Foto: L&FDe 7 Synder: Kampen for rimelige vandplaner
Ifølge vandområdeplanerne skal kvælstofudledningen i Danmark reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. Men målsætningen bygger på et modelgrundlag, som er fyldt med fejl og mangler. Læs de dybdegående kronikker om usikkerheden i det faglige grundlag for miljømålene i vandplanerne her.
Ifølge vandområdeplanerne skal kvælstofudledningen i Danmark reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. Målsætningen bygger på et modelgrundlag, som er fyldt med fejl og mangler.
I løbet af sommeren 2017 præsenterede L&F i en kronikserie i LandbrugsAvisen syv af de væsentligste fejl i målsætningen. Vi kaldte det syv synder, fordi konsekvenserne for landbruget kan blive ødelæggende, hvis ikke fejlene rettes, og miljømål fastsættes realistisk og på et solidt grundlag.
Modelgrundlaget blev evalueret af et internationalt ekspertpanel, der kom med en endelig rapport i oktober 2017. Rapporten gav L&F medhold i vores kritik, og daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lovede på den baggrund et retningsskifte i vandplanerne. Men først fra næste planperiode, der starter i 2021.
I løbet af 2018 gik forberedelserne til næste planperiode for alvor i gang. Og i den proces ville vi have vished for, at retningsskiftet rent faktisk kommer. Derfor mindede vi om De 7 Synder i Landbrugsavisen hen over fire uger i efteråret 2018. Hvad handlede synderne om, hvad sagde evalueringspanelet til kritikken, hvor står vi nu – og hvad kæmper L&F for?
Nedenfor kan du læse de opsamlende artikler fra 2018 enkeltvist eller downloade dem her samlet.
Nedenfor kan du også åbne de enkelte kronikker - du kan også downloade dem samlet.
(Opdateret 26/6/2017).
En af de syv synder kaldte vi ”Årsager ignoreres.” Den handlede om, at kvælstof langt fra er det eneste, der påvirker vandmiljøet. Men politikerne blev givet et andet indtryk, da de vedtog vandplanerne. Derfor fokuseres der kun på kvælstof i de nuværende vandplaner med store omkostninger for landbruget, der uretmæssigt skal rette op på forhold, vi ikke er ansvarlige for.
Under titlen ”Skyklapper” beskrev vi, hvordan forskere og myndigheder vælger et alt for snævert syn på, hvordan vi lever op til Vandrammedirektivets krav om plantevækst. Kun ålegræs er inkluderet i ”vandplanters udbredelse” i vandplanerne. At andre arter trives, bliver der ikke taget hensyn til. Det internationale evalueringspanel gav L&F medhold i kritikken, men hvad så nu?
Kvælstofudledningen i år 1900 er helt central for vandplanernes udformning, da vores vandmiljø i dag måles op mod tilstanden dengang. Derfor var det enormt vigtigt, da en rapport fra AU i 2020 medgav, at sandheden om kvælstoftab ligger væsentligt tættere på SEGES’ vurdering - og på udledningen i dag - end på, hvad der er regnet ud fra i vandplanerne.
I De 7 Synder påpegede L&F, hvordan 66 ud af de 84 danske fjorde bliver tildelt et af kun to forskellige miljømål på baggrund af en typeinddeling i vandplanerne. Det betyder for eksempel, at den meget ferske indre del af Roskilde Fjord har samme miljømål som den helt åbne og mere salte Dalby Bugt på Nordfyn, selvom saltholdigheden er afgørende for miljøpotentialet i en fjord. Det internationale evalueringspanel bakkede i 2017 op om kritikken og konkluderede, at vandplanernes indsatskrav er ”ikke optimalt sat for de enkelte vandområder”. Nu kæmper L&F for individuelt fastsatte miljømål.
Alger vokser i sommerhalvåret, så det er kun i det tidsrum, kvælstof påvirker mængden af alger. Derfor kan det reelle behov for kvælstofreduktioner afhænge meget af, hvornår på året udledningen finder sted. Det ignorerer vandplanerne, og det kritiserede L&F i kronikserien ”De 7 Synder.”
Det er helt sikkert, at konsekvenserne af de nuværende vandplaner er dramatiske. Men hvor sikre er de beregninger, vandplanerne er baseret på? Det blev end ikke beregnet, før politikerne skulle vedtage dem. Landbruget risikerer druknedøden i usikre modelberegninger.
Hvis resultaterne er meningsløse i den virkelige verden, så må de jo skrives om, så de passer ind i ophavsmændenes verdensbillede. Det syntes at være tankegangen bag en række mere end almindeligt kreative kunstgreb i de beregninger, der ligger bag vandplanerne og deres indsatskrav. I ”De 7 Synder” kaldte L&F tilgangen for ”kreativ bogføring”.