Hvad er CO2?

CO2 bliver også kaldt kuldioxid og er en luftart, som hverken kan ses eller lugtes. Den findes helt naturligt i atmosfæren, og udledes bl.a. når vi mennesker trækker vejret. CO2 er også nødvendigt for at få jordens økosystem til at fungere. Planter og træer skal nemlig bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til ilt.

Hvis der ikke er nok CO2 i atmosfæren, ville mennesker altså få problemer med at kunne få nok ilt. CO2 er i sig selv ikke dårligt, men som med så mange andre ting kan det blive et problem, hvis der er for meget af det. Hvis der er for meget CO2 i atmosfæren, er det problematisk. 

Hvad står CO2 for?

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som også kaldes carbondioxid. Den kemiske betegnelse CO2 angiver, at kuldioxid består af ét kulstofatom og to oxygenatomer.  

Hvad er CO2 ækvivalenter (CO2e)?

Man opgør ofte klimaaftryk i hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes. Det gør man for at have en fælles måleenhed for klimagassernes forurening. Der er nemlig stor forskel på effekten af de tre primære klimagasser CO2, metan og lattergas. 

CO2 har den mildeste effekt af de tre gasser. Metan har en ca. 23 gange så kraftig drivhuseffekt, som CO2, mens lattergas er hele 298 gange kraftigere end CO2.

Så hvad er CO2-ækvivalenter? For at kunne forstå og sammenligne klimaeffekter omregnes alle klimagasser hvad effekten ville svare til i CO2–ækvivalenter, og dermed samme drivhuseffekt som CO2.  

Læs også: Kort fortalt om landbrugets drivhusgasser (pdf)

Hvad er drivhuseffekten?

CO2 udledning sker også ved forbrænding, eksempelvis når man afbrænder fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas for at lave strøm eller varme. Og det er her, at CO2 bliver et problem. De sidste 200-300 år har vi mennesker nemlig afbrændt markant flere fossile brændstoffer, hvilket har ført til en hel del CO2 i atmosfæren. Det skyldes bl.a. energiforbruget i den industrielle produktion, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart. Det betyder, at produktionsmetoderne ændrede sig mod produktionsmetoder, der var mere afhængig af afbrænding af fossile brændstoffer. Som konsekvens heraf er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget, og det er problematisk. 

Så hvad er drivhuseffekten? Når der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver jorden varmere på grund af det, man kalder drivhuseffekten. Det, der sker, er, at CO2’en lægger sig i et lag omkring Jorden som en slags ”dyne,” eller som vinduerne i et drivhus, og holder på varmen. Når solens stråler rammer jorden, er der nemlig en del af lyset og varmen, der kastes tilbage ud i rummet igen. Men jo mere CO2, der udledes, jo tykkere bliver ”dynen” om jorden, og jo sværere bliver det for varmen fra solens stråler at komme igennem atmosfæren og ud i rummet. Når det sker, bliver det varmere på jorden. Det er det, man også kalder global opvarmning. 

Der er delte meninger om, hvad det kommer til at betyde for os mennesker, men man ved, at det fører til klimaforandringer. De danske landmænd kan også mærke, at der er sket klimaforandringer i Danmark. Vejret er generelt blevet mere omskifteligt med flere perioder, der er for tørre, og flere der er for våde. Det skaber problemer for landmændene, som er nogle af de første til at mærke klimaforandringerne. Det kunne man bl.a. se med den historiske tørke i sommeren 2018, som fik store negative konsekvenser for landmændenes høst det år. Danske landmænd er meget interesserede i at arbejde på at mindske deres CO2 udledning og afhjælpe den globale opvarmning og klimaforandringerne. 

Læs mere om drivhuseffekten her.

Hvad er drivhusgasser?

Selvom man ofte taler om CO2 i forbindelse med global opvarmning og klimaforandringer, så er CO2 ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffekten. De luftarter, som forårsager drivhuseffekten kaldes drivhusgasser. De mest almindelige drivhusgasser er:

  • Kuldioxid (CO2)
  • Metan (CH4)
  • Lattergas (N2O)

Der er stor forskel på, hvor meget udledningen af de forskellige drivhusgasser påvirker den globale opvarmning. For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man det hele til såkaldte CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man ser på, hvor meget udledningen af en anden drivhusgas ville svare til i CO2. Hvis der udledes et gram metan, regnes det således til 25 gram CO2. Og hvis der udledes et gram lattergas, regnes det til 298 gram CO2.

Hvad er CO2-udledning? 

CO2 findes helt naturligt i atmosfæren, og udledes bl.a. når vi mennesker trækker vejret. CO2 er også nødvendigt for at få jordens økosystem til at fungere. Planter og træer skal nemlig bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til ilt. Hvis der ikke er nok CO2 i atmosfæren, ville mennesker altså få problemer med at kunne få nok ilt. CO2 er i sig selv ikke dårligt, men som med så mange andre ting kan det blive et problem, hvis der er for meget af det. Hvis der er for meget CO2 i atmosfæren, er det problematisk. 

Danmarks CO2-udledning

Som nævnt sker CO2 udledning både, når mennesker trækker vejret, og når der afbrændes kul og affald, men der er også mange andre årsager til CO2 udledning. I 2017 blev Danmarks samlede udledning af drivhusgasser opgjort til at være 51,2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Altså udledte Danmark det, der svarer til 51,2 mio. tons CO2 det år. Læs mere om energistatistik her.

Det lyder af meget, men svarer kun til 0,11 pct. af den samlede globale udledning af drivhusgasser. Til sammenligning udleder Kina det, der svarer til 11 milliarder tons CO2 om året. Men hvis man kigger på udledning af CO2 pr. indbygger i landet, ændrer billedet sig dog. En dansker udleder faktisk lidt mere CO2 end en kineser, mens en dansker udleder en hel del mindre end en amerikaner.

Hvor meget CO2 udleder landbruget?

I Danmark står landbruget for ca. 22 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser. Det er en ligeså stor del som transportsektoren. Energisektoren er der, hvor der udledes flest drivhusgasser med 37 pct.

Når man taler om CO2 og landbruget bliver køer tit skældt ud for at udlede mange drivhusgasser. Men hvor meget CO2 udleder en ko egentlig? Køer har et kompliceret fordøjelsessystem, som gør, at de prutter og bøvser metan. Derfor står køer for omkring 19 pct. af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.

Hvis man sammenligner forskellige fødevarer, kan man også se, at der er forskel på, hvor meget CO2, der udledes, når man producerer dem. Når der produceres et kilo oksekød, udledes det der svarer til 13,9 kg CO2. Til sammenligning udleder produktionen af et kilo lammekød 21,4 kg CO2, mens produktionen af et kilo grøntsager udleder mellem 0,2 og 0,8 kg CO2.

Når man kigger på, hvor meget CO2, der udledes i produktionen af forskellige fødevarer, er det vigtigt, at man også medregner, hvor meget næring, der er i fødevarerne. Eller med andre ord, hvor meget af et produkt, man skal spise for at blive mæt og for at få de næringsstoffer, man har brug for. Der udledes eksempelvis mere CO2 i produktionen af mælk end i produktionen af cola og havredrik, men der er meget mere og bedre næring i mælk end i havredrik og sodavand. Derfor kan man ikke kun se på, hvor meget CO2, der udledes, når man skal vurdere, om det er godt at spise forskellige fødevarer.

Det danske landbrug er et af de mest klimaeffektive i verden til at producere fødevarer. En rapport fra Wageningen Universitet fra 2011 kårede den danske mælkeproduktion som den mest klimaeffektive, mens den danske oksekødsproduktion var den tredje bedste. Endvidere, har Det Miljøøkonomiske Råd fundet, at den danske animalske produktion er 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU. Disse resultater skyldes, at det danske landbrug hele tiden arbejder på at blive endnu mere klimaeffektive, ved udvikling, innovation og udbrede viden.

Hvor meget CO2 udleder en ko?

En ko udleder klimagassen metan gennem dens bøvser og en meget lille del som tarmgas. Det kaldes enterisk metan. Udledningen skyldes, at koen er en drøvtygger, og når dens foder fordøjes i koens fire maverne, produceres der metan. Faktisk er metan i køers bøvser en af de primære klimagas-udledninger fra landbruget.

En ko, der æder almindeligt foder, udleder knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO2 eq. bliver det til knap 4000 kg. Sammenlagt, fra alt kvæg i Danmark (malkekøer, ungdyr og ammekvæg), udledes der ca. 3.260.000 tons CO2 ækvivalenter. Metan fra koens bøvser er faktisk den største udledning fra kvægbruget, men koens fordøjelse, og dermed udskillelse af metan, kan påvirkes af fodersammensætningen. 

Undersøgelser viser, at man kan reducere indholdet af metan i koens bøvser ved at tilsætte fedt til dens foder. Det skyldes, at fedt omsættes i koens mave uden produktion af metan og måske, at fedt også dæmper metandannelse fra omsætningen af øvrige næringsstoffer. Det vurderes, at denne type foder kan betyde, at køerne udleder ca. 140.000 tons færre CO2-ækvivalenter. Udover at sikre det rette foder til koen, så kan man mindske kvægbrugets udledning ved at avle mere klimavenlige køer, da mængden af dannet metan varierer fra ko til ko og er arveligt. 

Andre årsager til CO2-udledning 

En anden ting, man ofte snakker om, når man taler om CO2 og klimaforandringer, er flyrejser. Flyrejser udleder nemlig generelt meget drivhusgas. Der er dog stor forskel på, hvor meget en flyrejse udleder. Det afhænger både af, hvilken maskine man flyver med, men også eksempelvis hvor lang flyveturen er.

Den grønne tænketank Concito har dog udregnet nogle standardtal, som man kan bruge som tommelfingerregel. Her er de kommet frem til, at langdistanceflyvninger udleder det, der svarer til 220 gram CO2 pr. km. 

Hvad er CO2 forurening?

CO2-udledning er ikke i forurening i sig selv. Men for meget CO2 fører til en slags forurening af atmosfæren, og konsekvensen heraf er global opvarmning. CO2-udledning er nødvendigt for at få jordens øko-system til at fungere. Problemet er når der bliver udledt for meget CO2, hvilket skaber en drivhuseffekt, der ødelægger atmosfæren.

Siden industrialiseringen for 2000-300 år siden har vi mennesker afbrændt markant flere fossile brændstoffer, hvilket har ført til en hel del CO2 i atmosfæren. Det er problematisk, da koncentrationen af CO2 bliver så høj, at det forurener og ødelægger det økosystem, som skal passe på jorden. Når der er for meget CO2 vil CO2’en nemlig lægge sig i et lag om jorden som en slags dyne og holde på varmen. Det er det vi kender som drivhuseffekten. Det betyder, at den ekstra mængde CO2 i atmosfæren fører til at det bliver varmere på jorden. 

Hvad betyder CO2-neutral?

Mange lande, organisationer og virksomheder arbejder i dag mod at blive CO2-neutrale eller klimaneutrale. Det gælder også det danske landbrug og fødevareerhverv. Men hvad betyder CO2-neutral egentlig? Det at være CO2-neutral eller klimaneutral betyder kort fortalt, at man ikke udleder flere CO2-ækvivalenter, end man optager. 

Der er flere måder, man kan blive CO2 neutral på. I stedet for at afbrænde fossile brændstoffer som kul og olie, kan man eksempelvis bruge grøn energi som solenergi og vindenergi. Mange landmænd bruger det, der hedder biogas. Det er en slags gas, der bl.a. kommer fra den gylle, som nogle landmænd bruger til at gøde deres marker. Ved at brænde denne gas af i stedet for, bruge fossilt brændstof, mindsker landmændene deres udledning af drivhusgasser.

Man kan også binde den CO2, der allerede findes i atmosfæren. Det gør nogle landmænd eksempelvis ved at så græs. Græs er nemlig i stand til at tage den CO2, der findes i atmosfæren og binde den i jorden, hvor den ikke længere medvirker til global opvarmning. På den måde, er landmændene med til at bremse globale opvarmning og klimaforandringer.

At være CO2-neutral betyder altså ikke, at man slet ikke udleder drivhusgasser. Man kan stadig udlede drivhusgasser fra eksempelvis fødevareproduktion eller fra transport. Man skal bare opnå en balance mellem den mængde CO2-ækvivalenter, der udledes og den, der optages.

Læs også