Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sådan bliver koprutter til biogas

Biogasanlægget på Nørgård Agro er en god forretning for ejerne og for klimaet. Det leverer lidt over fem millioner kilowatt-timer om året, hvilket svarer til strømforbruget i ca. 1.200 husstande.

På Nørgård Agro I/S lidt udenfor Holstebro har gårdens 800 mælkekøer og 700 kvier og kalve siden juli sidste år leveret el lavet af biogas. Selve biogasanlægget har i alt kostet ca. 11 millioner kroner at bygge.

- Vækstfonden har stået for 60 pct. af finansieringen. De resterende 40 pct. af den samlede byggesum har vi haft held til at dele ligeligt mellem vores bank og en privat investor, siger 35-årige Anders Nørgård.

Han vil gerne opfordre andre til at gå i gang med lignende projekter.

- Lige nu er der ekstremt stort fokus på især os kvægproducenters CO2-udledning, og vi er derfor nødt til at levere i forhold til klimadagsordenen. Når vi gør det – eksempelvis ved at bygge biogasanlæg – er jeg sikker på, at det på den lange bane medvirker til, at vi som erhverv ender med at have den bedste forretning fremadrettet.Hvorfor har vi ikke et produkt, der hedder klimamælk, lige så vel som vi har økologisk mælk? Vi skal blive ved med at sætte mål og investere massivt – for fremtidens skyld. Men bestemt også for vores egen økonomis skyld.

Biogasanlægget kører på gårdens egne restprodukter og fra syv andre leverandører fra lokalområdet. Det leverer lidt over fem millioner kilowatt-timer om året, hvilket svarer til strømforbruget i ca. 1.200 husstande.

- Økonomien ser fornuftig ud, men der er mange ting, vi stadig ikke kender omfanget af endnu. Det gælder udgifter til vedligehold og levetiden på selve anlægget, siger Anders Nørgård.

Anders Nørgård driver gården sammen med sin far, Steen Nørgård. Bedriften har 465 ha og seks ansatte.


Sådan fremmer landbruget vedvarende energi

Vådområder kan være en win-win