Synd nr. 1: Politikere vildledt – usikkerhed på N-mål mindst 9 gange større end oplyst

  
Vi står overfor en kamp om liv og død.

Det er voldsomme ord, men der er meget sandhed i det. For den seneste rapport om Norsminde Fjord, der slår fast, at hele 48 procent af landbrugsarealerne skal braklægges, hvis man skal nå målene for kvælstofreduktioner i vandplanerne, sætter en tyk streg under det, vi har sagt i flere år: At mange landmænd må frygte for fremtiden, hvis de beregninger, der ligger til grund for reduktionerne, føres igennem.

Og ikke bare vil det ramme Norsminde – konsekvenserne vil være de samme i mange andre dele af Danmark.

Derfor skal vi have politikerne overbevist om, at den måde, hvorpå vi fastsætter reduktionsmål for kvælstofudledning i dag, er det rene galimatias.

I L&F har vi kæmpet den kamp længe. Og selv om vi glæder os over, at vi har fået lov til at gøde mere, så konstaterer vi samtidig, at det ikke er lykkes at ændre den måde, kvælstof-regnemaskinen på Århus Universitet, der danner grundlag for reduktionsmålene, fungerer på.

Men Landbrugspakken indeholder heldigvis en række elementer, som kan hjælpe os til at få ændret regnemaskinen.

Et af dem er den internationale evaluering af modelgrundlaget for kvælstofmålene, som skal foretages til efteråret. Og her skal det gøres lysende klart for de internationale forskere, at de vanvittige reduktionsmål langt hen ad vejen er baseret på gætterier og dårligt udført arbejde.

Over de næste to en halv måned vil vi her i Landbrugsavisen sætte fokus på de alvorlige fejl og mangler, der ligger til grund for kvælstofmodellerne.
Vi har valgt at kalde hver fejl for en synd.

Det kan synes dramatisk, men det er konsekvenserne af fejlene i dén grad også. Får vi ikke ændret reduktionsmålene, så risikerer vi at sige farvel til store dele af dansk landbrug!

Den første synd handler om beregningerne af kvælstofmodellernes usikkerhed.

Enhver model er en beregning af virkeligheden. Skal en model anvendes i praksis, så må man vide, hvor sikkert modellen beregner - altså hvor tæt den kommer på virkeligheden. Desværre er usikkerhedsberegningerne bag kvælstofmodellerne baseret på problematiske antagelser og deciderede regnefejl med den konsekvens til følge, at politikerne har fået et helt forkert grundlag at træffe beslutninger på.

Kvælstofreduktionsmålene i vandområdeplanerne er beregnet ved brug af to forskellige modeller, en kompleks økosystem model fra DHI og en simpel statistisk model fra Århus Universitet.

Århus Universitet beregner usikkerhederne i reduktionsmålene fra de to modeller ved at se på, hvor enige de to modeller er i de 11 af de 119 vandområder, hvor begge modeltyper anvendes.

I L&F undrede vi os over denne metode. Set med vores øjne svarer det til at sammenligne en fagligt underbygget vejrudsigt fra DMI med en gammel mand, der bruger sit knæ til at forudsige, om det bliver regn eller sol.

Derfor bad vi nogle professionelle statistikere på DTUs institut for matematik og computervidenskab om at kigge Århus Universitet i kortene. Det kom der to rapporter ud af.

I rapporterne stiller DTU også grundlæggende spørgsmål ved, om usikkerheden meningsfuldt kan fastslås ved at se på forskellene i modellernes udsagn om de 11 vandområder. Med det forbehold gennemgår de talkyndige fra DTU så mellemregningerne fra Århus Universitet.

Først viser det sig, at Århus Universitet har begået en simpel - men graverende - regnefejl i beregningen af usikkerheden for de enkelte 11 vandområder. Usikkerheden for hvert vandområde beregnes fejlagtigt seks gange for lavt. Det gør en stor forskel. Som det fremgår af figuren ovenfor er usikkerheden på målsætningen for kvælstofudledning til Åbenrå Fjord, det Sydfynske Øhav og flere andre af de beregnede vandområder langt over 100 procent!

Dernæst griber Århus Universitet ifølge DTU til en forkert metode, når den samlede usikkerhed for de 11 områder beregnes til 9 procent. I virkeligheden er usikkerheden på kvælstofmålene ifølge statistikerne fra DTU 9,5 gange større, svarende til 86 procent!

DTU-forskerne påpeger således om den samlede usikkerhed for de 11 fjorde ”...at man ikke statistisk set kan afvise, at den nuværende belastning svarer til målbelastningen.”

Eller sagt mere direkte – måske er vi allerede i mål, vi ved det ikke.

Der er med andre ord overhovedet ingen sikkerhed i de beregnede reduktionsmål. Og det betyder, at politikerne har siddet med deciderede forkerte oplysninger, da de skulle tage beslutning om miljømålene i vandplanerne.

De er blevet vildledt.

Og mon ikke politikerne ville have været lidt mere forsigtige med at indmelde drabelige reduktionsmål til EU, hvis de havde kendt usikkerheden på reduktionsmålene? 
L&F har påpeget de her beskrevne problemer med usikkerhedsberegningerne gentagne gang i høringssvar og på møder med forskere og myndigheder. Uden nogen indrømmelser er givet.

Det vil vi ikke finde os i. For der skal være rimelighed i det grundlag, som politikerne skal tage stilling ud fra.

Det er baggrunden for, at vi kæmper for at få fejl og mangler bragt helt frem i lyset. Og det er baggrunden for, at vi de kommende måneder vil gøre alt for at sikre, at den internationale evaluering forholder sig til de oplyste usikkerheder, så vi kan få ændret reduktionsmålene til gavn for danske landmænd og dansk landbrug.