Klimatilpassede kornsorter

Sejet Planteforædling arbejder for at skabe nye kornsorter, der bedre kan klare fremtidens klimaudfordringer som ekstrem varme og oversvømmelser. Det gør de dels ved at teste på marken og ved at bruge ny bioteknologi.

Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler på vores eksisterende kornsorter. Klimaet skærper kravene for fremtidens sorter, og med udsigter til mere ekstremt vejr, så har kornet brug for de bedste betingelser. For korn er en vigtig fødevarekilde i hele verden, da det både bliver brugt til brød, øl, gryn, foder og så videre.

Siden 1947 har Sejet Planteforædling arbejdet for at skabe kornsorter med de bedst mulige egenskaber gennem forædling. Planteforædling er en proces, hvor man udvikler nye sorter af planter ud fra allerede eksisterende planter. Formålet med forædling er at danne nye sorter med et højere udbytte, en bedre kvalitet og en bedre resistens overfor sygdomme.

Sejet Planteforædling forædler primært vinter- og vårhvede, vinter- og vårbyg samt triticale og hestebønner.

Når man forædler, så tager man udgangspunkt i kendte kornsorter, men man kan også tage udgangspunkt i mere eksotisk materiale. Det kan for eksempel være materiale, som er tilpasset et andet klima end det danske, og som er hentet i en genbank. Ved at krydse to forskellige sorter vil man få en mere optimal kombination af generne.

Læs også: Hvad er planteforædling 

”Hvert år producerer vi 20.000 byg- og hvedesorter. Og det er et nåleøje, for ud af de 20.000 sorter, så er der kun få, som fungerer. Disse sorter vil så blive opformeret, sendt i officiel afprøvning og solgt”, fortæller Birger Eriksen, direktør i Sejet Planteforædling.

Birger Eriksen fortæller også, at virksomheden går meget op i hele tiden at fornye sig og følge teknologiens udvikling:

”Vi vil være med på de nyeste teknologier indenfor blandt andet bioteknologi, og vi skønner, at vi ikke har en plads i branchen i Europa, hvis ikke vi kan udnytte de nyeste bioteknologier”.

For at sikre det bedst mulige udbytte på den korteste tid, benytter virksomheden sig af vævskultur, når en ny sort skal dannes. Det betyder, at cellerne kunstigt blive dyrket udenfor planten.

”Tidligere tog det os 10 til 12 år at skabe en ny sort. Ved hjælp af vævskultur tager det os kun få år”, fortæller Birger Eriksen.

Test er alfa og omega

For at få viden om den nye sorts egenskaber, så er der ifølge Birger Eriksen kun en vej frem:

”Test, test, test – både I marken og på laboratoriet”.

Man tester blandt andet for plantens resistens overfor sygdomme. Det gør man ved at plante ganske lidt af hver sort mange steder, hvorefter man så smitter med en sygdom. For at få det fulde billede af sorten, sender man den også til andre lande for at blive testet. I Sverige tester man sortens resistens over for kulde, i Frankrig tester man sortens resistens overfor virus og så videre. Herudover samarbejder virksomheden med forædlingsfirmaer i en lang række lande i hele Europa.

”Klimaet skærper kravene til de nye sorter. Det er derfor vigtigt, at sorten bliver testet mange gange. Når tingene bliver mere ekstreme, så er risikoen for tab ved en bestemt hændelse også større. Derfor skal sorterne også kunne noget mere og være mere komplette. Skybrud kræver for eksempel et stærkt strå, så det ikke opstår lejesæd (korn, der ligger ned), og meget tørke kræver dybere rødder”, fortæller Birger Eriksen.

Viden om generne og marken

Sejet Planteforædling benytter sig også af en teknologi, der kaldes Genomisk selektion. Til det formål anvendes Big Data, som indeholder store mængder DNA-data, der er samlet over længere tid. Ved at sammenholde markdata med DNA-data kan man forudsige generne i en plante og lave genomisk selektion:

”Det svarer til, at hvis det var et menneske, man kiggede på, så kunne man finde ud af, om vedkommende har blå eller brune øjne. Det er det samme, vi gør med planterne, hvor vi finder ud af, om planterne er resistente overfor sygdom, og om kvaliteten er god”, fortæller Birger Eriksen og fortsætter:

”Med forskellige matematiske modeller, kan vi på den måde forudsige sortens egenskaber. Disse data lægger vi så sammen, med de data vi har fra marken. Det er for eksempel udbyttet i marken, plantens resistens mod gulrust, kvaliteten af gluten og så videre”.

Når man har mange sorter i spil, så er metoden værdifuld til at udvælge de bedste og mest komplette sorter samt til at finde de planter, som lige efter krydsningen skal bruges, som udgangspunkt for hele forædlingsprocessen.

Læs mere på sejet.dk