I følge vandområdeplanerne skal kvælstofudledningen i Danmark reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. Men målsætningen bygger på et modelgrundlag, som er fyldt med fejl og mangler. Læs de dybdegående kronikker om usikkerheden i det faglige grundlag for miljømålene i vandplanerne her.

I løbet af sommeren 2017 præsenterede L&F i en kronikserie i LandbrugsAvisen syv af de væsentligste fejl i målsætningen. Vi kaldte det syv synder, fordi konsekvenserne for landbruget kan blive ødelæggende, hvis ikke fejlene rettes, og miljømål fastsættes realistisk og på et solidt grundlag. 

Modelgrundlaget blev evalueret af et internationalt ekspertpanel, der kom med en endelig rapport i oktober 2017. Rapporten gav L&F medhold i vores kritik, og daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lovede på den baggrund et retningsskifte i vandplanerne. Men først fra næste planperiode, der startede i 2021.

I løbet af 2018 gik forberedelserne til næste planperiode for alvor i gang. Og i den proces ville vi have vished for, at retningsskiftet rent faktisk kommer. Derfor mindede vi om De 7 Synder i Landbrugsavisen hen over fire uger i efteråret 2018. Hvad handlede synderne om, hvad sagde evalueringspanelet til kritikken, hvor står vi nu – og hvad kæmper L&F for?

Nedenfor kan du læse de opsamlende artikler fra 2018. Du kan også downloade dem samlet her.

Download også alle kronikkerne samlet her.

Læs De Syv Synder