Karrebæk Fjord (Foto: L&F)

Kvælstofreduktioner i landbruget redder ikke Karrebæk Fjord

Karrebæk Fjord er ikke i god økologisk tilstand, som er målet med vandplanerne. Men en rapport fra DHI fra 2017 viste, at kvælstofreduktioner i sommerhalvåret, når algerne er i vækst, ville give langt størst effekt, mens reduktioner i vinterhalvåret kun har meget beskeden effekt. 

En rapport fra SEGES fra november 2020 peger nu på, hvilke næringsstofkilder, der er de væsentligste i oplandet til Karrebæk Fjord i de vigtige sommermåneder. Det viser sig, at punktkilderne, dvs. spildevand, spiller en hovedrolle.

Hvad skal der til?

Næringsstoffer er ikke det eneste problem for Karrebæk Fjord. Men skal vi have styr på dén del af vandmiljøets udfordringer, så ved vi nu to ting helt sikkert:

  1. Kvælstofreduktioner skal ligge i sommerhalvåret for at have en reel miljøeffekt. Det skyldes den hurtige vandudskiftning, som betyder, at kvælstof udledt i vinterhalvåret er væk fra fjorden, når algerne begynder at vokse om foråret.

  2. Af næringsstoffer er det ikke kun kvælstof men også fosfor, der er problematiske i forhold til algevæksten i Karrebæk Fjord. Et ensidigt fokus på kvælstofreduktioner vil derfor ikke løse fjordens miljømæssige udfordringer. Fosforreduktioner har miljøeffekt uanset hvornår på året, de finder sted.

Indsatser passer ikke med udfordringer

Ser man på kvælstoftilførslen til Karrebæk Fjord, og de indsatser der ligger i vandplanerne, er der noget, der ikke stemmer.

Sådan her er fordelingen af kvælstoftilførslen set over et helt år (venstre diagram):

 Kvælstoftilførsel Karrebæk Fjord

Kun 7 pct. af den totale kvælstofmængde stammer altså fra punktkilderne – dvs. spildevand fra rensningsanlæg og overløb. Zoomer vi ind på de vigtige sommermåneder, hvor kvælstoftilførslen rent faktisk påvirker algevæksten (midterste diagram), udgør punktkilderne, spildevandet, mere end halvdelen – nemlig 54 pct. af den totale tilførsel.

Men hvordan ser det så ud med indsatserne? Det ser vi i diagrammet til højre.

Kun 1 pct. af kvælstofindsatserne er rettet mod spildevandet, til trods for den store betydning det har for algevæksten. Samtidig er kvælstofindsatsen i landbruget rettet mod den udvaskning, der næsten kun sker om vinteren, og som derfor ikke har effekt i fjorden.

Hvis vi skal opnå god økologisk tilstand i Karrebæk Fjord, bliver vi nødt til at fokusere indsatserne dér hvor vi får en miljøgevinst ud af dem. Ellers når vi ikke i mål!

Figurerne stammer fra SEGES’ analyse af oplandet til Karrebæk Fjord. Data er beregnet af DCE, Aarhus Universitet, og tager afsæt i målte data indsamlet i det nationale overvågningsprogram, NOVANA.

 

Læs også: Mere information om kvælstof og landbruget

Læs også: International forskerkritik af kvælstofmål fra Aarhus Universitet

Læs også: Kvæl­stof er ikke den ene­ste syn­der: Må­den at tæn­ke vand­pla­ner skal æn­dres, hvis mil­jø­må­le­ne skal nås (børsen.dk)

For landmænd: Læs mere om indsatser for et bedre vandmiljø på landbrugsinfo.dk 

(Opdateret d. 05-05-2021)

 

Læs rapporterne

Læs hele SEGES’ analyse af punktkilderne og deres betydning i oplandet til Karrebæk Fjord.
DHI har udarbejdet en hydrologisk model for Karrebæk Fjord. Modellen svarer til de mekanistiske modeller fra vandplanerne. Disse modeller indeholder kompliceret information omkring havstrømme, udveksling af næringsstoffer med sedimentet m.m. Rapporten er på engelsk.