Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

I november nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, som skulle komme med forslag til initiativer, der kan bidrage til regeringens klimamålsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990.

Den 16.3.2020 afleverede Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren sin rapport til regeringen. Klimaudfordringerne er – sammen med et stigende pres på naturen og et øget fødevarebehov mod 2050 – blandt vor tids største globale udfordringer.

Fødevare- og landbrugssektoren vil bidrage konstruktivt til målsætningen om en 70 pct. reduktion af Danmarks samlede klimaudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Og sektoren vil ikke mindst levere de klimaeffektive produkter, teknologi og knowhow, der virkelig vil kunne gøre den afgørende forskel globalt.

Sektoren ser den grønne omstilling som et fremtidigt konkurrenceparameter. Hele sektoren vil derfor fremme denne omstilling og – som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om i forhold til den kommende klimalov – samtidig sikre et stærkt velfærdssamfund, beskæftigelse og social balance.

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har en klar vision om:

● At fødevare- og landbrugssektoren i samspil med samfundet er med til at gøre Danmark til et foregangsland.
● At levere de produkter, teknologier og løsninger, som ikke kun kan blive svaret på den danske klimaudledning, men som også kan inspirere og vise vejen globalt.
● At fortsat udvikle og øge den klimaeffektive produktion i Danmark, hvor alle led i kæden er ”best in class” internationalt.
● At sektorens klimaeffektive og grønne førerposition leverer stor værdi i form af beskæftigelse, indkomst og eksportindtægt til gavn for hele Danmark.
● At den grønne omstilling af sektoren er et konkurrenceparameter, som leder til nye forretningsområder.
● At vise vejen i forhold til forbrug, kost og madspild.

 

Download rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.

Download sammendrag og de 24 anbefalinger.

Download Notat om opgørelse af klimaeffekten (læsevejledning)