God køkkenhygiejne
God køkkenhygiejne handler om at opbevare, håndtere og tilberede madvarer på den rigtige måde.
Fødevareproducenten og butikken skal naturligvis sikre, at fødevarerne bliver fremstillet, håndteret, transporteret og opbevaret, så der er mindst mulig risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Men som forbruger har vi også selv et ansvar for at opbevare og håndtere vores madvarer på en hygiejnisk måde, så der ikke er risiko for at blive syge af dem.
Der er tre grundregler for god køkkenhygiejne:
- Varm op
- Køl ned
- Undgå at sprede bakterier
Det er ikke specielt svært at sikre en god køkkenhygiejne - det handler først og fremmest om at tillægge sig de rigtige vaner, bl.a. at:
- vaske hænder, inden man begynder at lave mad
- vaske hænder undervejs mellem håndtering af forskellige typer af råvarer og færdiglavede produkter
- vaske hænder efter toiletbesøg, hoste, næsepudsning, etc.
- vaske hænder når man har rørt ved dyr
- bruge rene redskaber, skærebrætter, knive mv.
- rengøre redskaber efter brug og mellem behandling af forskellige kødtyper
- holde kød/fisk/æg adskilt fra grønsager
- holde råt kød og rå grønsager adskilt fra færdigvarer som pålæg og færdiglavede retter
- undgå dryp på andre fødevarer både i og udenfor køleskab
- bruge rene karklude, viskestykker, håndklæder og forklæder (skifte dem ofte)
- skifte karklud hver dag og vaske på mindst 60 grader
- tilberede korrekt
- afkøle korrekt
- opbevare korrekt
Varm op
Selve tilberedningen af fødevarerne skal sikre, at eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier dræbes af varmen.
Der er forskel på hele kødstykker og hakket eller marieneret kød. Normalt er der kun bakterier på overfladen af hele kødstykker, og det er derfor ikke nødvendigt at gennemstege dem. Det er heller ikke nødvendigt at gennemstege bøffer og koteletter skåret af hele kødstykker.
Når kødet hakkes eller tilføres marinade som sprøjtes ind i kødstykkerne, spredes mikroorganismerne fra overfladen til resten af kødet. Det betyder, at hakkebøffer, krebinetter, farsbrød mv. skal være gennemstegte. En hakkebøf er sikker at spise, når temperaturen det koldeste sted (i midten) er 70 grader.
Bakteriedrab afhænger både af tilberedningstemperatur og -tid. Man får ofte den bedste spisekvalitet ved at stege i længere tid ved lavere temperatur, og det giver den samme fødevaresikkerhed.
Skal maden holdes varmt et stykke tid, skal den være "rygende varmt". Hvis temperaturen kommer under 65 grader, kan bakterierne begynde at formere sig.
Skal maden genopvarmes, gælder det også, at den skal varmes grundigt igennem - ikke bare lunes.
Ved opvarmning/tilberedning i mikrobølgeovn skal man være opmærksom på, at varmen ikke fordeles ens i hele portionen. Det gælder især, når store portioner opvarmes. Lader man maden stå i nogle minutter efter, at den er kommet ud af ovnen, vil varmen fordele sig i portionen.
Køl ned
Der må højst være 5 grader i køleskabet, da de fleste bakterier ikke vokser under denne temperatur.
Det gælder om at køle maden hurtigt ned, gryden kan fx sænkes i koldt vand. At røre i maden fremmer afkølingen og husk, at mad gerne må sættes i køleskabet, når den er lunken.
Frosne madvarer skal optøs i køleskab, gerne i en skål, så dryp på andre fødevarer undgås.
Undgå spredning
Bakterier kan spredes mellem forskellige madvarer på køkkenbordet og i køleskabet. Derfor er det vigtigt at holde madvarerne adskilt både under opbevaring og ved tilberedning.
Opbevaring
Hovedreglen er, at en madvare kan opbevares på samme måde i køkkenet som i en butik - så længe emballagen ikke er åbnet. Men når emballagen først er åbnet, bør de fleste madvarer opbevares i køleskabet.
Mange frugter og grønsager opbevares bedst i køleskab, men det er mest af hensyn til holdbarhed og spisekvalitet.
Husk at mad, der er rådden, sur, slimet, muggen eller gæret altid skal kasseres, da der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i større tal i sådanne fødevarer.
Hos Fødevarestyrelsen kan du se mere om god køkkenhygiejne.
Læs mere om fødevaresikkerhed og de forskellige typer sygdomsfremkaldende bakterier.