Kvælstof og landbruget

”Kvælstof” lyder farligt – men det udgør faktisk 78 pct. af den luft, vi indånder. Kvælstof findes også i jorden og i vandet, og det er et livsnødvendigt næringsstof for både planter og dyr. For planterne er kvælstof det næringsstof, de skal bruge allermest af.

Planter optager kvælstof fra jorden. Men der er kun en begrænset mængde at hente. På en mark fjerner man hvert år næringsstoffer, når afgrøderne bliver høstet. De næringsstoffer går videre til os mennesker eller til dyr, når vi spiser afgrøderne som mad eller foder. 

For at jorden ikke skal blive udpint og ufrugtbar, bliver landmanden derfor nødt til at føre næringsstoffer tilbage til marken. Det kan han eller hun gøre ved at udbringe husdyrgødning eller handelsgødning, som begge dele indeholder blandt andet kvælstof. 

I sommerhalvåret står markerne dækket af planter, med rødder langt ned i jorden, som holder på kvælstoffet. Men når afgrøderne er høstet, ser det anderledes ud. Kvælstof i form af nitrat opløses let i vand, så når det regner, og regnen bevæger sig ned gennem jorden, så følger kvælstoffet med. Noget af det kvælstof ender ude i vores kystvande. Det er ikke farligt at have nitrat ude i vandet. Men det virker ligesom på land; det får planterne til at vokse mere.

Ude i vandet er planterne blandt andet alger. Så hvis der kommer for meget kvælstof, får vi for mange alger. Dén situation skal vi undgå, for algerne kan skabe iltsvind i vandet. Derfor er landmanden påpasselig med at gøde sine afgrøder med den rigtige mængde og på det rigtige tidspunkt, når planterne skal bruge det. Men det er umuligt at undgå, at lidt går tabt.

Heldigvis har naturen sine egne processer, der kan hjælpe os på vej. Bakterier omdanner det vandopløste nitrat-kvælstof til frit, luftformigt kvælstof – det vi allerede har 78 pct. af i atmosfæren. Det gør de for eksempel i grundvandet, i vådområder og i de konstruerede minivådområder, som renser drænvand fra markerne.

I gamle dage var der langt mere ”våd natur”, som netop var med til at fjerne kvælstof fra vandet. Det var godt for havmiljøet nær kysterne. 

Der er stor opbakning hos landmændene til at være med til netop at gendanne de våde områder eller anlægge minivådområder, der er konstrueret til på et relativt lille areal at fjerne meget kvælstof fra vandet.

I Danmark har der historisk været stort fokus på kvælstof fra landbruget, når der blev talt om, hvordan man kunne forbedre vandmiljøet. Udledningen er også halveret siden 1980’erne. Og de danske landmænd har nogle af verdens strammeste regler for, hvor meget kvælstof de må bruge. 

Kvælstof fra landbruget er imidlertid blot én faktor, der belaster vandmiljøet. Det gør for eksempel også fosfor, mikroplast, spildevand fra rensningsanlæg, invasive arter og miljøfremmede, forurenende stoffer.

Landbrug & Fødevarer har i en årrække peget på, at der er behov for at se bredere på, hvordan vandmiljøet kan beskyttes. 

Det indebærer altså blandt andet, at man i langt højere grad inddrager de andre faktorer, der presser vandmiljøet.

Det handler også om at se på fordelingen af kvælstofudledning hen over året. De skadelige alger vokser om sommeren, og her udgør kvælstof fra landbruget i mange vandområder kun en mindre del af belastningen.

Landbruget skal naturligvis stadig bidrage til et godt vandmiljø med initiativer til at reducere udledningen af kvælstof, men der skal ses langt mere helhedsorienteret og fagligt på opgaven. 

Prisen for et godt vandmiljø skal ikke betales af landbruget alene.

 

Læs også: Hvad er kvælstof

Læs også: Fagligt grundlag for vandplanerne (2022-2027)

For landmænd: Læs mere om indsatser for et bedre vandmiljø på landbrugsinfo.dk