Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Det skønnes at landbruget i dag ejer ca. halvdelen af vindmøller, der er opstillet på land.

Sådan fremmer landbruget vedvarende energi

Bioenergi udgør mere end to-tredjedele af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi, og er derfor en vigtig brik for den grønne omstilling.

Fødevareerhvervet er den primære kilde til vedvarende energi i Danmark, da hovedparten af biomassen kommer fra landbruget og skovbruget i form af flis, halm, gylle, organisk affald mm. Biomassen anvendes i dag primært i kraftvarmesektoren, men bruges også som biobrændstof i transportsektoren. Herudover er der biogas, termisk forgasning og andre nye teknologier, hvor biomassen kan omsættes til bioenergi, der både kan lagres og udnyttes til procesenergi i industrien og transporten.

Store dele af Danmarks vedvarende energi fra landvindmøller og solcelleanlæg er desuden produceret på landbrugsarealer. Når bioenergi og andre former for vedvarende energi erstatter fossil energi, reduceres udledningen af drivhusgasser. I denne artikel kan du læse mere om:

At forbrænding af biomasse i dag er den primære danske vedvarende energiproduktion

Der anvendes i stort omfang biomasse på de danske kraftvarmeværker til produktion af varme og elektricitet, og forbrændingen er i dag den primære udnyttelse af biomassen til vedvarende energi.   

Forbrænding kan særligt have gode effekter på større centrale fjernvarmeanlæg og kraftvarmeanlæg, og der kan opnås høje nettoenergiudbytter. Mere end halvdelen af den danske produktion af vedvarende energi kommer fra halm, træprodukter (eks. flis, piller eller brænde) og bionedbrydeligt affald, og det er særligt disse faste og forholdsvis tørre brændsler, der bruges til direkte afbrænding. For den faste biomasse, har vi i Danmark en brancheaftale, der sikrer, at biomassen (træ), som afbrændes, er bæredygtig.

Anvendelse af bæredygtig biomasse til energi, bidrager positivt til reduktion af udledning af klimagasser. Effekten er størst i dag, hvor der fortrænges fossil energi. Når vi kommer nærmere 2050, vil klimaeffekten ved bioenergi være mindre, da der ikke længere vil fortrænges fossil energi, men anden vedvarende energi når nye anlæg stilles op.



Bioraffinering og hvorfor biobrændstoffer er nødvendige for et fossilfrit samfund

I Danmark ønsker vi at frigøre os fra anvendelse af fossile kilder samt import af protein. Derfor arbejdes der på udvikling af bioraffineringsteknologier, hvor biomasse kan omdannes til erstatninger for fossile råvarer eller importeret protein. Der arbejdes på at finde teknologier, der kan levere flere af de ønskede produkter og i sidste ende anvendes restbiomassen til energi.

Inden for energidelen udgør biobrændstoffer langt størstedelen af det energiforbrug i vej- og togtransporten, der kommer fra vedvarende energikilder, og i EU har man en ambition om at øge andelen af vedvarende energi – herunder biobrændstoffer – i transportsektoren med 14% mellem 2020 og 2030.

Biobrændstoffer kan eksempelvis være bioethanol som blandes i benzin, biodiesel som blandes i diesel eller biometan som blandes i naturgas.

Hvor den lette vejtransport med tiden elektrificeres, efterhånden som teknologien forbedres og priserne bliver konkurrencedygtige, er biobrændstoffer indtil videre nødvendige for den grønne omstilling af tungere transport som tog, lastbiler og fly.

Biogassens brede anvendelsespotentiale

Biomasse, som husdyrgødning og organisk affald, forgasses til biogas, der er en blanding af gasserne metan og kuldioxid. Udbredelsen af biogasproduktion kan bidrage positivt til den grønne omstilling som et supplement til billig el fra vindmøller og solceller, når det ikke blæser eller solen ikke skinner. Biogas har således en række anvendelsesmuligheder, da det i kraft af dets konverterings- og lagringspotentialer både kan gøre gavn i den lokale varmeforsyning eller distribueres og lagres i gasnettet og derigennem anvendes til procesenergi i industrien eller, som nævnt ovenfor, i transportsektoren. 

 Biogas udvindes i biogasanlæg, som bl.a. omsætter husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri, restauranter og husholdninger mv. til energi og miljøvenlig gødning. Samtidig bidrager biogasanlæg til at reducere udslippet af drivhusgasser både fra landbruget og ved levering af vedvarende energi. Biogas har en særlig klimaeffekt, da den reducerer både fra husdyrproduktionen, ved hurtig udslusning af gylle og afgasning samt den efterfølgende anvendelse til gødning, giver en mindre udledning af klimagasser. Samtidig bidrager biogas til en forbedret ressourceeffektivitet ved at recirkulere og genanvende næringsstofferne som gødning i landbruget. Produktionen af biogas og anvendelsen af dets restprodukter er altså et rigtig godt eksempel på cirkulær økonomi.



Termisk forgasning - bæredygtig energi og restfraktion med jordforbedringsegenskaber 

Termisk forgasning, også kaldet pyrolyse, er en proces, hvor man ved opvarmning af organisk materiale under iltfrie forhold får frigivet gas, der efterfølgende kan bruges til at producere el og varme. Der kan bruges et bredt udvalg af biomasse til termisk forgasning, bl.a. halm, træ, træflis og fast husdyrgødning.

En af fordelene ved termisk forgasning er, at restproduktet fra processen, indeholder en del koks, også kaldet biokul. Restproduktet kan bringes retur til det areal, hvor biomassen er høstet fra, hvorved der opretholdes samme andel af kulstof på arealet, som hvis biomassen havde fået lov at ligge. Desuden tilføjer kulstoffet fra koksen struktur til jorden samtidig med, at det forbedrer jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer. Når biomassen er kommet på koksformen, er den langtidsstabil og er dermed med til reduktion i atmosfærens indhold af CO2.

Vind- og solenergi produceret af landbruget

Det skønnes at landbruget i dag ejer ca. halvdelen af vindmøller, der er opstillet på land. Dermed er landbruget også en vigtig aktør for Danmarks produktion af vindenergi. Det er også landbrugsarealer, der huser solcelleparkerne, hvor solcellerne sættes på stativer på landbrugsjorden. Den vedvarende energi, der produceres fra både landvindmøllerne og solcellerne, godskrives i dag ikke landbruget, men den sektor hvor energien anvendes.

Sådan bliver koprutter til biogas

Vådområder kan være en win-win