Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

Hos landmanden

Hvordan var landbrugets økonomi i 2019? Hvor meget af foderforbruget bliver egentlig produceret i Danmark? Læs om landbrugets produktion det seneste år og få svaret. Eller læs om, hvordan spildprodukter bliver til en guldrandet forretning.

Fødevareerhvervet har en lang tradition for at udnytte alle dele af råvarerne. Der er med andre ord ikke noget, der hedder affald. Alle restprodukter og sidestrømme fra produktionen kan udnyttes til produkter, foder eller energi.

Læs artiklen ” Fra spildprodukt til guldrandet forretning” (PDF).

Strukturudvikling

Ejerskabsformer i forandring. Dansk landbrug har gennemgået en progressiv strukturudvikling over de seneste årtier. Udviklingen fortsætter fremover og betyder større landbrugsbedrifter og øget specialisering.

Antallet af bedrifter er mere end halveret gennem de seneste tre årtier. Bedrifterne er dog blevet større over årene. Det gælder både i det dyrkede areal og antal husdyr tilknyttet produktionen. Dette er særligt tydeligt i griseproduktionen, hvor der i gennemsnit var 200 grise pr. bedrift i 1985, mens der var 4.256 grise i gennemsnit pr. bedrift i 2019.

Udviklingen er ikke blot karakteriseret ved færre bedrifter, men også ved stærkt stigende specialisering. For knap 50 år siden havde ca. 75 pct. af bedrifterne både kvæg og grise. I dag er der en så høj specialiseringsgrad, at kun 1,6 pct. af alle bedrifter har både kvæg og grise.

Det er især større udnyttelse af stordriftsfordele, der har drevet strukturudviklingen i landbruget. Udviklingen har været med til at gøre de danske landmænd konkurrencedygtige i en verden, hvor globalisering og international konkurrenceevne er afgørende.

Ses der nærmere på strukturudviklingen i landbruget i de seneste år, er den ligeledes karakteriseret ved forandringer i ejerstrukturen. Enkeltmandsvirksomheder dominerer fortsat ejerformen i landbruget, mens andre ejerskabsformer som interessentskaber og selskaber har vundet frem. I 2006 var 94 pct. af bedrifterne enkeltmandsvirksomheder, mens 4 pct. var interessentskaber og blot 1 pct. selskaber. Enkeltmandsvirksomhederne dominerer fortsat med en andel på 85 pct. i 2019. I dag fylder interessentskaber og selskaber hhv. 8 pct. og 6 pct. af de danske bedrifter. Udviklingen med stadigt flere alternative ejerskabsformer i forhold til det traditionelle landbrug skyldes ikke mindst stigende krav til startkapital eller ønsket om udvidelse af eksisterende bedrifter.

Husdyr

I den animalske produktion går næsten intet til spilde. Danske landmænd har en høj specialiseringsgrad i produktionen med primært hold af ét slags husdyr.

Kvæg

I Danmark har vi en kvægbestand på omkring 1,5 mio. kvæg (heraf 0,6 mio. malkekvæg) fordelt på 10.243 bedrifter. Det gav en samlet produktion på 464.000 slagtede kreaturer i 2019. Branchen har gennem flere år arbejdet for forbedrede produktionsforhold såvel som markedsmuligheder, hvilket har gjort det muligt for Danmark at eksportere store dele af produktionen til udlandet.

Intet går til spilde når et kvæg slagtes i den danske produktion. Alt på dyret bliver brugt. Udover selve kødet, er der en række biprodukter såsom hud, blod og indvolde. Huden bliver brugt til læder, blodet til medicin og vomindholdet bruges til produktion af biodiesel og biogas. For malkekvæg produceres desuden ca. 23.750 kg mælk før koen slagtes. På tværs af EU rangerer Danmark blandt de lande, som har den højeste ydelse pr. malkeko.

Selvom størstedelen af biprodukterne eksporteres til Tyskland, finder en stor del vej til andre lande i verden. Tungerne bliver solgt til Japan, hvor det er en gastronomisk delikatesse. Andre biprodukter sendes til Egypten, Elfenbenskysten og Hong Kong, der er nogle af de største markeder for sektoren udenfor Europa. Samhandel med de lande, der efterspørger biprodukterne, kan bidrage til maksimal udnyttelse af dyret og derved minimere ressourcespild.

Gris

Bestanden af grise var i 2019 på 12,5 mio. stk. fordelt på 2.890 bedrifter. En faldende tendens i antallet af slagtesvin fortsætter, hvor der fra 2018 til 2019 blev slagtet 6,9 pct. færre. Eksporten af smågrise steg omvendt med 3,4 pct. Strukturudviklingen har betydet, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse næsten er femdoblet siden år 2000 til 4.257 grise i 2019. Mere end 72 pct. af alle grise i Danmark går i besætninger med mere end 5.000 grise. Derudover er svineproducenterne i højere grad specialiseret, så mange udelukkende enten har smågrise eller slagtesvin.

Specialiseringen har ført en højere produktivitet med sig. Det udtrykker sig bl.a. i udviklingen i antallet af grise om året pr. so. Det gennemsnitlige antal producerede grise pr. årsso er steget fra 22,5 stk. i 2000 til 33,6 stk. i 2019.

Svinenoteringen, som er den pris landmanden får pr. kg. gris, steg i gennemsnit med 27,7 pct. i 2019 ift. 2018. Dette skyldes i høj grad udbruddet af Afrikansk svinepest (ASF), hvilket har øget efterspørgslen efter danske grise samt reduceret priserne på foder. Dette har skabt gode forudsætninger for landmændenes indtjeningsevne, som dermed kan fremtidssikre bedriften.

Fjerkræ

Bedriftssammensætningen i fjerkræsproduktionen er et resultat af en drastisk strukturudvikling. I 1970 var der 10.000 slagtefjerkræsproducenter og 3.500 ægproducenter. I 2019 var der 1.786 bedrifter med fjerkræsproduktion, heraf 179 bedrifter med slagtekyllingeproduktion og 1.470 med æglæggende høner. Landmændene benytter sig i høj grad af stordriftsfordele og størstedelen af slagtekyllingebedrifterne har en kapacitet på over 25.000 slagtekyllinger. Her sikres gode forhold for kyllingerne gennem højteknologiske staldanlæg, der regulerer varme, foder og luftfugtighed. Økologiske bedrifter er ofte mindre, dog med krav om udendørsarealer.

Den samlede bestand af slagtekyllinger var på 14,7 mio. stk. i 2019. Der blev slagtet 104,2 mio. slagtekyllinger i Danmark i 2019, hvilket er knap en halv mio. flere end i 2018. Det svarer til 166,2 mio. kg. kyllingekød. Den samlede bestand af æglæggende høner var på 6,0 mio. stk. i 2019. Det er en halv mio. flere høner end i 2018. Den samlede ægproduktion er dog steget med 5,5 mio. kg til 74 mio. kg. Produktionen af buræg er det seneste år faldet med 4,2 pct., mens der er sket en stigning i skrabeæg (21 pct.).

Mink

Bestanden af pelsdyr var knap 2,5 mio. i 2019. Dyrene blev opdrættet på 1.060 bedrifter. Det er et fald på 900.000 dyr ift. året før. Mink udgør størstedelen af pelsdyrsproduktionen i Danmark, hvor der også bliver produceret et mindre antal ræve-, chinchilla- og kaninskind. Produktionen af minkskind sker som del af et cirkulært bioøkonomisk system, hvor alt fra dyret anvendes. Foder til dyrene er restprodukter fra fødevareproduktionen og udover skindet til pels recirkuleres alle produkter fra minken til blandt andet biodiesel og -gas, kød- og benmel samt gødning. 

Danske minkskind er højværdivarer, som er blandt de mest efterspurgte på verdensmarkedet. Den høje kvalitet af skindene skyldes anvendelse af den nyeste teknologi i driftsstyringen, avl og analyse i produktionen samt udnyttelse af kvalitetsfoder. Fra 2020 modtager avlernes auktionshus, Kopenhagen Fur, kun mink- og ræveskind fra dyrevelfærdscertificerede minkgårde.

Fisk

Den samlede landingsværdi for dansk fiskeri var 3,3 mia. kr. i 2019. De seneste fem år er den danske landingsværdi steget med 12 pct. Fangsterne i 2019 bestod, ud over fisk til konsum, især af industrifisk og krebs- og bløddyr, som hver især udgør en femtedel af den samlede værdi. Danske fartøjer landede fisk i udenlandske havne for 651 mio. kr. i 2019, mens danske fiskeres landinger i Danmark kan opgøres til 2,6 mia. kr. Mængden af landet fisk faldt til 651 ton i 2019. Det er et fald på 17 pct. i forhold til året før. 

Prisstigninger for torsk, sild, makrel og industrifisk var med til at afbøde faldet i landingsværdien. I Danmark er væksten i akvakulturen begrænset af miljøregulering samt et ønske fra regeringen om ikke at oprette flere havbrug i Danmark, mens den på verdensplan er i høj vækst. Der var 206 akvakulturanlæg i Danmark i 2018. Tendensen har været, at antallet af akvakulturanlæg har været faldende, mens produktionsværdien har været stigende. Produktionsværdien lå på 1,6 mia. kr. i 2018. Den stigende produktionsværdi skyldes især øget produktionen af ørred og laks. 

Foderforbrug

Omkring 75 pct. af den danske korn- og planteproduktion anvendes til foder i husdyrproduktionen, hvor grise og kvæg er de største aftagere. Forbruget har ligget relativt stabilt omkring 15 mia. foderenheder de seneste 20 år. Ca. 1/3 af forbruget består af grovfoder, hovedsageligt til kvæg. Knap halvdelen (46 pct.) af forbruget består af korn og bælgsæd, mens 20 pct. udgøres af proteinfodermidler. Godt en fjerdedel (27 pct.) af foderet blev importeret fra udlandet i 2018/2019 og bestod hovedsageligt af proteinfoder. Det er en stigning på 6 pct. point i forhold til perioden 2017/2018. Stigningen skyldes primært tørken i 2018, der betød at produktionen af foder i Danmark faldt.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i konstant forbedring. Dansk landbrug arbejder målrettet for hele tiden, at forbedre velfærden og sundheden i den danske husdyrproduktion.

Dyrenes velfærd er landmandens ansvar, og der bliver hele tiden arbejdet målrettet på at sikre og forbedre dyrevelfærden i det danske landbrug. Via forskning og rådgivning skabes og formidles ny viden, der kan bidrage til udvikling af eksempelvis bedre staldsystemer og forbedret driftsledelse. Der sættes hele tiden nye tiltag i gang, der skal forbedre dyrenes sundhed og velfærd. Danske landbrug har generelt et rigtigt højt dyrevelfærdsniveau sammenlignet med andre europæiske lande. Igen i år går landbruget foran og arbejder på at blive endnu bedre. Nedenstående eksempler er blot nogle af de mange initiativer, hvor danske landmænd går forrest og sætter fokus på dyrevelfærd.

Grønne hjerter nu på mælk, okse- og kalvekød

Statens dyrevelfærdsmærke med grønne hjerter ’Bedre Dyrevelfærd’ er allerede velkendt og udbredt blandt forbrugerne på grise- og kyllingekød. Mærket er nu udvidet til at omfatte mejeriprodukter samt okse- og kalvekød. Statens hjerteordning gør det lettere for forbrugeren at vælge kød fra dyr med endnu bedre dyrevelfærd og tydeliggøre niveauet af dyrevelfærd på en nem og overskuelig måde. De seneste undersøgelser fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at forbrugernes kendskab til Dyrevelfærdsmærket er markant øget, så mere end 60 pct. af forbrugerne nu kender mærket. Landbrug & Fødevarer er en af flere partnere bag mærket, og skyder i 2020 gang i en ny kampagne, der skal sætte øget fokus på at få mærket synliggjort hos forbrugerne. Kampagnen supplerer dermed Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomhedernes egne kampagneindsatser.

Stop for aflivning af kalve fra 2021

Landbrug & Fødevarer, Kvæg og Dansk Jersey har vedtaget en ambitiøs målsætning om et stop for aflivning af tyrekalve fra udgangen af 2021. I de seneste år er der arbejdet målrettet med udvikling og udbredelse af tiltag, som gør det muligt at nedbringe antallet af aflivede kalve yderligere. Det handler i høj grad om at bruge kønssorteret sæd, og at skabe robuste kalve, som giver bedre kød og en mere klimaeffektiv produktion. Siden 2013 er kurven over antallet af aflivede jerseykalve knækket ganske markant. Der blev aflivet 9.000 tyrekalve i 2019, mens 31.5000 kalve blev aflivet i 2013. Det skal være helt slut med at aflive tyrekalve i 2021.

Optimal velfærd hos kalve

Hos SEGES ønsker man at blive klogere på fordele og ulemper ved fællesopstaldning af kalve tidligt efter fødslen. Udenlandske undersøgelser har vist gode effekter for tilvækst og velfærd, og har oftest sammenlignet fællesopstaldede kalve med enkeltopstaldede kalve, der ikke kunne se eller røre andre kalve.

Derfor har SEGES i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse igangsat et projekt med det formål at undersøge, hvordan parvis opstaldning påvirker kalvenes velfærd, sundhed og produktion sammenlignet med enkeltopstaldning. Målet er at finde måder at opstalde kalve på, der på den ene side giver positive gevinster for velfærd og produktion, men samtidig ikke giver anledning til mere sygdom på grund af større smittespredning. Der arbejdes på nye løsninger til at tage endnu bedre hånd om fx syge- og tilskadekomne dyr

Konkrete værktøjer til bedre dyrevelfærd i grisestalden

Dansk griseproduktion har et højt niveau af dyrevelfærd, og landmændene ønsker hele tiden at blive endnu bedre. Derfor investerer de danske griseproducenter hvert år mange penge i forskning i kvalitet, dyrevelfærd og bæredygtighed for hele tiden at være på forkant med udviklingen. SEGES Svineproduktion har i 2020 skudt gang i en helt ny projektform. I tæt samarbejde med adfærdsforskere arbejdes der på at udvikle helt konkrete løsninger til brug på staldgangen, der kan hjælpe landmændene og de mange medarbejdere til at tage endnu bedre hånd om fx syge- og tilskadekomne dyr.

Alternativer til zink og antibiotika i griseproduktionen

SEGES Svineproduktion er en af deltagerne i et nyt stort fælles europæisk forskningsprojekt med titlen ”Avant”. Projektet skal finde løsninger til alternativer til zink og antibiotika i griseproduktionen. Fravænningsdiarré er en stor udfordring i svineproduktionen. Især nu, hvor brugen af medicinsk zink udfases i løbet af 2022. Derfor er SEGES med til at udvikle løsninger, der skal afhjælpe udfordringen. 

Danske slagtekyllinger har fået markant sundere fødder 

Reduktion i trædepudesvidninger hos danske slagtekyllinger er et af de dyrevelfærdsområder, hvor der er sket den største fremgang i løbet af de seneste 10 år. Danmark har været foregangsland på dette område og har som et af de første lande i EU implementeret denne overvågning. Den gennemsnitlige forekomst over året har vist imponerende forbedringer, og samtidig er det lykkedes at eliminere sæsonudsving i forekomsten af trædepudesvidninger. De foreløbige tal for 2020 viser, at de danske slagtekyllingeproducenter fortsat er i stand til at fastholde det flotte niveau, som er opnået over det seneste årtis målrettede indsats for bedre dyrevelfærd i slagtekyllingeproduktionen.

Vegetabilsk produktion

Planteproduktionen havde en værdi på ca. 28,2 mia. kr. i 2019. Den vegetabilske produktion består af det, der bliver produceret på marken og af gartneriproduktion. Den største del af den vegetabilske produktion går til foder i den animalske produktion.

Planteproduktionen havde en værdi af ca. 28,2 mia. kr. i 2019. Danmarks areal udgør i alt 4.293.870 ha eller knap 43.000 km2. Der blev dyrket 2.626.000 ha i 2019, svarende til 61 pct. af Danmarks samlede areal. Det dyrkede areal toppede i slutningen af 1930’erne med 3.268.000 ha, svarende til 76 pct. af Danmarks samlede areal. En stor del af den landbrugsjord, der årligt afgives til andre formål, anvendes til naturetablering og rekreative formål, samt til veje og byer. Der afgives årligt ca. 10.000 ha til andre formål.

Planteproduktion

Planteproduktionen er kendetegnet ved i høj grad at levere input til Danmarks animalske produktion. Helt op imod 3/4 af arealet anvendes til produktion af foder. Foderarealet anvendes med 1/3 til grovfoder, fx kløvergræs, og 2/3 til kornafgrøder som hvede, der anvendes til grise og fjerkræfoder. Planteproduktionen er samtidig aftager af den animalske gødning. Derfor er plante- og animalsk produktion tæt forbundet på bedriftsniveau, selvom der fortsat også findes mange rene planteavlsbedrifter. Planteproduktionen består af flere forskellige kornarter (vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg, vinterrug, triticale og havre). Derudover består planteproduktionen også bl.a. af majs, kartofler, rodfrugter, græs, kløver og havefrø samt sukkerroer, raps og græs til foder.

Meget af foderproduktionen foregår direkte hos den enkelte landmand, mens andre dele af produktionen bliver forarbejdet til fx mel eller sukker. Græs- og kløverfrø bruges verden over til enten foderformål eller til plæner. I Danmark dyrkes der græs-, kløver- og spinat til frø på ca. 100.000 ha. i 2020. 

Næsten hele produktionen eksporteres. Danmark står for ca. 50 pct. af EU’s produktion og ca. 25 pct. af verdens eksport af græs- og kløverfrø. Derudover produceres ca. 75 pct. af verdens forbrug af spinatfrø i Danmark. Græs, kløver- og spinatfrø sælges til ca. 80 lande verden over og har en eksportværdi på over 2,5 mia. kr. pr. år. Danmarks særegne position på dette marked skyldes en række faktorer, bl.a. klima, dygtige frøavlere, internationalt orienterede frøfirmaer, planteforædling, rådgivning af landmænd og ikke mindst en langsigtet og samlet indsats for forskning, forsøg, udvikling og demonstration. Græsfrøproduktionen har desuden et positivt CO2-aftryk og er dermed en klimavenlig og bæredygtig afgrøde, som samtidig har minimal udvaskning af kvælstof.

Kartofler

De 1.600 kartoffelproducenter i Danmark høstede mere end 1,8 mio. ton kartofler i 2019. Kartoflerne blev produceret på 53.500 ha. Produktionen ligger primært i Jylland, hvor 93 pct. af alle kartoffeldyrkede hektarer er placeret. Den danske landbrugsjord er ideel for kartoffelproduktion, hvor det gennemsnitlige høstudbytte er 3,5 tons pr. ha. Det er 57 pct. mere end det gennemsnitlige kartoffeludbytte pr. ha. i Europa og 66 pct. mere end på verdensplan. Det gør danske kartoffelproducenter til de 13. mest effektive i verden.

Sukkerroer

Sukkerroer dyrkes hovedsageligt på Lolland, Falster, Møn og Sydvestsjælland samt i et begrænset omfang på Fyn og Langeland. Samlet blev der leveret ca. 2,3 mio. tons roer til sukkerfabrikkerne fra 821 dyrkere med et areal på ca. 29.000 ha i 2019. Gennemsnitsarealet pr. sukkerroedyrker er 35,4 ha. Roerne havde et sukkerindhold på 16,8 pct. og et roeudbytte på 80,2 tons pr. ha i 2019.

Gartneriproduktion

Den danske gartneriproduktion består af et bredt sortiment af grøntsager på friland og i væksthuse, frugt og bær, prydplanter, skovplanter, forstplanter og seneste skud på stammen er medicinsk cannabis. Vertical farming med dyrkning af salater og krydderurter i lag i store lukkede produktionshaller, er også så småt ved at spire frem i Danmark. Det danske klima og jordbundsforholdet er unikt og meget velegnet til produktion af frugt og bær samt frilandsgrøntsager. Det er med til at give fantastisk smag og kvalitet i produkterne.

Dansk gartneris produktionsværdi udgør 4,7 mia. kr. på hele gartneriområdet. Samlet set udgør gartnerierne 0,8 pct. af Danmarks samlede dyrkede areal – 57 pct. af den danske gartneriproduktion ligger i Region Sjælland og på Fyn. Historisk set har de fleste potteplantegartnerier været lokaliseret omkring Odense. Det skyldes tidligere tiders adgang til opvarmning af husene. Udviklingen i det dyrkede areal har været stagnerende de seneste år, og antallet af bedrifter er faldende. 

Corona ødelagde salget i foråret

Eksporten af planter udgør 2 mia. kr. årlig. 1/3 af denne produktion bliver afsat i marts, april og maj. Under corona-nedlukningen i hele Europa faldt eksporttallene betydeligt. Planter for i omegnen af 800 mio. kr. blev kasseret under nedlukningen. Derudover var der også et væsentligt tab på frugt og grønt, hvor især gartnerier, som leverer til catering og restauranter, blev hårdt ramt.

Klimaet og den grønne dagsorden

Det danske gartnerierhverv er en del af de grønne løsninger, som efterspørges globalt. Produktionsmetoder og ressourceforbrug skal fortsat udvikles i en mere bæredygtig retning. Siden 1990 har gartneribranchen reduceret CO2-udledningen markant. En stor del af energiforbruget går til opvarmning og vækstlys, og erhvervet er afhængigt af den generelle grønne omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen. Dertil kommer behovet for at omstille de resterende energikilder i erhvervet, der bygger på fossile brændstoffer.

Økologisk produktion

Det økologiske landbrugsareal vokser. Flere og flere marker dyrkes økologisk. Det sker som følge af mange nye omlægninger, og øget økologiske produktion – både i den animalske og vegetabilske sektor.

Det økologiske landbrugsareal fortsætter med at stige. Der blev dyrket 301.481 ha efter de økologiske produktionsprincipper i 2019. Det er 22.000 ha mere end året før. Dermed udgjorde det økologiske produktionsareal 11,3 pct. af det samlede produktionsareal i 2019. I efteråret 2019 blev der desuden påbegyndt omlægning af nye arealer således, at der er estimeret at være omkring 320.000 ha i økologisk drift i maj 2020. 

En væsentlig årsag til de seneste års store stigninger i det økologiske areal er, at der både er kommet nye økologiske mælke-, grise- og ægproducenter. Efterfølgende har en række planteavlere ligeledes omlagt store kornarealer til den økologiske driftsform pga. forventet større efterspørgsel af foderkorn. På gartneriområdet sker der ligeledes en stigning i det økologiske areal som følge af en stigende efterspørgsel af økologiske grøntsager til både hjemmemarkedet og til eksport. 

Danmark er et af de førende lande inden for økologisk animalsk produktion. Arla er verdens største økologiske mejeri. I alt 12,6 pct. (710 mio. kg) af mejeriernes samlede indvejning var således økomælk i 2019. Det er en stigning på 20 mio. kg i forhold til året før. Udviklingen i den økologiske mælkeproduktion forventes at fortsætte med en vækst på 2-3 pct. i 2020 som følge af højere mælkeydelse pr. ko samt strukturudvikling på de økologiske mælkebedrifter. 

Danmark huser også Friland, der er verdens førende økologiske griseslagteri. I hele Danmark blev der slagtet 232.000 økologiske grise i 2019, hvilket er 6.000 flere grise end året før. Den beskedne stigning skal ses i sammenhæng med, at der i årene forinden har været store stigninger i økologiske grise. Det betød, at der var udfordringer med at afsætte hele produktionen som økologisk i 2018 og 2019. Som konsekvens heraf faldt økotillægget og afregningsprisen til landmanden. I første halvår af 2020 har der atter været vækst i efterspørgslen af økologisk grisekød i Europa og dermed igen højere økotillæg til landmanden. Det betyder ligeledes, at der forventes en stigning på nogle få procent i antallet af økologiske grise i 2020. 

Produktionen af økologiske æg er også steget markant i de seneste år. Ligesom hos slagtegrisene var der tendens til overproduktion af økologiske æg i 2019. Der blev således indvejet 22,3 mio. kg økoæg på ægpakkerierne, svarende til en stigning på 0,4 mio. kg æg i forhold til året før. Væksten forventes ligeledes at blive minimal i 2020. Danmarks Statistik har ultimo august 2020 ikke offentliggjort tal for eksporten af økologiske fødevarer i 2019, men eksporten forventes at være steget til 3,3 mia. kr., hvilket er 300 mio. kr. mere end i 2018.

Økonomi og indtjening 

Gode priser gav høj indtjening. Landbrugets indtjening steg markant i 2019. Det skyldes især en gunstig udvikling i grisepriserne i 2019.

Landbrugets produktionsværdi

Landbrugets bruttofaktorindkomst, dvs. den samlede værditilvækst minus skatter og subsidier, var 31,8 mia. kr. i 2019. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. eller 30 pct. fra 2018. Den meget markante stigning skyldes blandt andet tørken i 2018, som resulterede i lavere høstudbytter, samt en gunstig udvikling i grisepriserne i 2019.

Landbrugets økonomi

Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter efter ejeraflønning m.v. var på 845.000 kr., hvilket var en stigning på 1.146.000 kr. i forhold til 2018, hvor tørken trak indtjeningen ned. Derudover var der de højeste grisepriser i mange år i 2019. Det resulterede i høj indtjening hos griseproducenterne. Den forbedrede indtjening for landbruget i 2019 er bl.a. blevet benyttet til at reducere gælden. Realkreditgælden er blevet reduceret med 4,5 pct., svarende til 7,9 mia. kr. Den samlede gæld er dermed faldet for fjerde år i træk

Den samlede gældsprocent for heltidsbedrifter i landbruget er dermed på 65,3 pct. i 2019, svarede til 235,8 mia. kr. Den positive udvikling i landbrugets økonomiske forhold afspejler sig ligeledes i andelen af non-performing lån (NPL, et udtryk for misligholdte lån) for landbruget. Andelen af non-performing landbrugslån i de danske pengeinstitutter var på 17 pct. i 2019, hvilket er et fald på 3 pct. point ift. 2018. Landbruget er dog stadig den branche, som har den højeste andel af non-performing lån.

Landbrugsstøtten er blevet meget mindre siden 2006

Landbrugsstøtten har gennem tiden undergået store forandringer. Ved 2003-reformen blev omlægningen fra prisstøtte til direkte støtte forstærket; som hovedregel blev støtten afkoblet fra produktionen. Landbrugsstøtten er siden faldet samtidig med, at der til stadighed stilles større krav for at modtage støtten.

En direkte støtte til danske landmænd er faldet med 38 pct. de seneste 12 år. Støttens andel af bruttoudbyttet er faldet fra 14 pct. i 2006 til kun at udgøre 8,3 pct. i 2018. Isoleret set bidrager en så voldsom udvikling til at landbrugsjordens værdi reduceres og presser den enkelte landmands mulighed for at udvikle og investere i bedriften. I modsat retning trækker landbrugets produktivitetsudvikling. Landbrugets produktivitetsudvikling er således afgørende for erhvervets evne til at takle yderligere fremtidige reduktioner i støtten.

Landbrugets bytteforhold

Bytteforholdet udtrykker forholdet mellem salgspriserne på primærlandbrugets produkter og købspriserne på de faktorer, der anvendes som input i det primære landbrug. Salgspriserne omfatter priser på de produkter, som landmændene producerer, så som kød, mejeriprodukter, æg, korn, kartofler, m.m. Købspriserne omfatter priser på de produkter, som landmændene forbruger i produktionen. Det er produkter som diesel, foder, mineralgødning, m.m. Bytteforholdet lå lavt i 2018, bl.a. som følge af lave afregningspriser å grisekød og relativt høje foderpriser som følge af sommerens tørke. Efterfølgende er bytteforholdet steget betydeligt. Den positive udvikling skyldes særligt forbedrede afsætningspriser på grisekød.


 

Læs videre i afsnittet: Hos virksomhederne

Gå tilbage til oversigten