Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

Hos forbrugerne

Hvor mange er villige til at ændre deres vaner og adfærd af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed? Hvor mange penge bruger en gennemsnitlig dansk husstand på mad? Og køber vi flere færdigretter? Her kan du læse om danskernes fødevareforbrug og indkøbsvaner.

Verdens bæredygtighedsudfordringer er for alvor kommet i danskernes fokus og næsten alle danske forbrugere bekymrer sig om et eller flere miljøproblemer. Det er derfor ikke overraskende, at danskerne også giver udtryk for, at de gerne vil tage ansvar og ændre adfærd, men det er bare ikke så enkelt at handle bæredygtigt i indkøbssituationen.

Læs artiklen ” Danskerne bekymrer sig om klima og bæredygtighed" (PDF). 

Forbrug i Danmark

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter. Bevidstheden om at forbruge ansvarligt og gøre en forskel med sit forbrug, bliver fremadrettet dét, der sandsynligvis vil gennemsyre og præge forbrugernes handlinger og ønsker til fødevareproduktionen. 

Andelen af danskernes indkomst brugt på fødevarer er faldet de seneste årtier. Før i tiden anvendte danskerne en større del af deres indkomst på indkøb af fødevarer, men i de senere år har niveauet stabiliseret sig på omkring 10 pct. af den disponible indkomst. Det svarer til, at en gennemsnitlig dansk husstand på 2,1 personer brugte 38.602 kr. på mad i 2019, svarende til et månedligt madbudget på 3.217 kr. Forbruget på mad har ligget relativt konstant de seneste 20 år, når der er korrigeret for den generelle prisudvikling. Udviklingen hænger sammen med en øget købekraft, hvor befolkningen har fået en større disponibel indkomst, og i stigende grad benytter indkomsten på andre ting end fødevarer.

Forbrugerne ønsker bæredygtig levevis

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter. I takt med opmærksomheden omkring en stigende verdensbefolkning, samt bekymringer om den globale opvarmning, forurening og ophobningen af plastik i naturen, er der blandt forbrugerne kommet en øget interesse for bæredygtighed og et fokus på at udnytte de sparsomme ressourcer bedre.

Mere end halvdelen af forbrugerne tænker over bæredygtighed, når de køber mad og drikke, og ligeledes er mere end halvdelen villige til at ændre deres vaner og adfærd af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed. Bevidstheden om at forbruge ansvarligt og gøre en forskel med sit forbrug, bliver fremadrettet dét, der sandsynligvis vil gennemsyre og præge forbrugernes handlinger og ønsker til fødevareproduktionen. Næsten tre ud af fire danskere mener, at et bæredygtigt fødevareforbrug handler om at passe på naturen og at efterlade kloden i en god stand til kommende generationer. 

Omkring én ud af fire køber bæredygtige fødevarer af kvalitets- og sundhedsmæssige årsager. Den stigende efterspørgsel mærkes også i fødevareproduktionen, hvor der arbejdes med at forbedre klimaaftrykket i fødevarer gennem udvikling og innovation. Der er fx fokus på at opnå et mere effektivt ressourceforbrug, minimering af spild, brug af biologisk nedbrydelig emballage, brug af vedvarende energi, samt fokus på at minimere miljøbelastningen.

Fakta om fødevareklyngen - danske forbrugere. Grafik: L&F

Convenience som nemt og sundt alternativ

Convenience er i vækst. ”Genveje og tidsoptimering” er en trend, der udspringer af oplevelsen af travlhed og udfordringer med at få balance imellem privatliv og arbejdsliv. Omsætningen af færdigretter i supermarkeder mv. var på 2,8 mia. kr. i 2019. Det er ca. 800 mio. kr. mere end for fem år siden. Salget forventes kun at stige i de kommende år. Forbrugernes efterspørgsel efter nemme løsninger til aftensmaden er stigende, og der findes nu mange forskellige muligheder på markedet, som kan opfylde behovet for convenience.

Convenience er blevet meget mere end usund og næringsfattig mad, som måske tidligere har været den gængse opfattelse af kategorien. Fremkomsten af nemme og sunde madløsninger betyder også, at der i disse år sker en ændring i vores måltidsvaner. Hvor morgenmad, frokost og aftensmad tidligere var faste holdepunkter i dagligdagen, ses der nu en tendens til, at forbrugere spiser på flere forskellige tider af døgnet og evt. springer nogle af de faste måltider over. 

Flere forbrugere spiser mere efter lyst og behov end efter faste tidspunkter og måltider. Tidsfaktoren og overskuddet er dog stadig det, der har størst betydning for, om vi køber helt eller delvist færdiglavet mad. Mere end halvdelen af forbrugerne køber færdigretter på dage, hvor de ikke selv gider at lave mad, og en tredjedel gør det fordi, at de har for travlt til madlavning. Madlavning bliver hos én ud af tre forbrugere set som unødigt tidsforbrug, hvor tiden ellers ville kunne bruges på andre vigtige ting. Dette ses især hos børnefamilier, hvorimod den lidt ældre del af befolkningen er mere skeptiske i forhold til færdiglavet mad.

Den demografiske udvikling med en stigning i antallet af singlehusstande påvirker formentlig også tendensen til hurtige og nemme løsninger. Færdigretter er især populære blandt husstande med kun én person. Færdige enkeltretter er også til en vis grad med til at begrænse madspild. Den hyppigste årsag til, at vi smider mad ud er, at maden er blevet dårlig eller har overskredet holdbarhedsdatoen, som igen oftest er et resultat af for meget tilberedt mad. Samtidig bliver mad ofte smidt ud, fordi ugen forløber anderledes end planlagt, eller at maden ikke kunne spises op.

Udespisning er blevet allemandseje

Brugen af convenience-mad er ikke alene om at vokse. De seneste 10 år har der været en markant ændring undervejs i forhold til de kanaler, vi får vores mad fra. Den private foodservicesektor er vokset markant, og danskerne spiser mere ude end nogensinde før, når der ses bort fra corona-krisen og nedlukningen af foodservice.

Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse om udespisning fra marts 2020, har tre ud af fire danskere været ude at spise inden for den seneste måned. 82 pct. af besøgene er frokost, og aftensmadssituationer, og over en tredjedel af udespisnings-situationerne er spontane, mens en fjerdedel er planlagt samme dag. Der er flest udespisningsbesøg blandt de 18-29-årige danskere. Denne aldersgruppe spiser oftest på caféer, madboder/gadekøkkener og sandwichsteder. Modsat spiser især de 50-70-årige oftere på restauranter med bordservering samt på hotelrestauranter.

Gæsterne føler ofte, at når de træffer bæredygtige valg i hverdagen, behøver de ikke bekymre sig om det i den ekstraordinære spisesituation. Gæsterne skubber derfor overvejelser om bæredygtighed og dyrevelfærd til side og overlader det til en forhåbning eller et ønske om, at forholdene er i orden på spisestedet.

Danskerne prioriterer økologi

Omsætningen af økologiske varer i Danmark er steget stødt – særligt gennem de seneste fem år. Der blev omsat økologi for mere end 14 mia. kr. i 2019. Det er 8 mia. kr. mere end for fem år siden. Danskerne køber især økologiske mejeriprodukter som mælk og ost og derudover æg. I alt blev der omsat for 3,6 mia. kr. i denne kategori. Derudover ligger økologisk frugt og grønt højt på listen over omsætningen af økologiske fødevarer. Af økologisk kød blev der omsat mest okse- og kalvekød til en værdi på knap 335 mio. kr. i 2019. Nederst på listen ses fisk og skaldyr. I alt blev der omsat for omkring 92 mio. kr. økologiske fisk og skaldyr i 2019, hvilket udgør 0,66 pct. af den samlede detailomsætning af økologiske fødevarer. 

At mange danskere er glade for økologi, viser sig også i vores indkøbsvaner. Hele 80 pct. af danskerne køber nogle gange eller ofte økologiske fødevarer, når de handler. Der er dog både kønsmæssige og regionale forskelle, hvor det mest er kvinderne og indbyggerne i Region Hovedstaden, som ’ofte’ eller ’altid’ køber økologiske fødevarer. Der er flere årsager til, at danskerne køber økologi. 

Som den hyppigst nævnte grund er det at undgå sprøjterester i frugt og grønt. Dernæst kommer det at skåne miljø og drikkevand og at bidrage til øget dyrevelfærd. Der er således bevidsthed om blandt især de forbrugere, der køber økologisk, at det røde økologimærke også tager højde for emner som miljø og dyrevelfærd. Økologiske produkter skal leve op til strengere krav til dyrenes vilkår i forhold til konventionelle produkter. Dyrene skal for eksempel have mere plads, mere grovfoder og større adgang til udendørsområder.

Det nære betyder mere end tidligere

Flere forbrugere vælger at købe lokalproducerede fødevarer og støtte mindre virksomheder. Det er især blevet tydeligt under den danske corona-nedlukning. Knap hver tredje dansker melder, at de vil købe flere lokalproducerede varer og tjenester efter coronakrisen er ovre, mens næsten fire ud af ti danskere vil støtte mindre virksomheder fremfor at handle hos de større kæder efter krisen. 

Motivet for at støtte lokalt er generelt, at en del forbrugere har set vigtige erhverv i deres område have det svært. I modsætning til importvarer kan nærområdets produktion være nemmere at have tillid til med en højere gennemsigtighed i produktionsforholdene. Samtidig spiller den lokale storytelling om fødevaresikkerhed og produktionsmetode en rolle for mange forbrugeres valg.

En del forbrugere er dog også enten blevet økonomisk ramt af corona-krisen eller forventer at blive ramt på økonomien før eller siden. Derfor er der samtidig sket en stigning i indkøb i discountfødevarebutikkerne. Flere vælger at ”trade nedad” og købe billigere varer og private label-produkter (supermarkedernes egne mærker). Onlinehandel var inden corona i vækst, og er med smitterisiko, afstandskrav og nedlukning af mange butikker kun øget i popularitet.

 

Se også tabeller og figurer (PDF)

Gå tilbage til oversigten