Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Klima

Danske landmænd og fødevare- virksomheder har arbejdet aktivt med klimaeffektivitet gennem mange år. Vi er i dag blandt EU's mest klimaeffektive fødevareproducenter og producerer fødevarer med en af de mindste udledninger af drivhusgasser pr. produceret fødevare.

Derfor er det en succes, at det tilbage i 2015 lykkedes at indgå en global, ambitiøs og juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen. En aftale som Landbrug & Fødevarer støtter. Dansk landbrugs- og fødevareproduktion har derimod udfordringer med den klimapolitik, som EU-Kommissionen fører i Europa. En klimapolitik som straffer, at danske landmænd er gået foran klimamæssigt, mens landmænd i lande med lave reduktionskrav og billige reduktionsmuligheder belønnes for deres inaktivitet. Det er helt ulogisk og kan ikke forventes at få andre landes landmænd til at gå foran i klimakampen, som vi gør i Danmark.

Dansk landbrugs- og fødevareproduktion er kendetegnet ved innovation, et godt rådgivningssystem og fokus på ressourceeffektivitet. Anvendelsen af forskellige klimavirkemidler har gjort udviklingen mulig på trods af, at biologiske processer naturligt medfører udledning af klimagasser ved fødevareproduktion. Køerne kan fx ikke forhindres i at bøvse, men udledningen af drivhusgasser pr. produceret enhed kan reduceres, hvilket den danske landbrugs- og fødevaresektor allerede har bevist. Fra 1990 til 2015 er landbrugsproduktionen øget med 34 pct., mens drivhusgasudledningen er faldet med 20 pct.  

Hos landmanden er der gennem årene blevet udviklet på dyrkningsmetoder, fodersammensætning og forædling af dyr og planter. I dag dyrker landmanden foder med lav klimaudledning. Det skyldes bl.a., at der er blevet forædlet på planterne, og dyrkningspraksissen er optimeret med eksempelvis præcisionsteknologi samt nedfældning af gylle. Ligeledes er staldsystemerne videreudviklet, og indholdet i foderet er blevet sammensat, så det udnyttes bedst muligt af dyrene.

Rykker vi længere frem i kæden til produktionsleddet, så har danske mejerier og slagterier formået at øge energieffektiviteten, så der produceres langt flere kilo og liter pr. kilowatt-time. Det er sket gennem indførsel af energibesparende teknologier og satsning på mere bæredygtige energikilder som fx. biogas. Endelig er danske landbrugs- og fødevarevirksomheder helt fremme, når det drejer sig om procesoptimering og ressourceudnyttelse. Som eksempel sender vi oksetunger og grisetæer til Kina, blodet bruges til medicin, valle til proteinpulver og fedtet bliver omdannet til biobrændstof. Alt bliver optimeret, så spild reduceres.

Klimapolitik

Klima