Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

Bæredygtig udvikling

Hvad er bæredygtig udvikling? Hvad er landbrugets udledning, og hvordan vil fødevare- og landbrugssektoren bidrage til at Danmark når målet om at reducere CO2-udledning med 70 procent i 2030? Læs om landbrugs- og fødevareerhvervets bidrag til en bæredygtig udvikling.

Bæredygtighed dækker over mange delelementer Som bl.a. klima, ressourceeffektivitet, natur og arealanvendelse, energiforbrug, mennesker og økonomisk stabilitet og formåen. Der er dermed tale om en helhedstænkning, hvor alle tre dimensioner eller bundlinjer skal tages med i betragtning, når vi stræber efter en bæredygtig udvikling.

Læs artiklen ”Vi kan nå 62 pct. reduktion i 2030” (PDF).

Bæredygtig udvikling

Vi skal aflevere kloden i en bedre stand end da vi overtog den. Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Verden står over for flere store udfordringer – klimaforandringer, sundhedskrise (pandemi), knappe ressourcer og tilbagegang i biodiversiteten. Befolkningstilvæksten øger fødevare- og materialeforbruget, hvilket understreger behovet for at få løst disse udfordringer.

Det er derfor afgørende at sikre en bæredygtig udvikling, så der skabes en god balance mellem udnyttelsen og beskyttelsen af jordens ressourcer til gavn for både den nuværende og kommende generationer.

Den danske fødevareklynge kan og vil bidrage til at sikre dette. Bæredygtighed har mange aspekter, som kan grupperes i en økonomisk, en miljømæssig og en social dimension. Den miljømæssige dimension dækker bl.a. klima, natur, arealanvendelse og energiforbrug. Alle dimensioner bør tages i betragtning, når der arbejdes med bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen og have til hensigt at skabe positive bundlinjer på alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling.

Vi skal i endnu højere grad have fokus på at producere ressourceeffektivt og på sammenhængen mellem produktivitet, ernæring og bæredygtighed. Det stiller krav til, at fødevareproducenterne skal have mest muligt ud af produktionen, genanvende endnu flere produkter og materialer samt recirkulere næringsstoffer i en fremtidig fødevareproduktion. Vi skal kort fortalt producere mere med mindre.

FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling sætter en ambitiøs dagsorden for, hvordan vi kan skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i fremtiden. FN’s medlemslande forpligtede sig i 2015 på en ny ramme for bæredygtig udvikling med 17 verdensmål og 169 delmål frem mod 2030.

Alle verdensmålene er relateret til fødevarer, derfor er en bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor helt central ift. at opnå verdensmålene. Ved at have en af verdens mest ressource- og klimaeffektive produktioner, kan vi bidrage både direkte og indirekte til at opfylde de 17 verdensmål.

Udgangspunktet er sammen med alle samarbejdspartnere at finde løsninger. Fødevareklyngen vil yde sit bidrag til at finde konstruktive løsninger på de aktuelle bæredygtighedsudfordringer. I landbruget og fødevareklyngen har vi en lang tradition for at aflevere et samfund i en bedre stand, end da vi overtog det.

Klima

Fødevare- og Landbrugssektoren vil være en del af løsningen. Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har afleveret 24 anbefalinger til, hvordan erhvervet kan sænke udledningen af drivhusgasser frem mod 2030. Anbefalingerne vedrører bl.a. udtagning af lavbundjorde, tilsætning af nitrifikationshæmmere til handels- og husdyrgødning, mere biogas og klimaoptimering af foder.

Danmarks udledning af drivhusgasser er faldet med 32 pct. siden 1990. Udviklingen er hovedsageligt drevet af udbygning af vedvarende energi som fx el fra vindmøller. Det har betydet, at en række industrielle processer har kunnet udnytte muligheden for elektrificering. Landbrugsproduktion er karakteriseret ved, at produktionen foregår i samspil med en række komplicerede biologiske processer, der helt naturligt involverer udledning af drivhusgasser, hvorfor elektrificeringen ikke har kunnet udnyttes. 

Alligevel har landbruget reduceret udledningen med 16 pct. i perioden 1990 til 2018, og det er sket samtidigt med, at produktionen i samme periode er steget med 21 pct. Det skal her erindres, at landbruget i 2018 var hårdt ramt af tørke. Sammenlignes i stedet med 2017 var produktionen steget med 28 pct.

Landbruget producerer således til stadighed mere med mindre. Landbruget udledte 11.040 ton CO2e i 2018. Udledningen fordeler sig med 42 pct. fra kvægproduktionen, 40 pct. fra dyrkning af landbrugsjorden, 15 pct. fra produktion af grise, mens lidt over 2 pct. stammer fra andre dyr.

Fakta om fødevareklyngen - co2. Grafik: L&F

Flere måder at opgøre udledningerne på

Ovenstående tal er fra den opgørelse, som Danmark rapporterer til EU og FN til brug for det internationale klimaarbejde. Opgørelsen følger FN’s retningslinjer, hvilket for landbruget betyder, at opgørelsen alene medtager udledninger fra dansk territorie, og ligeledes alene omfatter en snæver definition af landbrug. Således medtages ikke landbrugets brug af transport, fx udledning fra traktorer, da disse er omfattet af transportsektorens udledning. Ej heller medtages ændringer i landbrugsjordens kulstofpulje, da disse er omfattet af LULUCF sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry). Endelig indgår udledninger i forbindelse med fx produktion af importeret foderstoffer i de eksporterende landes klimaregnskaber.

At opgørelserne følger FNs retningslinjer betyder dog ikke, at landbruget kun har mulighed for at påvirke udledninger fra den snævre definition af landbrug. Fx vil ordninger til udtagning af lavbundsjorde (LULUCF) kunne give et væsentligt bidrag til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger, ligesom en elektrificering af landbrugets maskiner vil bidrage i takt med, at der udvikles eldrevne landbrugsmaskiner, der er kraftige nok til at opfylde behovet i landbruget. Når landbruget og fødevareindustrien har udmeldt en vision om at være klimaneutral i 2050, skal det ses i lyset af en bredere opfattelse af landbrugets- og fødevareindustriens emissioner. Visionen omfatter alle de aktiviteter, som aktører inden for landbrugs- og fødevareindustrien har mulighed for at påvirke.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev klimaloven vedtaget i Folketinget. I henhold til loven skal Danmark, for at bidrage til målsætningen i Parisaftalen, reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 målt i forhold til udledningen i 1990, og Danmark skal være klimaneutral senest i 2050. I EU-regi er der tidligere aftalt en reduktion frem mod 2030 på mindst 40 pct. sammenlignet med 1990. EU-Kommissionen arbejder på en ny aftale (Green Deal) hvor det nye reduktionsmål for 2030 forventes at ligge på 50-55 pct. Danmark har dermed valgt en markant mere ambitiøs målsætning frem mod 2030, end der er gældende for hele EU. Når Danmark opfylder 2030 målsætningen, bidrager vi dermed mere end andre lande behøver at forpligtige sig til. Reduktionsmålet på 70 pct. omfatter alene udledninger fra dansk grund, dvs. at der ikke er mulighed for fx at foretage kvoteannulleringer i EU’s kvotesystem, ligesom eksport af grøn strøm heller ikke indgår. 

Dermed følger opgørelsesprincippet FN’s retningslinjer og territorialprincippet. Der er dog lagt op til, at der skal være en løbende opgørelse af de danske indsatsers betydning for den globale udledning, samt en global klimastrategi der anviser, hvorledes udenrigs-, udviklings-, og handelspolitikken kan sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i den internationale klimapolitik.

Klimapartnerskaberne

I Klimaloven fremhæves det, at målene skal nås samtidigt med, at dansk erhvervsliv udvikles og ikke afvikles. Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. For at støtte op om retningen og sikre, at den grønne omstilling bliver et grønt erhvervseventyr, nedsatte Regeringen sammen med erhvervslivet 13 klimapartnerskaber, hvor der blev samarbejdet om tiltag, der kan støtte op om klimamålsætningerne. Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har afleveret 24 anbefalinger til Regeringen. Anbefalingerne viser, hvordan et fødevareerhverv, der i forvejen er blandt de bedste i verden, kan blive endnu bedre og inspirere resten af verden til en mere klimavenlig fødevareproduktion. 22 af anbefalingerne vil med de rette rammevilkår kunne skære 62 pct. af partnerskabets drivhusgasudledning i 2030 i forhold til 1990. Anbefalingerne vedrører bl.a. udtagning af lavbundjorde, tilsætning af nitrifikationshæmmere til handels- og husdyrgødning, mere biogas og klimaoptimering af foder. De sidste 2 anbefalinger vedrører en øget indsats inden for forskning og innovation, hvor 4 lovende forskningsprojekter potentielt vil kunne få den samlede reduktion i drivhusgasser op på 72 pct.

Bioenergi

Bioenergi er en medspiller i den grønne omstilling af energisektoren. Landbruget spiller en rolle for udvikling og optimering af værdi- og logistikkæder i biomasseproduktionen til bioenergi. Der blev produceret 106 petajoule (29 mio. MWh) bioenergi fra biogas- og -masse, svarende til 16 pct. af den samlede danske energiproduktion i 2018. Produktionen af bioenergi fra biomasse er fordoblet siden 2000.

Landbruget bidrager til bioenergi med primært halm, biogas, bioolie og flis fra overskudstræ i skove. Produktionen af energi fra halm ligger stabilt på 17,6 PJ i perioden fra 2002 og udgør i dag omkring 17 pct. af produktionen af bioenergi. Det er det samme som energiproduktionen fra ca. 150 havvindmøller.

Energi fra halm forventes de kommende år fortsat at blive anvendt til el og varme, men samtidig forventes efterspørgslen til andre formål at stige. Herunder til biogas, hvor forbruget blev fordoblet fra 2016/2017 til 2017/2018, så der nu benyttes 56.321 ton halm i biogasanlæg. Ved afbrænding af halm udledes den samme mængde CO2, som halmen har optaget fra atmosfæren.

Der er mulighed for en række synergier ved produktion af biogas, der i Danmark primært er baseret på afgasning af husdyrgødning sammen med restbiomasse fra industri og husholdninger. Fx recirkuleres og genanvendes næringsstofferne som gødning til afgrøderne på marken. Samtidig sker der en betydelig reduktion i udledningen af klimagasser fra lagring og håndtering af husdyrgødningen. Risikoen for udvaskning af kvælstof reduceres ligeledes kraftigt. Her bidrager biogas som en vigtig brik i det cirkulære bioøkonomiske system. Biogasproduktionen er firedoblet i perioden 2000-2018 og står nu for svarende til 7 pct. af husholdningernes samlede energiforbrug. Der forventes en fortsat kraftig vækst i produktionen af biogas de kommende år.

Udenfor landbruget er det især træindustrien, der bidrager med to tredjedele af den samlede produktion af bioenergi. Metoden der høstes biomasse på i Danmark til energi vurderes for bl.a. træ og halm at foregå på forsvarlig og bæredygtig vis.

Miljø og natur

Miljøpåvirkningen fra landbruget bliver mindre og mindre. Landbruget og fødevarevirksomhederne fortsætter med at mindske miljøbelastningen og passe på naturen.

Landbruget har løbende gennem de seneste godt 30 år reduceret miljøbelastningen væsentligt. Det er sket gennem en lang række tiltag såsom fx avlsarbejde, forbedret fodereffektivitet, ændret jordbearbejdning, etablering af vådområder og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning på marken.

Tiltagene har været medvirkende til, at den årlige kvælstofudledning til havet er mere end halveret siden 1980’erne. Markoverskuddet af fosfor er reduceret med 39 pct., og den årlige udledning af ammoniak er reduceret med 42 pct. siden 1990. Samtidig er produktionen steget med 21 pct. De seneste år er faldet i ammoniakudledningen stagneret. Det skyldes især, at der har været en lang årrække med lav indtjening i husdyrproduktionen som har sat investeringer i nye stalde, hvor ammoniakreducerende teknologi typisk er integreret, i stå.

Fødevareproducenterne arbejder også på at reducere vandforbruget. Slagterierne har halveret vandforbruget de seneste 15 år. På mejerierne er der ligeledes et stort fokus på vandbesparelser, hvor ny teknologi på ganske få år har medført vandbesparelser på 10-15 pct.

Fakta om fødevareklyngen - ammoniak. Grafik: L&F

Flere muligheder til at sænke miljøpåvirkningen

Gennem forskning og udvikling arbejder landbruget og fødevarevirksomhederne i samspil med myndighederne på at reducere miljøpåvirkningen yderligere. Det sker blandt andet gennem kollektive initiativer og virkemidler. Et eksempel herpå er etableringen af flere minivådområder, udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, øget produktion af biogas, anvendelse af halm til bioenergi og planteforædling. Der ses ligeledes i et bredere perspektiv på mulighederne for muslinge- og tangproduktion, der opsamler næringsstoffer samt genopretning af stenrev. Derudover er tekniske løsninger som fx præcisionslandbrug med til at mindske miljøpåvirkningen.

Fødevarevirksomhederne investerer kraftigt i teknologier og løsninger til at mindske miljøbelastningen. Det sker fx via partnerskaber indenfor vandområdet, som har til formål at reducere vandforbruget yderligere blandt andet via genbrug.

Fødevareerhvervet har været med til at etablere vandpartnerskabet DRIP, som består af fødevarevirksomheder, universiteter, teknologileverandører og forskningsinstitutter. Formålet med partnerskabet er at implementere nye løsninger, som kan sikre yderligere vandbesparelser i erhvervet på 15-30 pct. 

Landmanden er naturforvalter

Det danske landskab er et kulturlandskab præget af landbruget gennem tiden. Landmændene er fortsat centrale naturforvaltere. På de fleste bedrifter er der lavet tiltag til gavn for vilde dyr og planter eller naturtyper. Det kan være alt fra faunastriber i marken, etablering og oprensning af søer og vandhuller, afgræsning af naturarealer, pleje af læhegn og mindre naturarealer til lokale samarbejdsprojekter om særlige arter og større offentlige naturgenopretningsprojekter.

Der er et voksende fokus i samfundet på at give naturen mere. Plads bl.a. gennem udtagning af landbrugsjord til natur og etablering af større sammenhængende naturområder.

Landbruget vil gerne bidrage til denne indsats, og Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har i 2019 i fællesskab lanceret et fælles udspil med et ambitionsniveau om udtagning eller ekstensivering af op til 100.000 ha landbrugsjord med begrænset dyrkningspotentiale. Indsatsen skal ske gennem frivillige multifunktionelle jordfordelingsprojekter, der på samme tid kan understøtte mål om bl.a. mere natur, reduktion af klimagasser, samt bedre miljø og driftsøkonomi. 

Landbrug & Fødevarer har desuden sammen med Dansk Ornitologisk Forening lavet en kampagne for viben med konkrete anbefalinger til vibe-venlig markdrift i 2019. Formålet er at styrke lokale bestande af viber i agerlandet. Tidligere har mere end 300 landmænd bakket aktivt op om bivenlig-kampagnen og følger en eller flere af anbefalingerne på deres ejendom. Indsatser for bier og viber er samtidig til gavn for mange andre vilde dyr og planter i agerlandet.

Naturpleje som driftsgren

En række landmænd har gjort naturpleje til en driftsgren. Det anslås, at der på landsplan er ca. 100 landmænd, som er fuldtidsnaturplejere. Dertil kommer et stort antal landmænd, som laver naturpleje på deltid eller har det som hobby. Det er muligt at opnå tilskud til pleje af græs og naturarealer gennem landdistriktsprogrammet. Der var tilsagn om pleje på ca. 100.000 ha i begyndelsen af 2019.

Forbrug i produktionen

Fødevareerhvervet bruger mindre og mindre energi. Landbruget og fødevarevirksomhederne forsøger løbende at minimere brugen af input i produktionen.

Energi

Fødevareerhvervet tegner sig for 5,5 pct. af det samlede danske energiforbrug, hvoraf landbruget og gartnerierne står for 2,6 pct. af det samlede forbrug. Effektiviseringer og optimering af energiforbruget har været et gennemgribende fokus på tværs af fødevareerhvervet, hvilket har resulteret i, at forbruget er faldet med 28 pct. i perioden 1990-2018. Fødevareerhvervet har i samme periode formået at øge produktionsværdien med 21 pct.

Energiindsatser giver ikke kun gevinster for virksomhedernes egen bundlinje men bidrager til Danmarks grønne omstilling og opfyldelsen af både nationale og europæiske klimamål.

Energibesparelser kan således reducere Danmarks samlede CO2-udledninger ved at fortrænge anvendelsen af fossil energi. Derudover har fødevareerhvervet gradvist øget andelen af vedvarende energi i det samlede forbrug – det gælder både i form af biomasse, varmepumper, biogas og el. Samlet set udgjorde vedvarende energi og el 38,4 pct. af fødevareklyngens samlede energiforbrug i 2018.

Fødevareklyngen spiller således en stor rolle for Danmarks grønne energiomstilling – både på kort og lang sigt – og ny teknologi og forskning er med til at bane vejen for yderligere effektivisering og optimering i både forbruget og produktionen af energien. 

Plantebeskyttelse

Plantebeskyttelsesmidler anvendes i landbruget til at beskytte afgrøderne mod angreb af skadevoldere som skadedyr og svampe, samt for at kunne kontrollere ukrudt i afgrøderne. I Danmark vurderes plantebeskyttelsesmidler mere restriktivt end i andre EU-lande, før de kan godkendes til anvendelse i landbrugsproduktionen. Det sker for at beskytte grundvandet og miljøet. 

Som indikator for belastningen anvendes pesticidbelastningsindikatoren (PBI), som forsøger at tage højde for plantebeskyttelsesmidlernes mulige sundheds- og miljømæssige belastning. PBI beregnes på baggrund af oplysninger om salgstal og midlernes fareklassificeringer. I Sprøjtemiddelstrategi 2017-2021 er målet et PBI på 1,96. Dette mål er allerede nået, da PBI er opgjort til 1,69 i 2018.

Med differentierede pesticidafgifters indførsel i juli 2013 er det en målsætning, at det skal kunne betale sig at købe de plantebeskyttelsesmidler, som er mest skånsomme for miljøet og sprøjteføreren. Afgiftens indførsel har haft en tydelig effekt på valget af plantebeskyttelsesmidler. Pesticidbelastningsindikatoren er halveret fra 2013 til 2018. Desværre medvirker afgiften også til en øget risiko for resistensudvikling, da afgiften er medvirkende til en yderligere ensretning af middelvalget.

Færre spor af plantebeskyttelsesmidler i dansk frugt og grønt

Dansk konventionel frugt og grønt indeholder færre spor af plantebeskyttelsesmidler, hvis der sammenlignes med andre lande. Hvert år tester Fødevarestyrelsen både dansk og udenlandsk frugt og grønt for spor af plantebeskyttelsesmidler. Der blev fundet spor af plantebeskyttelsesmidler i dansk frugt i 44 pct. af prøverne i 2018 – ingen prøver lå dog over de gældende grænseværdier. Der blev fundet pesticidrester i 72 pct. af frugt produceret i EU, samt 81 pct. produceret udenfor EU og hhv. 0,3 pct. og 3 pct. lå over de gældende grænseværdier.

I danskproduceret konventionelt grønt lå mindre end 1 pct. af prøverne over de gældende grænseværdier, mens man fandt spor af plantebeskyttelsesmidler i 22 pct. af prøverne. Til sammenligning fandt man spor fra plantebeskyttelsesmidler i 50 pct. af grønt produceret i EU. I grønt produceret uden for EU gjaldt det for 35 pct. af tilfældene. Samlet er risikoen for spor af plantebeskyttelsesmidler væsentligt mindre i dansk frugt og grønt, ligesom man oftere finder flere forskellige pesticider i udenlandske fødevarer end i de danske.

Forbrug af antibiotika

Danmark har et af de laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, når man sammenligner med de øvrige europæiske lande, der har en stor griseproduktion. Samtidig udmærker Danmark sig ved et lavt samlet salg af antibiotika og et særdeles lavt salg af kritisk vigtige antibiotika til husdyr. Det skyldes især en tidlig og effektiv indsats fra landmænd og dyrlæger kombineret med en restriktiv dansk antibiotikapolitik. 

Danmark har bl.a. udfaset adskillige antibiotikatyper, som er kritisk vigtige til behandling af mennesker, og har reduceret antibiotikasalget pr. kilo produceret dyr med 17 pct. i perioden 2010 til 2017. Alt imens antibiotikaforbruget reduceres, er der også stor fokus på forbruget af zink, som skal være udfaset i 2022. Medicinsk zink bruges som et alternativ til antibiotika til at stabilisere smågrisenes maver. Derfor vil udfasningen af zink, alt andet lige, gøre det sværere for svineproducenterne at reducere antibiotikaforbruget yderligere i de kommende år.

Ernæring

Næringsstoffer er vigtige at huske i klimadebatten. En måde at spise mere klimavenligt er kun at købe og spise den mængde mad, der er behov for.
Vi har brug for energi og næringsstoffer i vores mad for at holde os sunde og raske, men alligevel bliver det ofte glemt i klimadebatten. Måler man en fødevares CO2-aftryk pr. kalorie eller pr. gram protein, vil det ofte se helt anderledes ud, end når man blot måler pr. kilo af fødevaren. Derfor giver det ikke mening kun at sammenligne animalske og vegetabilske fødevarers klimaaftryk pr. kilo, idet de bidrager med meget forskellige næringsstoffer i kosten.

Vigtigt at have fokus på næringsindhold

Hvad enten man spiser efter den officielle kostpyramide, spiser stenalderkost eller lever plantebaseret er det vigtigt at have fokus på næringsstofferne i kosten. Plantebaseret kost er ikke nødvendigvis sund, bare fordi den er plantebaseret. Pommes frites er fx plantebaseret, mens de ikke bidrager nævneværdigt med vigtige næringsstoffer. Der er også frugter og grøntsager, der ikke indeholder særligt mange proteiner.

Det kræver derfor omtanke at sammensætte en plantebaseret kost, der er ernæringsmæssig tilstrækkelig. Det er især vigtigt for grupper der har særlige behov, som småbørn, gravide, ammende og ældre.

Plantebaserede produkter er ofte forarbejdede

De plantebaserede produkter indeholder ofte mange ingredienser. Fx er plantefars ofte lavet af forarbejdede proteinformer som sojaprotein og proteinet gluten, men også danskproduceret ærteprotein bliver nu anvendt i forsøget på at efterligne hakket kød. Plantefars indeholder ikke altid de typer grøntsager, som myndighederne anbefaler man spiser mere af. De officielle kostråd anbefaler, at man spiser grove grøntsager som rodfrugter og kål – grøntsager, der giver os noget at tygge på, og maven kostfibre og væske at arbejde med.

Spis varieret

Ernæringsmæssigt er det vigtigt at spise varieret. Spis med en god balance mellem indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn og stivelsesholdige produkter som kartofler, ris, pasta og animalske produkter som æg, kød, mejeriprodukter og fisk. En varieret kost vil normalt dække kroppens behov for vitaminer og mineraler mv., så kosttilskud ikke er nødvendigt.

Mindre spild godt for klimaet

Fødevareforbruget står for knap 20 pct. af danskernes klimaaftryk. Den enkelte forbruger kan bidrage til at reducere udledningen af klimagasser fra fødevarebruget på flere måder. En del spiser mere end deres krop har brug for. En måde at spise mere klimavenligt er derfor kun at købe og spise den mængde mad, der er behov for. Fødevareforbruget bliver mere klimavenligt, hvis man reducerer den mængde mad, der ender i skraldespanden. Man kan vælge det mest klimavenlige indenfor hver fødevaregruppe og fortsat spise varieret. Fx er kartofler mere klimavenlige end ris.

 

Læs videre i afsnittet: Hos fødevareklyngen

Gå tilbage til oversigten