Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Grafik: L&F

Hos virksomhederne

Hvad mener virksomhederne i fødevare- og agroindustrien om regeringen klimamålsætning? Satte eksporten af grisekød til Kina rekord i 2019? Og hvor mange danske landmand anvendte præcisionsteknologi pa deres bedrift i 2019? Læs om virksomhedernes produktion det seneste år.

Tre ud af fire virksomheder mener, at regeringens 2030-klimamålsætning er vigtig.

Læs artiklen ”Fødevareerhvervet mener at regeringens klimamålsætning er vigtig" (PDF).

Virksomhederne

Bindeled fra jord til bord. Danmark har en lang tradition for at producere fødevarer samt andre animalske og vegetabilske produkter. Derudover er der en betydelig agro- og ingrediensindustri, der bygger oven på fødevareproduktionen.

Andelsbevægelsen

Andelsbevægelsen og andelsselskaberne er vigtige for at den danske landbrugs- og fødevaresektor kan skabe produkter med kvalitet og høj fødevaresikkerhed. Store danske virksomheder som Arla Foods, Danish Crown, DLG, Danish Agro og Kopenhagen Fur er bygget op omkring den unikke danske andelstanke.

I 1800-tallet startede andelsbevægelsen, hvor landmændene gik sammen for at skabe fødevarer af højere kvalitet, så de kunne få en højere pris for deres varer. Andelsselskaberne er karakteriseret ved, at leverandørerne til virksomhederne også er ejerne. Det skaber en unik koordination og optimering i værdikæden fra jord til bord. Igennem mange år har andelsselskaberne styrket konkurrenceevnen, hvilket har givet Danmark en stærk markedsposition internationalt.

Mejerier

Der er 26 mejerier i Danmark. Arla er verdens niende største mejeri målt på omsætningen og er også det største mejeri i Danmark. Derudover er Arla verdens største økologiske mejeri. Herefter følger en lang række mindre mejerier, heriblandt Thise, Naturmælk og Mammen Mejerierne. 

Omkring tre fjerdedele af den danske mælk bruges til produktion af mejeriprodukter til eksport. Samlet set blev der eksporteret mejeriprodukter for 21 mia. kr. i 2019, hvilket er stort set på niveau med rekorden fra 2018. De danske landmænd leverede 5.615 mio. kg mælk til mejerierne i 2019. Det er præcis det samme som året før og samtidig første gang siden 2011, hvor indvejningen ikke stiger. 

Gennem det meste af 2019 var der et fornuftigt forhold mellem udbud og efterspørgsel, hvilket har resulteret i stabile priser gennem det meste af året. De gode takter fra 2019 fortsatte de første måneder i 2020. Fald i den kinesiske import og stort set intet salg til foodservice pga. coronavirus resulterede dog i kraftige prisfald i hele verden i marts og april.

Svineslagterier

I Danmark blev der slagtet 16,7 mio. grise i 2019, hvilket er femte flest i EU. Det eneste tilbageværende andelsslagteri, Danish Crown, stod for knap tre fjerdedele af disse og er et af verdens største slagterier. Udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) har skabt enorme ændringer på verdensmarkedet for grisekød. Det skyldes bl.a. udbrud i Kina, der er verdens største marked for grisekød. Det har fået efterspørgslen efter dansk grisekød til at eksplodere, og som følge steg noteringen til 14,30 kr. pr. kg. i marts 2020, som er det højeste niveau i over 30 år. Udbruddet af coronavirus har efterfølgende lagt en dæmper på prisen. 

Fersk og forarbejdet grisekød udgjorde 15,7 pct. af fødevareklyngens samlede eksport til en værdi af 25,1 mia. kr. De vigtigste markeder er Tyskland, Kina, Japan og Storbritannien. Tilsammen aftog disse markeder knap to tredjedele af den danske eksport af fersk og forarbejdet grisekød i 2019. Eksporten til Kina af fersk og forarbejdet grisekød blev næsten tredoblet i værdi i 2019.

Kreaturslagterier

Slagtning af kreaturer i Danmark har været stabilt de seneste 10 år med 500.000 slagtninger pr. år. Det samme gør sig gældende for den danske eksport af okse- og kalvekød, hvor der hvert år er eksporteret omkring 100.000 tons. Det vigtigste eksportmarked for dansk oksekød er EU, som aftog næsten 92 pct. af eksporten i 2019. Udbruddet af coronavirus i Europa har betydet faldende eksport i 1. halvår af 2020.

Der er sket en transformation af kvægbranchen, fra mange mindre slagterier til fire primære slagterier: Danish Crown Beef, Himmerlandskød, Århus Slagtehus (en del af SkareGruppen) og Mogens Nielsen Kreaturslagteri. Danish Crown står for mere end halvdelen af alle slagtningerne af kreaturer, herefter følger Himmerlandskød med en femtedel.

Fjerkræslagterier

Der blev eksporteret 197,5 mio. kg. fjerkrækød i 2019, med en værdi på 3,3 mia. kr. Det er en mængdestigning på 3,9 pct. og en stigning i værdi på 5,9 pct., så danske fjerkræslagterier afsatte både mere og fik en bedre pris pr. kg. fjerkrækød på eksportmarkederne i 2019 ift. 2018. De to største fjerkræslagterier i Danmark er HKScan Denmark og Danpo A/S, som står for størstedelen af produktionen af slagtekyllinger. Danish Finest Chicken (DAFC) og Rokkedahl står for en betydelig del af de resterende slagtekyllinger i Danmark.

Æggepakkerier

Der blev indvejet 74,0 mio. kg æg på de danske æggepakkerier i 2019. Det er en fremgang på 5,5 mio. kg (8,0 pct.) sammenlignet med 2018. Konsumægproduktionen afsættes hovedsageligt via de to store pakkerier, Danæg og DAVA Foods. Derudover er der tre mellemstore pakkerier: Dueholm, Vallø samt Niels & Grete. Der er desuden en lang række mindre pakkerier.

Halvdelen af salget af æg til detail og foodservice er skrabeæg salget af æg til detail og foodservice fordelte sig i 2019 med 30,8 pct. økologiske æg, 6,9 pct. frilandsæg, 52,3 pct. skrabeæg og 10,0 pct. buræg. Salget af skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg i dansk detailhandel steg med hhv. 1,3 pct., 1,0 pct., og 4,7 pct. i 2019. Omvendt faldt salget af buræg med 39,7 pct. Faldet i salget af buræg skyldes overvejende, at næsten ingen supermarkedskæder udbyder buræg. Udover skalæg til det danske marked er der en stigende eksport af skalæg til markeder i EU, Mellemøsten og Fjernøsten. 

Desuden foregår en del af afsætningen som flydende, tørrede eller frosne ægprodukter. Disse produkter kommer fra Danæg Products, Dava Foods og Sanovo Foods.

Pelsindustrien

Danmark er verdens største producent af minkskind med en produktion på 12,8 mio. minkskind i 2019. Stort set alle danske minkskind bliver solgt gennem Kopenhagen Furs auktioner. Kopenhagen Fur er andelsejet, og er verdens største pelsauktionshus med markedsandel omkring 64 pct. af auktionsmarkedet for pelsskind.

Generelt har det globale marked for minkskind været faldende iden 2013, hvor priserne toppede med 612 kr. pr. skind. Gennemsnitsprisen på udenlandske minkskind er siden faldet til 158 kr. i 2019, hvor den for dansk skind var 198 kr.

Prisforskellen på 25 pct. skyldes, at danske minkavlere producerer skind i høj kvalitet, hvor de danske skind i højere grad er tilpasset efterspørgslen ift. typer, størrelser og kvaliteter. Kvaliteten af danske skind skyldes høj dyrevelfærd på baggrund af flere årtiers forskning på området.

Foderstofindustrien

Foderstofindustrien opkøber råvarer og producerer det foder, der bruges i den danske grise-, fjerkræ- og mælkeproduktion. Virksomhederne handler korn og råvarer på de internationale markeder og køber landmændenes planteprodukter, samt sørger for transporten af råvarerne ud til gårdene. Husdyrfoderet består primært af korn, forskellige proteinkilder, planteolier, vitaminer og mineraler.

Grovvareselskaberne forsker, udvikler og optimerer løbende foderproduktionen, så dyrene får den optimale sammensætning af næringsstoffer, som passer lige præcis til deres behov og produktion. Grovvaremarkedet har været igennem en markant strukturændring de senere år. De to største selskaber DLG og Danish Agro udgør 85-90 pct. af det danske marked – derudover er der en række mindre lokalt forankrede grovvareselskaber.

Den danske knowhow indenfor foderproduktion og udvikling af nye foderkoncepter er meget velanset internationalt. Et eksempel på dette er udviklingen af nye produktionsmetoder til græsprotein, hvor grovvareselskaberne arbejder målrettet på at finde økonomisk rentable alternative proteinkilder dyrket i Danmark.

Sukkerproduktion

Der produceres ca. 400.000 tons sukker i Danmark. Produktionen sker på to sukkerfabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov. Fabrikkerne ejes af Nordic Sugar, der er et datterselskab af den landmandsejede nordtyske virksomhed Nordzucker. Sukkerprisen i EU og på verdensmarkedet har ligget meget lavt i 2019. Sukkerprisen er kommet under yderligere pres i 2020 som følge af coronakrisen. Krisen har ført til en reduktion i sukkerforbruget. Desuden giver den lave oliepris et prispres på sukker, da man fx i Brasilien har omlagt brugen af sukkerrør fra fremstilling af ethanol til produktion af sukker.

Kartoffelproduktion

Tre fjerdedele af de dyrkede kartofler (ca. 1,2 mio. ton) bliver forarbejdet på de to store kartoffelmelsfabrikker KMC og AKV Langholt. Her forarbejdes kartoflerne til en lang række produkter. Eksporten af kartoffelbaserede produkter slog rekord med 1,9 mia. kr. i 2019. Godt halvdelen af eksporten går til EU. Gennem forskning og udvikling produceres der i dag nye ingredienser f kartofler med globalt potentiale. Disse avancerede ingredienser har attraktive egenskaber, og benyttes i bl.a. fødevareproduktionen, medicinalindustrien samt til fremstilling af papir.

Ingredienser

Ingrediensbranchen udgør en væsentlig del af den danske fødevareklynge. Branchen omsætter for ca. 50 mia. kr. og bidrager til beskæftigelsen med omkring 10.000 arbejdspladser. Mange danske ingrediensvirksomheder er globale markedsledere inden for deres område og er tæt knyttet til udviklingen i den globale fødevaresektor. Ingredienserne omfatter specialiserede produkter som fx proteiner, stivelsesformer, enzymer, mikrobielle kulturer, aromaer, tilsætningsstoffer, vitaminer og mineraler. De tilsættes for at tilføre fødevarer og husdyrfoder særlige egenskaber, som længere holdbarhed, forbedret ernæringsværdi, undgå madspild eller udnytte sidestrømme, der ellers ville kunne gå tabt.

Ingrediensvirksomhederne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion og er kendetegnet ved at være ekstremt videnstunge med op til 10 pct. af omsætningen, som investeres i forskning og udvikling. Et eksempel er Chr. Hansen, som er blandt verdens mest bæredygtige virksomheder, hvor man arbejder med at udvikle og producere mikrobielle kulturer til mange forskellige fødevarer. 82 pct. af Chr. Hansens omsætning bidrager til at understøtte FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Agroindustri

Laver klimaløsninger til landbruget. Dansk agroindustri står bag innovation og udvikling hos både danske og udenlandske landmænd med bæredygtige løsninger, teknologier og maskiner til både stald og mark.

Siden landboreformerne og stavnsbåndets afskaffelse i 1788 har teknologisk udvikling været essentiel for landmandens evne til at opretholde en rentabel produktion. I dag er teknologisk udvikling fortsat en nødvendighed, særligt hvis fødevareerhvervet skal nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Her er agroindustrien en afgørende aktør. De agroindustrielle virksomheder lever af innovation, udvikling og implementering af teknologier og løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og samtidigt sikrer landmandens driftsøkonomi. Produktporteføljen spænder vidt og består blandt andet af maskiner til markbearbejdning, staldmekanik, gyllehåndtering, genetik, biomassekedler, maskiner til kornhåndtering, foderproduktion og ikke mindst AgTech. AgTech definerer brugen af computerteknologi i landbruget. Herved kombineres viden og teknologi på tværs af sektorer og søger

Eksporten slår igen rekord

Agroindustrien bidrager i stigende grad med teknologier og løsninger til hele verden. Efter finanskrisen har den danske agroindustri haft et øget fokus på eksport til internationale kunder. Eksporten udgør i dag størstedelen af indtjeningen for de fleste virksomheder i den agroindustrielle sektor. Agroindustrien eksporterede således for 13,8 mia. kr. i 2019, hvilket er ny rekord. Det er femte år i træk, eksporten af agroindustrielle produkter slår rekord.

Præcisionsteknologier med stort potentiale

Præcisionsteknologi giver gevinster for både klimaet og miljøet, da landmanden anvender mindre brændstof og plantebeskyttelsesmidler, samt tilfører færre næringsstoffer. Præcisionsteknologier har de seneste år vundet frem hos de danske landmænd. 28 pct. af de danske landmænd anvendte præcisionsteknologi på deres bedrift i 2019. Det er især de større landbrug, der gør brug af teknologierne. Samlet dyrkes 66 pct. af det danske landbrugsareal med anvendelse af en på den måde at optimere gennem digitalisering af landbruget. form for præcisionsteknologi. Det er en stigning på 9 pct. fra 2018. Den mest benyttede teknologi er autostyring til traktorer og mejetærskere, som nu benyttes af hver fjerde landmand, mens hver syvende bruger sektionskontrol på sprøjterne. Der er stadig et stort potentiale for yderligere udvikling og implementering af præcisionsteknologier. Kun 6 pct. af landmændene bruger fx fotos fra satellit og droner.  

Forskning og viden

De danske agroindustrielle virksomheder samarbejder med forskellige universiteter og vidensinstitutioner. Det har blandt andet udmøntet sig i nye staldsystemer med lavere ammoniakfordampning, selvkørende robottraktorer med lavere CO2-aftryk, kamera- og sensorgenkendelse af ukrudt og skadedyr i marken og reduceret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Det næste skridt forventes at blive overgangen til Smart Farming. Ved Smart Farming samles informationer fra bedriftens mange forskellige arbejdsgange ét sted og kan derved bruges som beslutningsværktøj for landmanden på tværs af bedriften. Her er AgTech-virksomhederne med deres ekspertise i indsamling, anvendelse, strømlining og formidling af data en vigtig udviklings- og samarbejdspartner for landmanden.

Fødevaresikkerhed

Danmarks høje veterinære standard og fødevaresikkerhed sikrer eksporten af fødevarer. De seneste 10 års spredning af afrikansk svinepest over store dele af Asien og Østeuropa har vist, hvor vigtigt det er, at alle samarbejder om at undgå alvorligt smitsomme sygdomme som mund- og klovesyge, klassisk svinepest og afrikansk svinepest.

Dansk husdyrproduktion nyder stor respekt i udlandet både for høj fødevaresikkerhed og dyresundhed. Det sikrer markedsadgang til flere end 100 lande over hele verden. Det er kun muligt på grund af et tæt samarbejde med myndighederne, og fordi husdyrproduktionen selv tager ansvar.

Landbruget og fødevareindustrien medvirker også sammen med myndigheder til at udbrede kendskabet til smitteveje for alvorligt smitsomme sygdomme. Der informeres aktivt om forebyggelse til alle, der kan komme i forbindelse med smitstoffer. Det sker ved informationsaktiviteter på de sociale medier som Facebook og YouTube, og ved udlevering af skriftlig information på flere sprog. Alle disse aktiviteter sikrer dyresundheden og medvirker til, at vi kan opretholde den store eksport til gavn for samfundsøkonomien.

Genanvendt vand under høj fødevaresikkerhed

Hver dag anvendes der store mængder vand til fremstilling af fødevarer. I Danmark er vi blevet så effektive til at sænke forbruget af vand, at vi også begynder at genanvende og indvinde vand fra fx mælkeprodukter når de fx tørres. Dermed opnås en yderligere vandbesparelse.

En særlig indsats sker gennem DRIP-partnerskabet. Partnerskabet har som formål at gøre den danske fødevareindustri mere vandeffektiv. DRIP-partnerskabet drives af Landbrug & Fødevarer med deltagelse af 18 fødevarevirksomheder, teknologivirksomheder og videnpartnere og er støttet af Innovationsfonden.

Vand der genanvendes til fødevareforarbejdning eller som ingrediens, skal ifølge hygiejneforordningen være af samme standard som drikkevand. Det kan kun fraviges, hvis den rette myndighed er blevet overbevist om, at vandets kvalitet ikke påvirker fødevarens sundhed. Dette sikres ved at sammenholde vandets mikrobiologiske, kemiske og fysiske egenskaber med drikkevandskravene.

Mejeribranchen har på grundlag af et 3-årigt udviklingssamarbejde mellem mejerier, udstyrsvirksomheder, myndigheder og DTU netop udarbejdet hygiejniske retningslinjer for genanvendelse af vand og indvinding af vand fra mælk og mælkeprodukter. Når retningslinjerne implementeres, giver det mulighed for besparelser på mejeriernes drikkevandsforbrug på op mod 50 pct.

 

Læs videre i afsnittet: Hos forbrugerne

Gå tilbage til oversigten