Alle tendenserne rummer store muligheder for fremtidens, dygtige landmænd, ligesom det stiller øgede krav til faglige såvel som personlige kompetencer.
Samtidig hermed er der desværre en række rekrutteringsudfordringer for landbrugsuddannelserne. Både hvad angår antal og hvad angår de kompetencer, som nyoptagne elever i gennemsnit besidder.
I lyset heraf, grundet de senere års vigende rekruttering til landbrugsuddannelsen og givet en tendens til, at de nye elever har en anden erfaring end tidligere, har Danske Landbrugsskoler og Landbrug & Fødevarer forhandlet et partnerskab om Uddannelsesvision 2025, som alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen, bakker op om og deltager i.
Visionens formål er, i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem parterne, at styrke rekrutteringen til uddannelserne og at højne fremtidens landmænds kompetenceniveau.
Hovedparten af initiativerne løftes af parterne selv, mens andre skal gennemføres af det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen, hvorfra der på forhånd er sikret opbakning.
Målsætninger
For at sikre en opfølgning på aktiviteterne i samarbejdet fastsætter vi en række målsætninger, som parterne vil evaluere årligt frem til 2025.
Målsætningerne tager udgangspunkt i en enighed om, at arbejdskraft- og kompetencebehovet for dansk landbrug bedst indfries ved at rekruttere flere elever, samt konstant at udfordre relevansen af uddannelsernes indhold i forhold til den udvikling, som dansk landbrug befinder sig i.
Vi skal således arbejde på at uddanne flere landmænd og ledere, samt gøre dem dygtigere, frem for at drøfte, hvordan færre elever fordeles på færre skoler. Dette både fordi vi tror på, at vores erhverv tilbyder en attraktiv fremtid, men også fordi vi ved, at unge på erhvervsuddannelserne i nogen grad fravælger uddannelser, som befinder sig langt fra deres bopæl.
Der på den baggrund enighed om følgende konkrete målsætninger:
1. Faglærte landmænd
Dansk landbrug har brug for flere hænder, hvilket er dokumenteret af både SEGES og STAR. L&F har beregnet, at dansk landbrug i 2030 vil mangle ca. 2.200 faglærte medarbejdere.
Mål: Der er behov for et løft på 230 flere udlærte landmænd årligt i gennemsnit. Det kræver en stigning årligt på 4,5 pct. svarende 880 landmænd årligt senest i 2026 og 1055 i 2030. Der vil blive udarbejdet konkrete årlige inputmål.
2. Agrarøkonomer
Dansk landbrug oplever en stigende aldersforskydning, hvor den gennemsnitlige alder stiger med 0,5 år pr. år. Frem mod 2030 vil der være behov for 4.900 ejerskifter af heltidsbedrifter. Af disse vil strukturudviklingen betyde, at 1.950 forventes overtaget af andre ejere, mens 2.950 skal have ny ejere. Disse kan både være eksisterende agrarøkonomer, nyuddannede eller andre profiler.
Mål: Der skal uddannes 200 uddannede Agrarøkonomer årligt, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til antal optagne i 2018, som var 79
3. Kompetenceløft
I fremtiden kræver det forsat endnu flere relevante kompetencer blandt landbrugets kommende ledere og ejere.
Mål: Kompetenceniveauet for færdiguddannede på Agrarøkonom-uddannelsen løftes betragtelig med f.eks. 25 pct. frem mod 2025 baseret på niveauet i dag.
Metoden til opgørelse af kompetenceniveauet og fastsættelse af mål skal udvikles i samarbejde mellem landbrugets udvalg for lederuddannelsen og parterne.
Aktiviteter
Visionen og målsætningerne indfries gennem følgende aktiviteter:
Aktivitet 1: Fælles rekrutteringsindsats
Der gennemføres en fælles rekrutteringskampagne på tværs af institutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen og i samarbejde med L&F.
L&F har allerede etableret rammen for sådan et initiativ i form af en ny image- og rekrutteringskampagne for fødevareklyngen som helhed kaldet Future Food. Kampagnen er en paraply-kampagne, hvori der er mulighed og behov for at etablere et konkret spor, hvor L&F arbejder for at sikre finansiering gennem forskellige fonde og partnerskaber. Ambitionsniveauet for et spor målrettet erhvervsuddannelserne inden for fødevareklyngen er 3 mio. kr. årligt. Uddannelsesinstitutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen, deltager i kampagnen ved i deres eget markedsføringsarbejde at anvende dens materialer og værktøjer. Skolerne finansierer deltagelsen in-kind med medarbejderressourcer og ved at medfinansiere materialer og værktøjer, som de får adgang til og benytter sig af efter tilslutning til vision og partnerskab.
Læs mere om Future Food her.
Aktivitet 2: Praktikpladsgaranti
For at tiltrække flere unge elever til landbrugsuddannelsen, er der er ligeledes behov for at styrke elevernes tro på fremtiden, hvis de vælger vores uddannelser. Derfor etableres en praktikpladsgaranti. Selvom landbrugsuddannelsen ikke historisk set har været udfordret af mangel på praktikpladser, kan den generelle usikkerhed om praktikpladser til erhvervsuddannelserne medføre usikkerhed for unge omkring valget af landbrugsuddannelsen.
Aktivitet 3: Bedre praktikophold
Et vigtigt element i elevernes uddannelse er deres tid i praktik, hvor de bliver oplært i virkelighedens forhold. Rigtig mange praktikværter gør et eminent stykke arbejde. For at gøre det lettere for værterne, at være gode værter, og for at sikre flere gode praktikpladser udgiver det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen en guide om den gode praktikplads. Herudover vil skolerne udarbejde retningslinjer for skolernes besøg på og arbejde med praktikværterne samt dataindsamling. Disse data kan bruges til det videre arbejde omkring uddannelses indhold og relevans samt praktikværternes opkvalificering. L&F vil arbejde for at udbrede kendskabet til arbejdet. Ligeledes vil L&F anbefale, at den oplæringsansvarlige deltager i det nyudviklede AMU-kursus målrettet oplæringsansvarlige.
Aktivitet 4: Flere internationale elever
Grindsted Landbrugsskole har i de senere år haft delvis succes med at tiltrække internationale elever fra EU-lande til deres Ny-Mesterlære linje på engelsk, hvor eleverne starter med 18 måneders praktik, hvorefter de tilbringer 5,5 måneder på landbrugsskole. Derved bliver de udlærte landbrugsassistenter. Grindsted Landbrugsskole har ligeledes haft succes med at integrere deres danske og internationale elever med hinanden således, at det sociale miljø er styrket.
For at styrke rekrutteringen af flere elever fra EU-lande vil L&F afsøge partnerskaber med landboforeningerne omkring at bruge eksisterende landbrugsbureauer såsom EuroJob. Vi vil udnytte deres eksisterende netværk til at tiltrække nye elever til Grindsted Landbrugsskole, som vil være pilotskole. Ligeledes vil Grindsted Landbrugsskole øge deres tilstedeværelse og annoncering på sociale medier i udlandet og levere materiale til eksisterende elever til brug i deres netværk. L&F vil herudover kommunikere gennem landbrugsmedier, at tilbuddet omkring en landbrugsuddannelse til herboende udlændinge fra EU-lande er et attraktivt tilbud. Målet er at øge antallet af elever fra 22 elever i 2020 til 90 elever årligt i 2025, samt at andre skoler på koordineret vis udbyder samme tilbud.
Aktivitet 5: Fælles flex-agraruddannelse.
Som beskrevet er der et stort behov for flere Agrarøkonomer i dansk landbrug, som kan ejerskifte bedrifter eller indgå som ledere på større bedrifter. Denne udvikling kræver, at vi tænker nyt. Ligeledes er tradition for efteruddannelse i landbruget ikke særlig udbredt. Derfor vil vi arbejde for etableringen af en fælles flex-agrar på institutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen, som udbydes over hele landet i et samarbejde blandt alle skolerne. Uddannelsen er en flex-uddannelse, som er målrettet landmænd, der allerede er i beskæftigelse, hvorved den kan være et nyt redskab til efter- og videreuddannelse. De eventuelle regulatoriske forhindringer, som står i vejen, vil L&F være behjælpelige med at håndtere.
Aktivitet 6: Faglig ajourføring af lærerstaben
Underviserne på institutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen, er grundstammen i det faglige niveau for fremtidens landmænd. For at sikre, at de altid har ajourført viden, stiller L&F igennem dets sektorer deres viden til rådighed. På svinesektorens område findes der allerede i dag en række initiativer, som er med til at ajourføre undervisernes faglige viden til gavn for undervisningens kvalitet og relevans. Skolerne og L&F er enige om, at udvide samarbejdet til de andre sektorer. En række områder vil sektorerne gerne finansiere selv, mens andre kræver fælles ansøgninger til fonde. Skolerne og L&F vil i samarbejde afdække relevante fonde til ansøgninger. For at sikre størst mulig effekt af den faglige ajourføring inviterer vi uddannelsesinstitutioner, der udbyder landbrugsuddannelsen til hvert andet år at udforme en aggregeret og anonymiseret beskrivelse af undervisernes kompetencer.
Aktivitet 7: Talentarbejde
For at styrke de fagligt stærkeste elever og markedsføre uddannelsen vil skolerne arbejde på fælles initiativer til at udfordre og inspirere eleverne. I første omgang etableres temadage på virksomheder og produktioner af fremtidens fødevarer i 2020. Dagene skal foregå i praktikperioden, og kan have et landsdækkende tema med regionalt islæt og forventes afholdt mindst 2 gange årligt. Der nedsættes yderligere en arbejdsgruppe bestående af L&F, skolerne og LandboUngdom, som skal afdække et tættere og mere omfattende samarbejde omkring talenter på landbrugsuddannelsen.
Aktivitet 8: Brugerpanel for Agrarøkonomer
Landbrugets lederuddannelse er en særlig størrelse i det danske uddannelsessystem, fordi det uddanner til selvstændig ledelse og drift af landbrugsvirksomheder. Derfor kræver evalueringen af uddannelsen, niveauet og relevansen et særligt fokus. Med inspiration fra universitetsverdenen bør der nedsættes et nyt fælles forum under Landbrugets Lederuddannelsesudvalg, hvor de daglige samarbejdspartnere for AØ’erne kan kvalificere og drøfte relevansen af deres kvalifikationer og kompetencer. Dette sker både på baggrund af erfaringer fra relevante organisationer, men også på baggrund af en survey, som skal sikre, at den løbende evaluering af uddannelsen bliver baseret på fakta.
Aktivitet 9: Negative særregler
Landbrugsuddannelsen er udfordret af en række negative særregler omhandlende taxametersystemet, hvor uddannelsen ikke er berettiget til tilskud, som erhvervsuddannelser i al almindelighed modtager. L&F og DL vil i den forbindelse rejse spørgsmålet på både embedsmandsniveau og politisk, for at sikre en fair finansiering af landbrugsuddannelse sammenlignet med andre erhvervsuddannelser.
Andre elementer
Rammerne for uddannelserne har stor betydning for både rekrutteringen og relevansen. Det Faglige Udvalgs sekretariat er på mange centrale områder i erhvervsuddannelsessektoren en drivende og definerende faktor. I andre sekretariater for faglige udvalg er der oftest beskrevet en præcis mission og vision samtidig med, at de arbejder proaktiv med relevante områder som rekruttering, data og brancheudvikling, der knytter tæt op til skolernes arbejde. Der bør udarbejdes et klarere grundlag omkring vision, mission og opgaver for Det Faglige Udvalgs sekretariat for at sikre det optimale ressourceforbrug og sikre opbakning til den strategiske udvikling af uddannelsen.
Opfølgning og justering
Der afholdes et årligt statusmøde i maj, hvor status på aktiviteterne gennemgås mellem skolerne og L&F. Her vil opfølgningen udsendes til de skoler, som medvirker i aftalen. Skolerne vil på forhånd have mulighed for at komme med input og ændringsforslag til mødet. Enhver ændring kræver opbakning fra begge parter. Ændringer, som vedrører det faglige udvalg medtages til dettes møde i efteråret.
Opdateret: Juni 2020