"Fælles løsninger - for natur og landbrug". Maria Reumert Gjerding (Danmarks Naturfredningsforening) og Martin Merrild (Landbrug & Fødevarer)
(Foto: Sif Meincke, februar 2019)
Fælles udspil
Landbrug & Fødevarer arbejder på naturområdet sammen med andre organisationer om at finde fælles løsninger. Et bredt samarbejde på tværs af interesser er nødvendigt, fordi vi kommer længere med konsensus, når vi henvender os til politikerne.
Derfor er vi i dialog med blandt andet naturorganisationer om, hvilke fælles ønsker vi har til politikerne, så vi kan styrke biodiversiteten og forbedre naturen i det åbne land, sikre befolkningens muligheder for at opleve naturen – og ikke mindst løse aktuelle udfordringer for landmanden.
I arbejdet med natur og biodiversitet lægger vi vægt på nogle helt centrale principper herunder lodsejerinddragelse, behovet for positive incitamenter, frivillighed og sammenhæng mellem mål og virkemidler.
Landbrug & Fødevarer mener bl.a., at der skal være midler til jordfordeling, midler til naturpleje, fokus på rådgivning og facilitering til lodsejere samt tiltag på statens arealer.
Det ligger os meget på sinde, at når en landmand skaber eller vedligeholder natur på sin ejendom, f.eks. en skov, en sø eller et lysåbent naturareal, så må den natur ikke efterfølgende blive en hindring for udviklingsmuligheder eller fortsat produktion på ejendommen.
Vi arbejder med naturen som indsatsområde, fordi danske landmænd ejer og forvalter en stor del af den danske natur, og derfor er landmanden en helt central medspiller, når det kommer til natur og biodiversitet. Men også fordi vores landmænd holder af naturen – den natur som de både lever af og i.
Forslag til nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord for at reducere CO2- og kvælstofudledning
- et samarbejde imellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening
Fælles udspil vedr. nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord - fælles udspil, maj 2021.
Forslag til nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord - præsentation
Forslag til nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord (ppt-fil)
Fælles udspil vedr. natur og biodiversitet i det åbne land
- et samarbejde imellem Landbrug & Fødevarer, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet
Fælles udspil vedr. natur og biodiversitet i det åbne land - forkortet pjece.
Fælles udspil vedr. natur og biodiversitet i det åbne land - hele udspillet til politikerne ifm. naturtopmødet på Marienborg, november 2019.
Fælles løsninger - for natur og landbrug
- et samarbejde imellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening
Fælles løsninger - for natur og landbrug - fælles anbefalinger til Folketingets partier, februar 2019.
Nyheder