Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

Hos fødevareklyngen

Hvor mange arbejder til daglig i fødevareklyngen? Hvor meget eksporterer fødevareklyngen for? Og hvor klimaeffektive er de danske grise- og mælkeproducenter? Læs om fødevareklyngen i samfundet.

Siden 1990 er udledningen af drivhusgasser fra dansk landbrug reduceret mærkbart bl.a. som følge af implementering af diverse miljø- og naturtiltag. Samtidig er effektiviteten i både plante- og husdyrproduktionen steget.

Læs artiklen ”Danske grise- og mælkeproducenter er blandt de mest klimaeffektive i verden” (PDF). 

Beskæftigelse og indkomst

Fødevareklyngen sikrer især beskæftigelse i landdistrikterne Gennem produktion og eksport skabes der aktivitet og indkomst i hele den danske økonomi og i alle egne af Danmark.

Fødevareklyngen beskæftiger mange mennesker i hele Danmark. De er beskæftiget i fødevareklyngens egne erhverv, som udgør landbrug, fødevare- og agroindustrien. Men fødevareklyngens aktiviteter breder sig som ringe i vandet og skaber tillige aktivitet i resten af økonomien - lige fra den lokale elektriker på gården, over bankmanden til vognmanden. Fødevareklyngen sikrede beskæftigelse til 189.000 personer i 2019. Heraf er mere end 63.000 personer beskæftiget i afledte støtteerhverv. Fødevareklyngen bidrager til sammenhængskraften i Danmark. Halvdelen af de beskæftigede i fødevareklyngen arbejder i yder- og landkommuner og står der for 15 pct. af den samlede beskæftigelse.

I alle de dele af dansk økonomi, hvor fødevareklyngen sikrer aktivitet og beskæftigelse, genereres der indkomster til de ansatte og overskud til virksomhedsejerne. Fødevareklyngens bidrag til Danmarks samlede indkomst (bruttofaktorindkomsten) kunne opgøres til 122 mia. kr. i 2019. Dermed bidrager fødevareklyngen til Danmarks samlede indkomst svarende til 5,2 pct. af bruttonationalproduktet.

Fødevareklyngens produkter er populære på verdensmarkedet og klyngens historiske succes med afsætning til de globale markeder betyder, at ca. 3/4 af aktiviteten skabes på eksportmarkederne. Ud af fødevareklyngens samlede beskæftigelse på 189.000 personer kan 140.000 jobs henføres til eksporten. Knap 95 mia. kr. af bruttofaktorindkomsten genereres af fødevareklyngens eksport. Fødevareklyngen et således en væsentlig bidragyder til Danmarks beskæftigelse og indkomst.

Ud af fødevareklyngens samlede beskæftigelse kan 125.000 jobs relateres til aktiviteten i landbruget og de tæt knyttede forarbejdningserhverv; mejerier, slagterier samt stivelse- og sukkerfabrikker. De 63.000 beskæftigede personer i landbruget i 2019 giver således hver beskæftigelse til yderligere én person i resten af økonomien. 

Eksport

Rekordmange danske fødevarer til udlandet i 2019 Fødevareklyngens eksport satte ny rekord i 2019. Coronakrisen sætter stopper for ny rekord i 2020.

Ved indgangen til 2020 fortsatte fødevareklyngen eksportfremgangen fra rekordåret 2019, hvor eksporten landede på 169,7 mia. kr. Coronakrisen har siden ændret meget på de globale markeder, hvilket også får konsekvenser for de danske eksportvirksomheder.

Varer til det meste af verden

Fødevareklyngens eksport kan opdeles i de tre hovedgrupper: Fødevarer (122 mia. kr.), biobaserede produkter (34 mia. kr.) og agro-teknologi (14 mia. kr.). I de fjerneste afkroge i verden sendes der danske varer fra virksomhederne i fødevareklyngen, da der eksporteres til 208 lande. Der er 24 afsætningsmarkeder, hvortil der var en eksport på mindst én mia. kr., som samlet repræsenterede 83 pct. af eksporten. EU har trods Storbritanniens Brexit stadig en markedsandel på 53 pct. (90,0 mia. kr.) mens Øst- og Sydøstasien med 16 pct. (27,7 mia. kr.) er næststørst. Eksporten af gris, både grisekød og levende smågrise, udgør den største varegruppe med en værdi på knap 34 mia. kr., mens mejerivarer udgjorde godt 21 mia. kr. i 2019. Samfundsøkonomien er gået tilbage som følge af covid-19 på de fleste af fødevareklyngens afsætningsmarkeder, hvilket i væsentlig grad vil påvirke eksporten i 2020.

Danmarks fødevareklynge eksporterer i flere tilfælde klimaeffektive varer

I Danmark har landbruget en central rolle som leverandør af fødevarer til den danske befolkning, men også i stigende grad til udlandet. For en række varer udgør den danske produktion mindst 60 pct. af husholdningernes forbrug og for visse produkter er det over 75 pct. Ikke bare i Danmark, men også forbrugere og virksomheder i udlandet vælger at købe dansk.

I mange år er den danske produktion udviklet, så den i dag er blandt de mindst klimabelastende i verden målt pr. produceret enhed. Dette understreges af en ny rapport fra World Ressources Institute, hvor det fremgår, at Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme mht. at begrænse klimabelastningen indenfor produktion af grisekød og mælk.

Eksportmarkederne køber 75 pct. af den danske produktion hvilket betyder, at også andre lande får glæde af den klimaeffektive danske produktion. Efterspørgslen efter animalske produkter vil generelt stige i mange år frem ifølge OECD-FAO, en udvikling drevet af befolkningsudviklingen og forbedrede indkomstforhold. Hvis de eksporterede varer alternativt skulle produceres andetsteds, ville det i flere tilfælde alt andet lige øge den globale klimabelastning. Den danske fødevareklynge eksporterer reelt CO2-fortrængning. Fødevareproduktionen kan i princippet godt flyttes ud af Danmark, men det vil ikke ændre på den globale klimabelastning. De klimamæssige konsekvenser vil alligevel ramme Danmark og faktisk hårdere, da det vil ske under mindre effektive og mere klimabelastende forhold. 

I hele værdikæden er der et stort fokus på kvalitet - fra jord til tallerken og tilbage igen. Der er i stigende grad også fokus på ’efterforbruget’. Når en vare er ’Made in Denmark’ står køberen med en pallette af fokuserede kvaliteter, der på hver sin måde definerer produktet: De private og statslige kontrolinstanser sikrer en høj grad af fødevaresikkerhed og ensartethed i hele produktionsforløbet. Det store fokus på digitalisering i alle led giver løbende opsamling af viden, der kan forbedre fremtidens produkter og samtidigt give en høj grad af sporbarhed i de nuværende produkter.

Åbne markeder er et grundvilkår for eksporten

De danske virksomheder er dybt afhængige af de givne afsætningsforhold. Dette afhængighedsforhold er godt illustreret med det kommende Brexit, hvor briterne har stemt sig selv ud af EU. Frem til slutningen af 2020 er eksporten til Storbritannien som hidtil, hvorefter det fra 2021 kører efter nye handelsregler. Uanset hvordan Storbritannien i praksis løsriver sig fra de øvrige EU-lande, har beslutningen om at aktivere artikel 50 i Lissabontraktaten skabt stor usikkerhed i både Storbritannien og for de lande, som har en stor samhandel med briterne. Hvor den globale handel i 2018 og 2019 var præget af handelspolitiske spændinger mellem USA og Kina, er det især udbredelsen af coronavirussen, der har sat dagsordenen i 2020.

Fødevareklyngen bidrager positivt til Danmarks valutaindtjening

Fødevareklyngen bidrager ganske betydeligt til Danmarks valutaindtjening gennem et stort bidrag fra netto-eksporten. Fødevareklyngens netto-eksport var 94,6 mia. kr. i 2019 (brutto: 169,7 mia. kr.). Betragtes alene landbruget og de tæt knyttede forarbejdningserhverv; mejerier, slagterier samt stivelse- og sukkerfabrikker var bidraget til netto-eksporten 51 mia. kr. i 2019.

Netto-eksporten er en måde at synliggøre fødevareklyngens samfundsøkonomiske betydning på. I opgørelsen tages der højde for eksportvirksomhedernes importbehov for at kunne realisere deres eksport. Netto-eksporten er defineret som eksporten fratrukket den import, der kræves for at producere eksporten. Denne import opgøres som den direkte import i erhvervet, men også det indirekte importindhold i de varer, der leveres af andre erhverv.

Højværdivarer

Danmark har som få andre lande i verden formået både at være et stort landbrugsland og samtidigt være et højtudviklet industriland. Det er muligt, fordi erhvervet grundlæggende arbejder med udvikling og forædling af produkterne. Fra den danske fødevareklynge er 37,3 pct. af eksporten karakteriseret som højværdivarer, svarende til en værdi på 65 mia. kr. i 2019. En højværdivare er defineret som en eksportvare, hvor prisen på det mest detaljerede niveau for denne vare er mindst 20 pct. højere end gennemsnitsprisen i EU27 for tilsvarende varer.

Forskning, innovation og uddannelse

Klimamål og bæredygtighed skal nås gennem ny viden og mere innovation Udfordringen med at nå klimaneutralitet i 2050 kræver derfor helt nye metoder.

Den danske fødevareklynge hviler på en tradition for nytænkning. Forskning, innovation og uddannelse er vigtige forudsætninger for at opretholde og videreudvikle en konkurrencedygtig fødevareklynge, der i stadig stigende grad satser på ansvarlig og bæredygtig fødevareproduktion. Forskningen i forskellige dele af værdikæden er nødvendig og kan bringe erhvervet en del af vejen til klimaneutralitet. Forventeligt kan forskningen med kendte metoder reducere udledningerne fra primærlandbruget med ca. 50 pct. i 2050.

Udfordringen med at nå klimaneutralitet i 2050 kræver derfor helt nye metoder. Udfordringen kræver, at løsninger sammentænkes i forhold til samfundets forskellige sektorer, til arealanvendelsen og til de globale værdikæder af biomasse og fødevarer fra land såvel som hav. For at opnå de nødvendige nybrud er der brug for organisatorisk nytænkning af forskningen, så den bl.a. organiseres omkring en række udfordringsdrevne partnerskaber, hvor både grundforskning, strategisk forskning, udvikling og demonstration inkluderes, og der tænkes på tværs af værdikæder, mens eksisterende kæder nytænkes. Erhvervet arbejder derfor nu på at etablere en række udfordringsdrevne forskningspartnerskaber, hvor erhverv, vidensinstitutioner og myndigheder går sammen om løsning af nogle af de store klimaudfordringer.

Fonde sikrer fælles aktiviteter – herunder forskning

Landbruget har siden 1970’erne haft et unikt system, hvor man fælles indsamler midler til at finansiere aktiviteter, som den enkelte producent ikke har mulighed for selv at drive. Herved sikres den nødvendige innovation i landbrugs- og fødevareerhvervet – både til gavn for fødevareproducenterne og for samfundet generelt. Midlerne går ind i produktionsafgiftsfondene og promilleafgiftsfondene, samt Fonden for økologisk landbrug.

Midlerne uddeles årligt til støtte af aktiviteter inden for forskning og forsøg, rådgivning og formidling, uddannelse, sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol og afsætningsfremme. Denne måde at finansiere forskning og andre aktiviteter på har medvirket til at sikre et højt internationalt innovations- og vidensniveau. Alle forskningsprojekter, som er fællesfinansieret gennem fondssystemet, er omfattet af krav om offentliggørelse for at sikre, at den nye viden, der genereres, er tilgængelig for alle. Der blev udmøntet ca. 500 mio. kr. i produktions- og promilleafgifter til udvikling af det danske landbrugs- og fødevareerhverv i 2019.

Offentlige bevillinger under pres

Dansk landbrugs- og fødevareforskning er på mange områder i verdensklasse, men forskningsmiljøerne er truet på økonomien. De samlede offentlige investeringer i dansk landbrugs- og veterinærforskning beløber sig årligt til godt 1,1 mia. kr. og forskningsområdet står som det eneste videnskabelige område med stagnerende bevillinger siden 2009. En af årsagerne er årlige 2 pct. besparelser på fagministeriernes bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Heldigvis er forskningsmiljøerne succesfulde i EU’s forskningsprogrammer, hvor fødevareområdet med 3,9 pct. af de samlede bevillinger ligger klart over den danske målsætning om et hjemtag på 2 pct.

De danske universiteter indgår i et omfattende samarbejde med udenlandske vidensinstitutioner i hele verden, og på denne måde sikres en god og effektiv tilgang til ny international viden til den danske sektor. Ud over den grundlagsskabende forskning, så har de danske universiteter i samarbejde med erhvervet og GTS-institutter stort fokus på erhvervsrettet forskning og udvikling, som leverer mere direkte implementer bare løsninger til erhvervslivet. Dette medvirker til, at primærsektoren og dansk fødevareindustri er blandt verdens mest innovative fødevareklynger. I 2020 har man bl.a. på initiativ af Landbrug & Fødevarer etableret den samlede klyngeorganisation Food & Biocluster Denmark, som har til formål at styrke videnssamarbejde og innovation i hele sektoren.

Viden skaber vækst – unge skal vide, at erhvervet har noget at byde på

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er et højteknologisk erhverv baseret på et højt fagligt niveau. Landbrugs- og fødevareerhvervet benytter sig af ca. 50 forskellige uddannelser, der løbende har en studenterbestand på ca. 20.000 studerende. 

På trods af den store studenterbestand oplever erhvervet, at manglen på arbejdskraft er stigende, og særligt er manglen på faglærte en udfordring. Landbrugs- og fødevaresektoren er den branche i Danmark med en af de højeste andele af beskæftigede faglærte, og det er derfor et stort problem, når kun ca. 20 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Da det samtidig har vist sig, at unge danskere har et lavt niveau af kendskab til uddannelser og karrieremuligheder inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, har Landbrug & Fødevarer, sammen med en række andre organisationer, kastet sig ind i kampen om de unges opmærksomhed med image- og rekrutteringskampagnen Future Food.

Kampagnen skal brande de spændende uddannelser, job og karrieremuligheder, der findes inden for jordbrugs- og fødevareklyngen overfor uddannelsessøgende unge. Kampagnen supplerer de allerede eksisterende initiativer Dairy Careers og Minds Behind Meat, som rekrutterer unge, der er i gang med en uddannelse til jobs i hhv. mejeri- og kødsektoren. Tilsammen skal disse tre initiativer vise de unge, at der er konkrete muligheder for at gøre en stor forskel i Danmark og hele verden i et erhverv, der arbejder for grøn omstilling, klima og sundhed.

 

Læs videre i afsnittet: Hos landmanden

Gå tilbage til oversigten