Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Slagtekyllinger i Danmark

Hvordan lever danske slagtekyllinger? Læs mere om, hvordan vi producerer slagtekyllinger i Danmark og om dyrevelfærden hos slagtekyllinger.

Billedet ovenfor viser kyllinger som er ved at skifte fra dun til fjer.

I Danmark har vi tre forskellige slags kyllinger; fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger, som nogen vælger at kalde ’industrikyllinger’. Fælles for dem alle er, at dansk kylling har høj fødevaresikkerhed, er fri for salmonella, er klimaeffektivt produceret og har god dyrevelfærd.


Danske slagtekyllinger efterspørges i hele verden for deres gode kvalitet og høje fødevaresikkerhed. Danske slagtekyllinger produceres med fuld sporbarhed i hele produktionskæden.

Dyrevelfærd hos slagtekyllinger
Danske slagtekyllinger har god dyrevelfærd. Helt fra forældredyrene til rugeæg, til kyllingestalde, i transporten og til slagtning.

  • Danske slagtekyllinger går frit rundt i stalden; ikke i bure
  • Danske slagtekyllinger har fri adgang til vand og foder 
  • Danske slagtekyllinger har god trædepudesundhed 
  • Danske slagtekyllinger bliver ikke næbtrimmet 
  • Danske slagtekyllinger bedøves inden slagtning

Der er i opdrættet af slagtekyllinger særligt fokus på:

  • Slagtekyllingernes velfærd
  • Slagtekyllingernes foder
  • Minimering af trædepudesvidninger hos slagtekyllingerne
  • Slagtekyllingestaldens klima
Slagtekyllingernes plads
Det er vigtigt, at slagtekyllingerne har god og fri bevægelighed i stalden. Derfor er der klare regler for, hvor meget plads en slagtekylling skal have per kvadratmeter. Der må højest være cirka 20 slagtekyllinger per kvadratmeter. 

Slagtekyllingernes foder
For at producere gode og sunde slagtekyllinger skal kyllingerne have godt foder. Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden, så slagtekyllingerne får den bedst mulige næring. Slagtekyllingernes behov for næring ændrer sig nemlig, som slagtekyllingerne vokser.  

Minimering af trædepudesvidninger hos slagtekyllingerne
Trædepudesvidninger kan forekomme ved både fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og slagtekyllinger, hvis kyllingerne går på vådt og klistret strøelse. De danske landmænd gør meget for at undgå svidninger og har derfor stort fokus på indeklimaet. Der er investeret i varmevekslere, som hjælper med at sikre optimale klimaforhold i stalden og dermed også tør og porøs strøelse. Det er med til at mindske forekomsten af trædepudesvidninger. 

I Danmark kontrolleres der trædepuder fra alle flokke ved slagtning. Det har erhvervet gjort siden 2002. 

Slagtekyllingernes klima
I arbejdet med dyrevelfærden hos slagtekyllinger er det vigtigt, at kyllingerne har et optimalt klima, hvor både temperaturen og luftfugtigheden kontrolleres og tilpasses. Klimaet er fra rugeri til slagtehallen med til at sikre, at slagtekyllingerne har de bedste vilkår. Det betyder, at stalden er opvarmet til minimum 32 grader celcius, allerede når kyllingerne ankommer.

Slagtekyllingernes lys
Lyset i husene styres af ”lysprogrammer”. I Danmark er der krav om lysprogram hos alle slagtekyllinger. Lysprogrammet giver kyllingerne seks timers mørke, men de kan dog også både hvile sig og sove, selvom det er lyst. Derudover har kyllingerne også en skumrings- og dæmringsperiode, hvor de vender sig til henholdsvis mørke og lys. 

Hvor hurtigt vokser slagtekyllinger?
I slagtekyllingeproduktionen bruges en race, som er god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Det betyder, at en kylling i løbet af 5 uger kan gå fra 45 g til at veje 2 kg.

Salmonella og kyllinger
Dansk kylling er fri for salmonella. Siden 2008 har Danmark haft nultolerance overfor salmonella i kyllingekød. Det betyder, at når forbrugerne køber dansk kylling, kan de være sikre på, at kødet er testet fri for salmonella. Danske slagtekyllinger er underlagt et af verdens mest restriktive kontrolprogrammer for salmonella og campylobacter, og kyllingerne testes for salmonella to gange med ca. 14 dages mellemrum inden slagtning. Udenlandsk fjerkrækød (undtagen det nordiske) opfylder derimod lempeligere EU-krav for test af salmonella. Dansk kylling har dermed opnået særstatus i EU.

Slagtekyllingens forældre
Avl af kyllinger er en særdeles specialiseret opgave, der i dag kun finder sted hos en håndfuld internationale avlsselskaber. De fremavler de elitedyr, der er tipoldeforældre til de slagtekyllinger, der vokser op i Danmark. Elitedyrene er udviklet gennem flere generationer.

Produktionen af æg, der udruges til slagtekyllinger, sker i særlige stalde, hvor der går både høner og haner. Og da hver hane kan parre sig med ti høner, er der mange flere høner end haner. Hønerne og hanerne kaldes forældredyr. Hønerne begynder at lægge æg, når de er knap 22 uger gamle og bliver ved, til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i den 40 uger lange æglægningsperiode.

Forældredyrene bliver vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. Det giver også slagtekyllingerne en god start, hvor de er beskyttet mod de samme sygdomme, da mødrene (hønerne) videregiver immunstoffer til deres afkom. 

Æggene fra forældredyrene indsamles to gange om dagen. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske forhold med regulering af temperatur og luftfugtighed. Det sker for at sikre, at flest mulige æg klækker. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet. 

Rugeæg og rugeriet
På rugeriet bliver de befugtede æg anbragt i en rugemaskine, hvor temperatur og luftfugtighed styres nøje. Æggene placeres på bakker, hvor de automatisk vendes jævnligt. En høne, der udruger sine egne æg, vil på samme måde jævnligt vende æggene i reden for at forhindre, at kyllingen indeni klæber fast til æggeskallen.

Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage. Også her reguleres temperatur og luftfugtighed nøje. Herefter kommer kyllingerne ud af æggene, og er klar til at blive leveret til slagtekyllingeproducenten. I Danmark næbtrimmer man ikke kyllingerne.

Levering til landmanden
Produktionen er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet leverer det korrekte antal kyllinger til landmanden, så han kan overholde den plan for slagtning, han har aftalt med slagteriet. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller 'kyllingehuse', som de ofte kaldes.

Kyllingerne pakkes i kasser med mange ventilationshuller og køres ud til landmændene i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed. Den rette temperatur er vigtig for kyllingernes trivsel hele vejen igennem produktionen.

Kyllingernes opvækst
Før landmanden modtager et nyt hold daggamle kyllinger, er stalden gjort meget grundigt ren og desinficeret. Temperaturen er på ca. 32-33 grader. Der er lagt strøelse ud over hele gulvet, og det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Landmanden lægger i begyndelsen foderet ud på en bane papir på gulvet under vandingsanlægget. Det fremmer kyllingernes naturlige adfærd, hvor de hakker og skraber efter foder.

Til at begynde med har kyllingerne kun dun på kroppen, men allerede i den første uge begynder kyllingerne så småt at få fjerdragt. I den periode, hvor kyllingen går fra dun til fjer, ser det lidt mærkeligt ud.

Temperaturen i stalden sænkes gradvist efter den første uge, og luftfugtigheden styres nøje. Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for at holde strøelsen tør, da en fugtig strøelse kan være årsag til, at ammoniak i strøelsen giver svidninger på kyllingernes fødder. 

De danske kyllingeproducenter har gjort meget for at undgå trædepudesvidninger. Ved en stor indsats i forhold til management, optimal fodersammensætning, udvikling af nye strøelsesmuligheder – og ikke mindst fokus på klimastyring og brug af varmevekslere – kan kyllingeproducenterne holde strøelsen tør og porøs under hele produktionsperioden og på den måde undgå trædepudesvidninger. 

Fødevarestyrelsen kontrollerer kyllingernes forhold. Hvis de ikke er gode nok, kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han skal leve op til.

Landmanden går gennem stalden flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på fortæller landmanden, om kyllingerne har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden, om den skal behandles eller aflives. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika. Den danske slagtekyllingeproduktion har et meget lavt forbrug af antibiotika.

For at være slagtekyllingeproducent kræver lovgivningen, at man har taget et kursus.
 
 

Dansk kylling

Hvordan ved man om en kylling er dansk?

Se de kvartalsvise rapporter på slagtefjerkræsområdet

Slagtning

Dansk Slagtefjerkræ

Smittebeskyttelsesregler