Facts om MRSA

MRSA dukker med jævne mellemrum op i medierne. Men hvad er MRSA og CC398? Hvordan spreder den sig og hvordan sikrer man sig bedst mod sygdommen?

MRSA (Methicillin-Resistent Staphylococcus Aureus)

Hvad er MRSA?
MRSA er en almindelig stafylokok, som har erhvervet resistens mod nogle af de hyppigst anvendte antibiotika til behandling af stafylokok-infektioner. Det betyder ikke, at den ikke kan behandles - men at den skal behandles med andre typer antibiotika end dem, der normalt anvendes til at behandle stafylokok-infektioner. Den MRSA, der findes i griseproduktionen, hedder MRSA CC398, men kaldes også husdyr-MRSA.

Kan MRSA overføres via fødevarer?
EFSA (European Food Safety Authority), som er EU’s videnskabelige fødevaresikkerheds-autoritet, har undersøgt spørgsmålet og konkluderer, at der ikke er tegn på, at MRSA overføres med kød.

Er det farligt at besøge en grisestald?
Det sker sjældent, at en person uden tæt tilknytning til levende grise bliver smittet med husdyr-MRSA. Mennesker, der kun kommer en enkelt gang i en grisestald med MRSA, kan blive bærere af MRSA, men vil ofte i løbet af få dage tabe MRSA-bakterien spontant igen.

Fødevarestyrelsen skriver, at du og din familie derfor kan tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA.

Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA.

Kilde: Fødevarestyrelsen. Læs mere her 

I 2014 var der 12 dødsfald som følge af MRSA, heraf 2 som følge af CC398, og i 2015 var der 7 dødsfald som følge af MRSA, hvor af 1 skyldtes CC398. I 2016 og 2017 var der hhv. 1 og 0 dødsfald relateret til CC398.

Hvorfra stammer MRSA i staldene?
Langt de fleste MRSA-typer har intet med griseproduktion at gøre. MRSA CC398 er blevet resistent på grund af antibiotikaforbruget i griseproduktionen. Vi kan ikke sige, om resistensen er opstået i Danmark. Den kan godt være bragt ind i landet af for eksempel personer, der har været i udenlandske besætninger.

Langt de fleste besætninger, hvor MRSA CC398 forekommer, er smittet, fordi de har indkøbt smittede grise. Men i et vist omfang er der formentlig også sket overførsel mellem besætninger ved personoverførsel. Det kan heller ikke afvises, at nogle grise er smittet ved at være transporteret i køretøjer, der ikke har været tilstrækkeligt rengjort.

Antibiotikaforbruget i griseproduktionen er nedbragt markant
Antibiotikaforbruget kan opgøres på flere måder: Ser vi på antibiotikaforbruget i gram per produceret slagtegris, er det faldet med 15 pct. fra 2014 til 2017 og med yderligere 3 pct. fra første halvår af 2017 til første halvår af 2018. Opgjort i doser er faldet på 13 pct. fra 2014 til 2017 og yderligere 6 pct. fra første halvår af 2017 til første halvår af 2018.

Dette overordnede fald i forbruget af antibiotika skyldes ikke mindst et øget fokus og en målrettet indsats fra danske griseproducenter og dyrlæger.

Der arbejdes løbende på at nedbringe forbruget yderligere, og sikre korrekt og ansvarlig produktion brug af antibiotika hos grise.

Antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion er lavt i en international sammenhæng. Vores vision er, at vi internationalt set fortsat skal være helt i front med målsætninger og indsatsen i forhold til forbruget af antibiotika og resistens.

Hvem overfører smitten?
Smitten kan overføres fra gris til gris, fra gris til menneske, og fra menneske til menneske. Men MRSA CC398 overføres ikke lige så godt mellem mennesker som de MRSA-typer, der findes hos mennesker.

Hvilke forholdsregler kan jeg tage?
Det kommer an på, hvem du er. Hvis du arbejder med levende grise er det vigtigt at opretholde en høj hygiejne. Skift af tøj og håndvask er minimumskravet. Men hvis det er muligt at tage bad efter arbejdets ophør, kan det anbefales.

Hvad gør erhvervet?
Der er iværksat adskillige projekter, der samlet set fokuserer på, hvordan smitten kan begrænses fra grisebesætningen og ud i samfundet. I et projekt ses på effekten af optimeret hygiejne ved afgang fra besætningerne. Resultatet af dette projekt kan medføre ændrede anbefalinger i forhold til de nuværende anbefalinger både i grisebesætninger og på slagterier. Endvidere er der undersøgt effekten af at anvende ansigtsmaske ved korttidsbesøg i en besætning samt om det er muligt at nedsætte smitten i besætninger ved brug af nye typer desinfektionsmidler (se www.svineproduktion.dk, meddelelse nr. 1126 og 1144).

Derudover er der opstartet en offentlig forskningspakke, hvor smitteveje fra besætning til besætning og fra besætning til mennesker belyses nærmere. Endelig er det et mål at stoppe brugen af de mest kritiske antibiotika for at hindre fremtidige resistensproblemer. Brugen af de tre mest kritiske antibiotika er nu stort fjernet fra dansk griseproduktion.