Profil af danske flexitarer

Hvilken rolle kød, grøntsager og bælgfrugter spiller i madkulturen er et tema, der ligger mange forbrugere på sinde, og er samtidig et emne, der har stor relevans for hele fødevaresektoren. I denne analyse sætter Landbrug & Fødevarer fokus på danskere, der betegner sig selv som flexitarer: Hvem er de, og hvad er vigtigt for dem?

I Landbrug & Fødevarers undersøgelser identificeres flexitarer som forbrugere, der bevidst fravælger kød nogle dage. Her er det oftere yngre kvinder med en gymnasial- mellemlang eller lang uddannelse.
Andelen af flexitarer var stigende gennem et par år frem til maj 2019, hvor det var 12 pct., der definerede sig selv som flexitar. Herefter er det faldet til nu 8 pct., om end dette fald forventes at være midlertidigt og påvirket af covid19-pandemien. Da flexitarer oftere ses blandt unge og blandt trendsættere, indikerer det, at der sandsynligvis er tale om en voksende trend.
I gennemsnit spiser flexitarer kød til aftensmaden halvdelen af ugens dage – hvilket er 1,5 dag mindre end danske forbrugere generelt.
Flexitarer er oftere end andre optagede af sundhed, og lægger samtidig oftere end andre vægt på økologi, god dyrevelfærd, kvalitet over kvantitet samt ophavsland ved køb af fødevarer sammenlignet med danske forbrugere generelt.
Flexitarer giver oftere udtryk for bekymring ang. klima, miljø og bæredygtighed. I valgeksperimentet om bæredygtige forbrugsvalg udviser de en større villighed end gennemsnitsforbrugeren til at ændre adfærd på fødevareområdet af hensyn til klima og bæredygtighed. De er fx oftere villige til at skære ned på okse- og grisekød og udenlandsk kød. Til gengæld spiser de gerne grønt og økologisk.