Landbrug & Fødevarer har taget verdensmålene til sig som en naturlig del af vores strategi med at skabe vækst i balance. Vi ønsker at inspirere og understøtte vores medlemmer med at bidrage til verdensmålene med sunde, sikre og bæredygtige fødevarer og løsninger til Danmark og verden.

Arbejdet med bæredygtighed og CSR beror på tre dimensioner: en social, en økonomisk og en miljømæssig dimension. I Landbrug & Fødevarer arbejder vi i vidt omfang med alle tre dimensioner, både nationalt og internationalt. Ligeledes lægger både Landbrug & Fødevarer og hele erhvervet vægt på åbenhed, faglighed og transparens.

Verdens befolkning er i vækst – FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at det globale fødevareerhverv står over for at skulle producere 70 pct. flere fødevarer i 2050 for at imødekomme den øgede efterspørgsel. Landbrug & Fødevarer ser det som sin opgave at understøtte medlemmernes indsats med løsninger på denne enorme udfordring, fordi den danske fødevareklynge qua sin organisering, teknologi, knowhow og kvalitetsprodukter kan bidrage til opfyldelse af verdensmålene.

I forhold til en bæredygtig udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren i udviklingslandene arbejder vi for at:

Fremme danske landbrugs- og fødevarevirksomheders handel med udviklingslandene
Skabe bedre rammevilkår for landbrug i udviklingslande og derved reducere fattigdom
Forbedre primærproduktionen i udviklingslandene og den efterfølgende værdiskabelse i forarbejdningen
Styrke fødevareværdikæderne ved kapacitetsopbygning samt reducere spild af ressourcer
At bidrage mere til fattigdomsbekæmpelse ved at styrke privatsektordrevet vækst gennem privat-offentlige partnerskaber, erhvervsinstrumenter og økonomisk diplomati.

Aktiviteter og resultater inden for bæredygtig fødevareproduktion
I forhold til bæredygtighed og bæredygtig produktion har vi fokus på;

Sustainable development goals
FN’s 17 verdensmål på bæredygtighed forpligter de deltagende lande til at udforme en national handlingsplan. I samarbejde med fødevareklyngen støtter Landbrug & Fødevarer aktivt op om verdensmålene bl.a. med fokus på de styrkepositioner det danske fødevareerhverv har. Vi har fokus på, hvor vi både kan udvikle den danske fødevaresektor og samtidig bidrage aktivt til opfyldelsen af bæredygtighedsmålene. Vi har bl.a. haft særligt fokus på verdensmål #2 stop sult og #12 bæredygtig forbrug og produktion. I december 2017 afholdt vi en SDG-konference med stor deltagelse bl.a. fra en række ambassadører, hvor en række af vores medlemmer præsenterede konkrete løsninger ift. verdensmålene.

Forum for Bæredygtighed
Landbrug & Fødevarer etablerede i 2016 Forum for Bæredygtighed for vores medlemsvirksomheder. Forummet har til sigte at sætte større fokus på bæredygtighed og i samarbejde støtte medlemmerne i arbejdet med den bæredygtige dagsorden. Forummet arbejder med en lang række emner under bæredygtighed.
Der afholdes årligt ca. 3 møder i forummet, som i 2017 bl.a. resulterede i udarbejdelsen af et udspil om cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge, som blev offentliggjort i januar 2018.

Mindre madspild i Danmark

I Landbrug & Fødevarer ønsker vi at understøtte hele kæden fra jord til bord, og arbejder derfor aktivt for at reducere madspild. Landbrug & Fødevarer har således også siden 2014 deltaget i Partnerskab om mindre madspild, som via et samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, organisationer og andre relevante aktører arbejder for at mindske madspild i Danmark.

I 2017 har vi i Landbrug & Fødevarer været projektleder på udviklingen af en film om madspild – ”Respekt for maden”. Filmen blev vist første gang til Fødevaredagen den 26. september 2017, og samtidig lanceret på Facebook, hvor den blev delt bredt på de sociale medier, og hvor filmen på kort tid blev set af mere end 150.000 forbrugere. Filmen har til formål at skabe en holdningsændring hos forbrugerne ved at vise madens rejse inden den når forbrugeren. Forventningen er, at en øget respekt for maden hos forbrugerne kan reducere madspildet. Idéen til og aktørerne bag filmen kommer fra Partnerskab om mindre madspild.

Derudover har Landbrug & Fødevarer i 2017 gennemført et projekt sammen med Dansk Erhverv og GS1 om ”Dynamiske stregkoder”. Nye måder at bruge stregkoder på vil potentielt betyde en automatisk rabat til kunderne, hvis fødevaren nærmer sig udløbsdatoen. Forventningen var, at madspildet i butiksleddet kunne reduceres markant, fordi forbrugeren ville få nemmere ved at få en rabat og dermed i højere grad købe de fødevarer, der er tæt på udløbsdato. Landbrug & Fødevarer har derfor gennemført en forundersøgelse blandt fødevareproducenter og detailkunder for at undersøge muligheder og barrierer for at implementere de nye typer af stregkoder.

4. Menneskerettigheder og medarbejderforhold

Menneskerettigheder
Landbrug & Fødevarer har ikke en separat politik for menneskerettigheder, men vi ønsker og vurderer, at vores arbejde på forskellig vis lever op til de universelle menneskerettigheder: Vores indsats for en bæredygtig fødevareproduktion bidrager til at mindske sult, samtidig med at der tages de nødvendige hensyn til klima og miljø. Vores arbejde med oplysning omkring sundhed i samfundet varetager den globale menneskeret til sundhed. Ligeledes varetager vi vore medarbejderes menneskerettigheder gennem vores medarbejderpolitik, der bl.a. skal sikre retfærdige arbejdsforhold, beskyttelse mod forskelsbehandling og retten til privatliv.

Medarbejderforhold
Kompetente medarbejdere er Landbrug & Fødevarers vigtigste ressource. Det er vigtigt, at vi kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere. Derfor er god personaleledelse en prioriteret indsats hos Landbrug & Fødevarer. Det samme gælder et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder for vores medarbejdere.

I Landbrug & Fødevarer sikrer vi dette ved hjælp af følgende aktiviteter:

Kontinuerlig udvikling af personalepolitikken
Politik for det underrepræsenterede køn

Ledelsesevaluering og fokus på trivsel
I 2016 vedtog Landbrug og Fødevarer et nyt ledelsesfundament efter længere tids grundig bearbejdning. Der blev således skabt et fælles billede i hele organisationen for, hvad god ledelse er.

I 2017 gennemførte Landbrug & Fødevarer en ledelsesevaluering af samtlige personaleledere i organisationen med det formål at opnå indblik i de aktuelle, organisationsspecifikke ledelseskompetencer, og på den baggrund at identificere relevante udviklingsbehov hos ledelsen. Der tegnede sig overordnet et billede af et stærkt ledelseskorps. Der følges op med målrettede ledelsesudviklingstiltag i 2018.

Med henblik på at højne kvaliteten af personaleledelse og dermed medarbejdernes trivsel er der i 2017 gennemført følgende udviklingstiltag:

2 dages lederkursus i distanceledelse
Workshop om feedback og lønsamtalen
Workshop om kultur og værdier
Workshop om ledelse af ledelsesevaluering, lederens rolle.
Ledernetværksmøde omkring værdier
Inspirationsoplæg om ledelse af kulturforandring

I efteråret 2017 gennemførte Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) en APV undersøgelse hvis resultat er gennemarbejdet i AMO og de konkrete indsatser forventes implementeret i 2018.

Ydermere igangsattes i efteråret 2017 en proces omkring kulturforandring og værdier i L&F. Der blev afholdt 4 workshops for ledere og medarbejdere, hvor fokus var på hvilke værdier og hvilken kultur, vi gerne vil have fremadrettet. Disse workshops resulterede i 4 nye værdier for Landbrug & Fødevarer, som skal være retningsgivende for, hvordan vi skal arbejde med at indfri strategien. Arbejdet fortsætter ind i 2018 og indtænkes blandt andet i ledelsesværktøjer og Employer Branding aktiviteter.

Politik for det underrepræsenterede køn
Landbrug & Fødevarer koncernens politik for det underrepræsenterede køn er formuleret i nedenstående målsætninger.

Landbrug & Fødevarer koncernen arbejder for:

At styrke diversiteten blandt organisationens medarbejdere og ledelse – herunder også på bestyrelsesniveau. Arbejdet med at styrke diversiteten understøttes bl.a. af, at vi har fokus på, at der som udgangspunkt altid er både kvindelige og mandlige kandidater ved såvel intern som ekstern rekruttering
At identificere kvindelige talenter på lige fod med mandlige, når der sker udnævnelser og tildeles kompetencegivende efteruddannelser.

Målsætning for kønsfordeling i Landbrug & Fødevarer koncernens ledelse:

Direktionen

Landbrug & Fødevarer koncernens bestyrelser har sat sig det mål, at den nuværende andel af kvinder i organisationens topledelse fastholdes, samt at andelen af kvinder i den øvrige ledelse er minimum 40 pct. i 2018.

Landbrug & Fødevarers direktion består af fem medlemmer. Den administrerende direktør og viceadministrerende direktør er begge kvinder.
I Landbrug & Fødevarer koncernen udgør kvindelige ledere med personaleansvar 38 pct. Der mangler således 2 pct., inden målet på de 40 pct. er nået. Koncernens direktørgruppe opfordres til at have særligt fokus på dette ved evt. udnævnelser og rekrutteringer af ledere i 2018.

Det fælles formandskab

Landbrug & Fødevarers bestyrelse har sat sig det mål, at den kvindelige repræsentation i bestyrelsen hæves til 25 pct. inden 2018, såfremt det er muligt at finde kompetente valgbare kandidater.

Landbrug & Fødevarers fællesbestyrelse består af 6 medlemmer, heraf 5 mænd, 83. pct., og én kvinde, 17 pct. At målsætningen om 25 pct. kvinder i fællesbestyrelsen ikke er nået i 2017 skyldes at der ingen udskiftning har været. Landbrug og Fødevarer er opmærksom på at sammensætningen i bestyrelsen afspejler, at der en overvægt af mænd inden for landbruget og fødevareerhvervet, og er derfor i gang med at vurdere, om måltallet skal fastholdes eller justeres.

Aktiviteter

Konkret driver Landbrug & Fødevarer koncernen en række uddannelsesaktiviteter målrettet valgte medlemmer i de mange bestyrelser inden for landbruget og fødevareerhvervet.
Landbrug & Fødevarer har udarbejdet et idékatalog, der inspirerer erhvervets valgte organer til, hvordan man kan arbejde målrettet med at styrke sit rekrutteringsgrundlag og bredden, kompetencerne i diversitet og kompetencer i landbruget og fødevareerhvervets folkevalgte organer. Disse organer udgør ”fødekæden” til Landbrug & Fødevarers bestyrelse.

Disse aktiviteter forventer vi at videreføre i 2018, da vi fortsat ønsker at styrke diversiteten blandt selskabets medarbejdere og ledelse – herunder også på bestyrelsesniveau.

Hent Redegørelse for samfundsansvar 2017 som pdf

Samfundsansvar 2017

Sender informationer...