Landmandens klimatiltag på marken

Det er i planteproduktionen, at vi med udgangspunkt i kendte virkemidler kender det største reduktionspotentiale.

Der udledes klimagasser fra marken ved flere forskellige aktiviteter. Der udledes lattergas ved gødskning af marken, og markernes organiske stof kan nedbrydes til CO2 ved dyrkning af jorden. Særligt dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder udgør en væsentlig kilde til udledning af drivhusgas fra markbruget, fordi denne type jord indeholder meget kulstof. 

En måde at mindske udledningen af klimagasser fra landbruget er ved at udtage kulstofrige jorde fra landbrugsproduktion. I dag er der ca. 170.000 hektarer kulstofrig jord i Danmark –Ved at udtage en del af dem kan man foruden en markant begrænsningen af CO2-udledningen også opnå andre positive sideeffekter som en forbedret biodiversitet og mindske tabet af kvælstof til vandmiljøet. 

Udledningen af klimagasser fra den kulstofrige lavsbundjord vurderes at udgøre omkring 39 procent af den samlede udledning fra markbrug. Det er klart den største enkeltstående faktor. Udfordringen ligger i økonomien. For skal jorden udtages, skal landmanden økonomisk kompenseres for tab af produktionsjord. Ud over mindre produktive lavbundsjord er der lavbundsjord, der bruges til produktion af højværdivarer. Det er derfor en forudsætning for at realisere klimagevinsten, at der stilles betragtelige økonomiske ressourcer til rådighed til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. 

Der findes også andre tiltag, som kan hjælpe med at mindske udledningen af klimagasser fra markbruget. Den største kilde til klimaudslip fra markbruget er frigivelse af lattergas, som har en drivhuseffekt, der er 298 gange kraftigere end CO2. Efterafgrøder og nedmuldning af halm kan lagre CO2 i jorden. Desuden kan anvendelsen af såkaldte nitrifikationshæmmere i husdyrs-og handelsgødning mindske udledningen af klimagasser betydeligt, da det begrænser nitrifikationsprocessen, der er en kilde til lattergasemissioner.

Ifølge gældende regler for opgørelse af drivhusgasemissioner regner man med, at 1 procent af det kvæl-tof, der tilføres jorden, omdannes til lattergas. Under danske forhold vil en emissionsfaktor på 0,6–0,8 procent formentlig være mere retvisende. Der må derfor opfordres til, at man får gennemført et dansk måleprogram, der kan dokumentere en mere retvisende faktor for den danske emissionsfaktor.

 

Vådområder kan være en win-win

Barritskov er en klimavenlig bedrift

Sådan bliver koprutter til biogas

Sådan fremmer landbruget vedvarende energi