Antibiotika - hvorfor taler vi om doser per gris?

Det korte svar er, at doser per gris giver det mest retvisende billede af griseproducenternes antibiotika-forbrug og deres indsats for at reducere det yderligere.

Landmænd, dyrlæger og myndigheder er ambitiøse hvad angår at bruge så lidt antibiotika som muligt i vores fødevareproduktion. Det kan du læse mere om her.

Derfor er det også vigtigt, at vi har et ordentligt værktøj til at følge udviklingen. Og her kommer doser per gris ind i billedet.

Totalkiloforbrug:
Der er forskellige opgørelsesmetoder for antibiotikaforbruget i griseproduktionen. Den nemmeste, men absolut ikke den bedste, er at se på den totale mængde anvendt antibiotika på baggrund af indberetninger fra apoteker, dyrlæger og grovvareselskaber. 


Figur 1: Kilde: Vetstat

Totalkiloforbruget tager dog hverken højde for, at produktionens størrelse og sammensætning ændrer sig over tid, ligesom der ikke tages højde for vægten af forskellige antibiotikatyper. Det kan du blive klogere på, hvis du læser videre:

Hvor mange patienter?
Hvis en læge udskriver recepter på 10 gram antibiotika, så er det naturligvis ikke ligegyldigt, om der er tale om to, 20 eller 200 patienter. 

På samme måde, kan man ikke sige noget om griseproducenternes forbrug og udvikling, hvis vi ikke tager højde for, at produktionens størrelse ændrer sig.

Der kan være mange grunde til, at produktionen ændrer sig. Udsving på markedet og priserne på foder eller grisekød betyder selvfølgelig meget. Måske har landmanden fået en ny stald med plads til flere grise.
Selvom griseproducenterne bruger mindre antibiotika per gris, kan der altså være en stigning i totalki-loforbruget, hvis vi har fået flere grise. På samme måde kan totalkiloforbruget falde, hvis der er færre grise – også selvom vi bruger mere antibiotika per gris. 

På samme måde er det ikke ligegyldigt, om der er tale om slagtegrise eller smågrise til eksport. Det har en betydning, når udviklingen i antibiotikaforbruget skal beskrives, fordi et slagtesvin vejer mere end en smågris, og derfor skal behandles med et større mængde antibiotika i tilfælde af sygdom.

Ændringer i produktionsstørrelsen og -sammensætningen siger altså ikke noget om, hvor meget dygti-gere landmændene bliver til at holde grisene sunde og forebygge behovet for medicinsk behandling. 

Det er mere retvisende at se på forbruget per gris.

Hvad har det med doser at gøre?
Det er en langt bedre opgørelsesmetode at se på kilo eller gram per gris frem for totalkiloforbruget – men vi er ikke mål. Det er nemlig mere retvisende at opgøre forbruget i doser. Det skyldes, at forskellige typer af antibiotika vejer noget forskelligt, ligesom forbruget af de forskellige typer ændrer sig over tid.

Der kan anvendes forskellige typer af antibiotika til at behandle en sygdomsramt gris. Når en antibioti-kabehandling igangsættes anviser dyrlægen en dosering, som er fastlagt af Lægemiddelstyrelsen. Visse typer antibiotika har en lav dosering, f.eks. 5 mg per kilo gris, og andre har en høj dosering, f.eks. 30 mg per kg gris - selvom de anvendes til at behandle den samme sygdom.

Det betyder i praksis, at den korrekte dosis kan veje forskelligt i forhold til hvilken type antibiotika, der bliver anvendt.

Fødevarestyrelsen fastsætter hvilke typer antibiotika, dyrlæger kan anvende til behandling af grise. De antibiotikatyper, der har højest risiko for overførsel af resistente bakterier til mennesker anvendes ikke i dansk griseproduktion. 

Gennem de sidste 10 år har både frivillige aftaler samt ændret lovgivning medført, at sammensætningen af de anvendte antibiotika i dansk griseproduktion ændrer sig. 



Figur 2: Kilde: Vetstat

Fra politisk side er danske griseproducenter og dyrlæger eksempelvis blevet bedt om at udfase brugen af antibiotikatypen Colistin. Dette fordi Colistin blev kategoriseret som kritisk vigtigt til behandlingen af mennesker. Som alternativ anbefalede man at bruge Neomycin. Mens forbruget af Colistin nærmer sig nul, ser vi altså en markant stigning i brugen af Neomycin. En dosis af Neomycin vejer ca. ti gange så meget som Colistin. For at behandle en sygdomsramt gris, skal der altså bruges ca. 10 gange så meget Neomycin end Colistin opgjort i kilo. Det påvirker naturligvis forbruget i kilo negativt, selvom antallet af doser fastholdes - uanset om man ser på gram per gris eller totalkiloforbruget. Dét på trods af, at grise-producenterne har gjort, som de blev bedt om – netop af hensyn til resistensproblematikken. 

Hvis man ikke tager højde for vægtforskelle på de forskellige antibiotikatyper får man dermed heller ikke et retvisende billede af, hvor meget dygtigere landmændene bliver. Når antibiotikatyperne vejer noget forskelligt, er det altså mere relevant og retvisende at se på forbruget i doser frem for kilo.

Internationalt set er der bred enighed om, at doser per gris er det bedste udtryk for antibiotikaforbruget. Til mennesker bruger man også altid antal doser eller recepter som udtryk for antibiotikaforbruget.

Doser per gris – hvordan ser regnestykket ud?
For at give det mest retvisende beskrivelse af antibiotikaforbruget er det derfor nødvendigt at tage høj-de for udviklingen i griseproduktionen samt hvilke typer antibiotika, der er anvendt.

Det kan gøres ved at udregne hvor mange doser, der er anvendt til produktion af én gris fra fødsel til slagtning.

Dosis er defineret sådan her:
En dosis = Mængde antibiotika anvendt til behandling af et kg gris.

Her er et eksempel på en antibiotikabehandling af en gris med ledbetændelse: 

Antibiotika A til behandling af ledbetændelse har en dosis på 20 mg per kg gris.
Antibiotika B til behandling af ledbetændelse har en dosis på 10 mg per kg gris.
Hvis der er anvendt 100 mg af Antibiotika A svarer det til behandling af 5 kg gris som er lig 5 doser.
Hvis der er anvendt 100 mg af Antibiotika B svarer det til behandling af 10 kg gris som er lig 10 doser.

Ved at dividere det samlede forbrug af doser med antallet af producerede grise, kan forbruget opgøres som doser per gris fra fødsel til slagtning.

Ved at opgøre antibiotikaforbruget som antal doser per gris fra fødsel til slagtning tages der højde for ændringer i produktionens størrelse og sammensætning samt for ændringer af typer anvendt antibioti-ka. Det gør denne opgørelsesmetode velegnet til at beskrive den reelle udvikling og giver dermed et mere retvisende billede af antibiotikaforbruget. 

Resultaterne er imponerende!
Vi har nogle af verdens dygtigste griseproducenter her i Danmark, og uanset opgørelsesmetode har griseproducenterne sænket forbruget af antibiotika markant. Du kan læse mere om antibiotika i dansk griseproduktion her.