Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Biokul.

Hvad er biokul?

Biokul, eller biochar som det kaldes på engelsk, er forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse. Biokul kan give en betydelig klimaeffekt, da det i modsætning til biomasse fra plantemateriale er meget stabilt og ikke omsættes til CO2 de næste 500 til 1000 år.

I denne artikel kan du læse om:

- Hvorfor biokul?

- Hvad er biokul, og hvordan laver man det?

- Hvad kan biokul bruges til?

- Biokuls klimaeffektive potentiale

- Biokul spiller en rolle for klimadebatten

Hvorfor Biokul

For at nedbringe klimaudledningen fra landbruget og flytrafikken, kan overskudshalm og fiberfraktionen fra husdyrgødning omdannes til biokul. Biokul kan potentielt spille en væsentlig rolle i kampen mod klimakrisen. Det kan det blandet andet på grund af SkyClean-teknologien.

Læs mere om SkyClean-projektet her. 

Projektet SkyClean ser et stort potentiale i biokul. Ved at færdigudvikle og demonstrere teknologien kan biokul være til gavn for klimaet. Her kan biokul give en betydelig klimaeffekt, idet halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren, men i stedet bindes i biokullet. Artiklen vil gøre dig klogere på, hvad biokul er, hvad biokul bruges til, biokuls klimaeffektive potentiale, samt hvilken rolle biokul spiller for klimadebatten.

Hvad er biokul og hvordan laver man det?

Når plante- eller dyrebiomasse, som f.eks. halm og fiberfraktionen fra husdyrgødning kommer igennem en pyrolyseproces, så omdannes de til biokul samt en blanding af gas og olie. Biokul er således forkullet restmateriale og biprodukt af biologiske affaldskilder. Biokul produceres ved pyrolyse, som er en forbrænding ved ca. 500 grader under iltfattige forhold og har en CO2-udledning tæt på nul. Biokul kaldes også for biokoks eller biochar og er kendetegnet ved at være meget stabilt, i modsætning til fx halm, og binder kulstoffet i 500 – 1000 år. 

Læs også: Hvad er CO2. 

Biokul binder således kulstof, som ellers ville være røget op i atmosfæren. Biokul kan blandt andet spredes på landmændenes marker og bruges til lagring af kulstof i jorden, som kan være til gavn for landbrugets miljø- og klimaaftryk. 

Hvad kan biokul bruges til?

Biokul er en gevinst for både klima og landbrug. Biokul kan give en betydelig klimaeffekt, da det i modsætning til biomasse fra plantemateriale er meget stabilt, idet det ikke omsættes til CO2 de næste 500 – 1000 år. Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Herved kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, som kan sikre en CO2-neutral transport, og som potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark. Samtidigt kan man ved at udbringe biokul på markerne bruge det som en form for organisk gødning. Når biokul udbringes på markerne vil det nemlig tilføre jorden en stabil kulstofpulje og fungere som et jordforbedringsmiddel. Det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. Ved at forbedre planternes tørketolerance, jordens frugtbarhed og dyrkningsegenskaber kan landmandens økonomiske resultat forbedres. For at minimere klimaudledningen fra landbruget er biokul derfor centralt at binde kulstoffet i jorden.

Læs også: Et klimaneutralt dansk fødevareerhverv i 2050.

Biokuls klimaeffektive potentiale 

Landbrug & Fødevarer og SEGES er gået sammen med en række aktører i arbejdet med projektet SkyClean. Projektet har potentiale til at nedbringe klimaudledningen markant i både landbruget og flytrafikken. Faktisk vurderer Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet, at landbruget med projektet potentielt kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent, samtidig med der kan dannes klimaneutralt flybrændstof. Mængden af brændstof kan række til alle fly, der tankes i Danmark. 

I projektet SkyClean vil man nemlig danne biokul og bæredygtigt flybrændstof af overskudshalm og fiberfraktionen fra husdyrgødning. Når overskudshalmen og fiberfraktionen kommer igennem en pyrolyseproces, vil man producere biokul, samtidigt med at man producerer olie og gas. Når brint tilsættes denne olie og gas, vil man have bæredygtigt flybrændstof. Det vil tage arbejdet med cirkulær bioøkonomi til nye niveauer og sikre bedre anvendelse af restprodukterne fra halm og fiberfraktion fra husdyrgødning - som i dag går til spilde. Projektet mangler endnu at blive testet på storskalaniveau, men det vurderes at kunne give store gevinster for klimaet og landbruget. 

Ny teknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flybrændstoffet klimaneutralt

Landbrug & Fødevarer og SEGES samarbejder med en række aktører om projektet:

- DTU

- Aarhus Universitet

- Stiesdal A/S

- Siemens Gamesa

Biokul spiller en rolle for klimadebatten

I den danske og internationale klimadebat er der stort fokus på at nedbringe udledningen fra landbruget og fra flytrafikken. I dag findes der ikke klimaneutralt flybrændstof. Det skyldes blandt andet, at fly kræver kulstofholdigt brændstof i modsætning til f.eks. biler, der kan køre på brint eller el. Hvis vi vil bekæmpe klimakrisen og sikre en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader må vi derfor finde nye løsninger. Projektet SkyClean kan være én af de løsninger – et projekt som Landbrug & Fødevarer og SEGES er gået med i, i samarbejde med Siemens Gamesa, Aarhus Universitet, DTU og Stiesdal A/S. Hvis overskudshalm kan omdannes til biokul og bæredygtigt flybrændstof gennem en pyrolyseproces, vil landbruget som leverandør være med til at løse en del af klimaudfordringerne. 

Læs også: Sådan bliver koprutter til biogas