Fosfor

Fosfor er et vigtigt plantenæringsstof, som tilføres markerne i gødning. Der er fokus på at reducere fosforudledningen, bl.a. ved at reducere indholdet i husdyrgødningen gennem tilsætning af enzymer til dyrenes foder.

Fosfor (eller "P" for den kemiske betegnelse "Phosphor") er ligeledes et vigtigt næringsstof for planterne. Fosforoverskud tabes ikke i samme grad som kvælstofo­verskud. Hovedparten af fosforoverskuddet bindes i jorden. Ved ophobning af fosfor i jorden er der imidlertid en øget risiko for tab til omgivelserne. Ud fra en miljømæssig betragtning er der derfor et ønske om at have balance mellem til- og fraførsel af fosfor.

Reduktion i fosforoverskud
Tilførslen af fosfor er faldet de seneste mange år, og i samme periode er høstens indhold af fosfor også faldet. Dette skyldes især, at der er brugt mindre kunstgødning.

Fytase til foder
Ligesom med kvælstof kan fosforindholdet i husdyrgødningen påvirkes gennem foderet. Foderets (kornets) naturlige fosforindhold er bundet på en måde, så det ikke umiddelbart er fordøjeligt og kan udnyttes af dyrene. En stor del af foderets naturlige fosfor er således traditionelt gået ufordøjet gennem dyrene og er endt i husdyrgødningen. Da fosfor er et vigtigt næringsstof, bl.a. til opbygning af knogler, har man derfor været nødt til at tilsætte fosfor til foderet.

I dag tilsætter man enzymet fytase til foderet, som frigør den fosfor, der er naturligt til stede i korn og andre plantefodermidler. Kornet indeholder naturligt fytase, men enzymet ødelægges af den varmebehandling, som en del af foderet gennemgår, bl.a. for at sikre det mod salmonella. Derfor er det nødvendigt at tilsætte fytase for at kunne udnytte det "naturlige" fosfor. Jo mere af det naturlige fosfor der kan frigøres med fytase, desto mindre fosfor behøver man at tilsætte foderet. Derved falder fosformængden i gødningen også.