Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fakta om klimalækage fra landbruget

Læs her hvorfor en reduktion i den danske landbrugsproduktion kun vil have lille påvirkning - eller måske endda en negativ - påvirkning på det globale klimaaftryk.

Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Det slog Det Miljøøkonomiske Råd fast tidligere på året, da de udgav ”Miljø og Økonomi 2019”. Her konkluderede de, at landbruget er en af de sektorer, der er sværest at påvirke med afgifter, og hvor det er svært at påvirke efterspørgslen. En afgift vil altså ikke få færre forbrugere til at ændre forbrugsvaner. Derfor vil en reduktion af dansk landbrug med al sandsynlighed føre til en udflytning af produktionen til andre lande, ifølge Det Miljøøkonomiske Råd. Konsekvensen er, at tiltag, der fører til en reduktion i den danske landbrugsproduktion, kun vil have lille påvirkning eller måske endda en negativ påvirkning af det globale klimaaftryk.

Hvorfor er dansk landbrug blandt de mest klimaeffektive i verden?
En undersøgelse fra Wageningen Universitet i 2011 kårede Danmarks fødevareproduktion til at have den mest effektive mælkeproduktion og den tredje mest klimaeffektive oksekødsproduktion. Det Miljø Økonomiske Råd har senest i 2019 fundet, at den danske animalske produktion er 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU. De konkluderer i deres rapport, at dansk fødevareproduktion er enormt klimaeffektiv, men særligt inden for den animalske produktion.

Der er flere grunde til, at dansk landbrug er førende inden for klimaeffektiv fødevareproduktion. Dansk landbrug har i årtier arbejdet på at gøre sin produktion mere klimaeffektiv. Det har bl.a. ført til at dansk landbrug har reduceret sine klimaemissioner med 16 pct. fra 1990 til 2016, samtidig med at produktionen steg med 31 pct. Disse resultater skyldes, at det danske fødevareerhverv hele tiden arbejder målrettet med at optimere sine processer med forskning- og innovation både inden for metoder og avl.

 
Hvad er Parisaftalen
Klimaforandringerne er en international udfordring, som kræver internationale løsninger. Derfor gik verdens lande sammen til FN’s klimakonvention i 2015 og lavede Parisaftalen. Parisaftalen forpligter lande til at modvirke den globale opvarmning, og holde temperaturstigningerne på under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Dog skal landene forsøge at holde temperaturstigningen på max 1,5 grader. 

Parisaftalen forpligter lande til at handle på klimaområdet nu. Alle lande skal melde deres mål for klimareduktioner ind hvert femte år, så man sikrer, at man er på rette kurs. Selvom Paris-aftalen er indgået mellem langt de fleste lande, er der forsat lande, som ikke er med, fx Syrien og USA. Ligeledes skal man huske, at Paris-aftalen er en frivillig aftale, og der ikke er nogen sanktioner for lande, som ikke overholder den. Danmark er gennem EU forpligtet på at reducere sine emissioner med 40 pct. inden 2030. Den nye regering har dog meldt ud, at de ønsker, at der er reduceret med 70 pct. i 2030.


Hvad er lækage?
Der er megen snak om, hvad klimatiltag i dansk landbrug vil få af betydning for det globale klimaaftryk. I sådanne diskussioner kan man måle det ud fra det, der kaldes for klimalækage eller CO2-lækage. Klimalækage måler, hvad den globale klimaeffekt er, hvis man indfører afgifter på dansk landbrug, fx en kødafgift. Den viser, hvor meget CO2 der reduceres på globalt niveau, hver gang der reduceres 1 kg CO2 i Danmark. Hvis lækagen er 0, vil hele det danske reducerede kg CO2 også være reduceret på globalt niveau. Men hvis lækageraten er over 0, så vil en del af den globale effekt være mindre end det kg CO2, som Danmark har reduceret. En reduktion i Danmark vil derfor have mindre effekt på det globale klima.


Hvad er landbrugets lækage?
Landbruget er en af de sektorer, der har den største klimalækage, og dermed en af de sektorer, hvor klimatiltag med produktionsnedgang til følge giver mindst klimaeffekt på globalt niveau. Det konkluderer Det Miljøøkonomiske Råd i ”Miljø og Økonomi 2019”. 

Landbrugets klimalækage kan både regnes med inkluderende indirekte effekter eller kun med de direkte effekter. Hvis man udelukkende kigger på landbrugets direkte klimalækage, så medregner man ikke effekter fra andre sektorer, men ser på landbruget alene. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd er den direkte lækagerate fra det danske landbrug 1,12. Det betyder, at den direkte effekt, hvis dansk landbrug udflyttes til udlandet, vil være, at det globale landbrugs klimaaftryk vil stige med 12 pct. Det er altså et udtryk for, at det globale klima faktuelt set har bedre gavn af, at man beholder landbruget her i Danmark.

Når landbrugets lækage udregnes med indirekte effekter, og andre sektorer medregnes, så er det med stor usikkerhed. Faktisk varierer den indirekte lækage mellem 0,27 og 0,75. Det betyder, at når det danske landbrug reducerer 1 kg CO2, så vil det på globalt plan kun være mellem 25 – 73 pct. af det reducerede kg CO2. Det er en meget lille global effekt, når der sammenlignes med andre produkter. 

Den store usikkerhed skyldes særligt, at lækageniveauet afhænger af om andre lande tilslutter sig og overholder Parisaftalen. Den vil nemlig få betydning for, hvorvidt andre lande også reducerer deres udledninger.


Hvorfor flytte landbrugsproduktion frem for at reducere?Fødevarers efterspørgsel er meget lidt følsomme for afgifter. Det viser Det Miljøøkonomiske Råds undersøgelse. Faktisk er fødevarer den produktgruppe, hvor det er sværest at påvirke efterspørgslen ved brug af afgifter. Det betyder, at selvom fødevareproduktionen reduceres i Danmark, vil efterspørgslen på fødevarer fortsat have samme niveau. Så længe efterspørgslen er der, vil fødevarerne derfor blive produceret – men nu blot i andre lande. Problemet ved det er, at Danmark har en af de mest klimaeffektive fødevareproduktioner i verden, så ved at udflytte til udlandet, vil fødevarerne få et større klimaaftryk, da de produceres mindre klimaeffektivt.


Hvorfor mener nogle, at man ikke skader det globale klima ved at skære i dansk landbrugsproduktion?
Der er stor usikkerhed om landbrugets lækagerate, hvilket særligt skyldes usikkerheden om, hvorvidt alle lande vil overholde Parisaftalen. Derfor hersker der sommetider tvivl om, hvad landbrugets klimalækage egentlig vil være, og dermed hvor stor effekt det vil have at lave klimatiltag i det danske landbrug. 

Det Miljøøkonomiske Råd vurderer selv, at hvis dansk landbrug reducerer 1 kg CO2, så vil reduktionen på globalt niveau være mellem 0,73 kg og 0,25 kg. Det handler om, hvorvidt Paris-aftalen overholdes, og beregningernes tiltro til dette.