En fordobling af det økologiske areal i 2020 vil kræve arbejde

NaturErhvervstyrelsen har netop udgivet deres statistik over økologiske jordbrugsbedrifter for 2013. Statistikken viser, at der stort set er status quo i størrelsen på det økologiske areal fra 2012 til 2013. En stor opgave venter forude, hvis det økologiske areal skal fordobles inden 2020, mener Landbrug & Fødevarer.

Tallene fra NaturErhvervstyrelsen om det økologiske areal i 2013 er ikke lutter munter læsning. Det registrerede økologiske produktionsareal faldt med 1.213 ha fra 2012 til 2013. Derfor er arealet i år beregnet til 181.717 hektar. Når man medregner i statistikken, at 93 økologiske bedrifter ikke havde indberettet deres areal- og husdyrproduktion i tide til at komme med i statistikken er der dog reelt en status quo i udviklingen af det økologiske areal i Danmark.

- Det er naturligvis kritisk for at nå målet om en fordobling af det økologiske areal i 2020, når det økologiske areal ikke er øget. Jeg tror dog nedgangen i arealet primært er sket hos malkekvægsbedrifter, og til trods for dette så har den økologiske mælkeproduktion været uændret i 2013. Det viser, at der stadig er mange muligheder for at rette op på udviklingen og få sat ekstra gang i den økologiske produktion og dermed øge arealet, siger Økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.

Hun peger på større fokus på at styrke marked og afsætning og dermed sikre afregning til fornuftige priser for de økologiske producenter.

- Vi skal have øget eksporten af økologiske produkter. Markederne er derude, og med en styrket eksportindsats vil de danske økologiske produkter kunne afsættes til en god pris til udlandet. En fornuftig pris til de økologiske producenter vil afspejle sig i det økologiske areal, siger Kirsten Lund Jensen.

Hun understreger, at statistikken viser, et meget aktuelt behov for fastholdelsestjek generelt i hele landet, især på Sjælland, Midtjylland og i Syddanmark, hvor der har været en arealmæssig tilbagegang.

- Lige nu er der en tilskudsordning på vej med højere støtte til bedrifter med ekstra lavt kvælstofniveau. Det kan være med til at sætte prop i tilbagelægningen. Det er vigtigt, at det rent økonomisk er attraktivt, så de fortsætter som økologer, siger Kirsten Lund Jensen.

Det er økologichef på Videncentret for Landbrug, Kirsten Holst enig med hende I.

- Rent fagligt arbejder vi med at forbedre bundlinjen for økologerne. Vi har gang i en række projekter der alle handler om at få hævet udbytterne og styrket konkurrenceevnen for de økologiske landmænd, siger Kirsten Holst Sørensen.

For de økologiske planteavlere handler det om at få en større stabilitet i udbytterne og finde nye måder at bekæmpe ukrudtet på ved hjælp af ny teknologi, forklarer Kirsten Holst.

- Vi undersøger samtidig, om vi kan finde nye sorter der er mere velegnede til økologisk brug og hvordan vi kan udnytte næringsstofferne fra den økologiske produktion bedre. Og så skal vi i gang med et stort projekt omkring styrkelse af vækst og konkurrenceevnen i den økologiske mælkeproduktion. Det handler blandt andet om at få mere kvalitet i grovfoderproduktionen så man opnår en højere mælkeydelse, siger hun, og Kirsten Lund Jensen supplerer:

- Selv om statistikken for det økologiske areal ikke er positiv, så tror vi på, at 2020 målet stadig kan nås. Men det vil kræve en ekstra indsats fra rådgivningsområdet, forskningsområdet, staten og økologerne selv.

For yderligere information:
Kirsten Lund Jensen, Økologichef i Landbrug & Fødevarer, tlf. 40218250, mail: kil@lf.dk  
Kirsten Holst, Økologichef i Videncentret for Landbrug, gennem pressekonsulent Mille Marie Christensen, tlf:61202047, mail: mmc@vfl.dk  
Marie Grabow Westergaard, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 30178871, mail: mgw@lf.dk