
Stigende import af økologiske æg forvrider konkurrencen
Vi køber økologiske æg som aldrig før – så mange at den danske produktion ikke kan følge med. Med harmoniserede EU regler ville danske økolandmænd kunne producere flere æg, lyder løsningen fra branchen.
Det er ikke kun danske økologiske æg, som de danske æggepakkerier pakker i æggebakkerne og sender af sted til supermarkederne. Pakkerierne importerer i stigende grad æg fra vores nabo, Sverige, fordi den danske ægproduktion ikke kan følge med efterspørgslen. Det blev til 0,83 mio. kilo økologiske svenske æg i de første 9 måneder af 2013. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie foodculture.dk.
- Det er mere af nød end af lyst, at vi importerer økologiske æg fra vores svenske æggepakkeri, så vi kan pleje efterspørgslen. Men vi vil selvfølgelig gerne stoppe importen, og derfor har vi talt med brancheforeningerne for at se, om vi kan få mere gang i den danske produktion, siger Ivan Noes Jørgensen, adm. direktør i æggepakkeriet Hedegaard Foods til foodculture.dk.
Men det er ikke så ligetil for de danske økologiske ægproducenter til at øge produktionen af økologiske æg. Svenskerne modtager nemlig statsstøtte til udbygning af deres økologiske ægproduktion, hvorimod de danske kæmper med selv at kunne finansiere en udbygning.
Herudover fortolker Danmark EU-reglerne på området strammere end vores naboer, hvilket også skaber konkurrenceforvridning.
Ægproducenterne i ulige vilkår med naboer
De danske økologiske ægproducenter vil gerne udvide produktionen. Men det tager lang tid for dem at få miljøgodkendelse fra myndighederne, og det er svært for ægproducenterne at skaffe den finansielle støtte til at kunne udvide ægproduktionen. Det bremser udviklingen mener Erhvervsfjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer.
- De ulige støttevilkår er helt sikkert vores største problem på nuværende tidspunkt. Når vi importerer økologiske æg fra Sverige, så er det samtidig med til bl.a. at holde priserne nede på økologiske æg i Danmark, og det er et problem for de økologiske ægproducenter herhjemme,” siger Jan Volmar, repræsentant for de økologiske producenter i Erhvervsfjerkræsektionen.
Han uddyber, at der er flere danske ægproducenter, som gerne vil udvide produktionen, men konkurrenceforvridningen mellem landene spænder ben for dem.
L&F: Harmoniser reglerne i EU
Landbrug & Fødevarer fokuserer på at få harmoniseret EU-lovgivningen på området gennem nye regler for økologisk hønsehold.
- Kravene til de danske producenter er betydeligt skrappere end til producenterne i mange andre lande, pga. de danske myndigheders fortolkning af EU-reglerne. Derfor arbejder vi nu på at få harmoniseret reglerne og reduceret fortolkningsmulighederne, så vi får mere sammenlignelige konkurrenceforhold, siger Lars Holdensen, seniorkonsulent for økologipolitik i Landbrug & Fødevarer, til foodculture.dk.
EU-lovgivningen beskriver blandt andet, at hønsenes udeareal skal have en tomgangsperiode, hvor græsset får lov at gro mellem to hønsebesætninger. Derfor skifter ægproducenterne mellem græsarealer for at kunne have høns udendørs hele året rundt. De skrappere danske fortolkninger af EU-reglerne betyder, at danske økologiske ægproducenter må give hver høne et større udeareal end de svenske og tyske, fordi de tolker reglerne anderledes.
EU's udkast til de kommende regler vil dog ikke være klar før tidligst i 2016, og det udgør ifølge Lars Holdensen et problem.
- Udfordringen for de danske ægproducenter ligger i, at de ikke ved, hvordan reglerne bliver for økologisk hønsehold i fremtiden. Der arbejdes på nye EU-regler, men de bliver, ifølge Kommissionen, næppe implementeret de første 5 år. Med de skrappere krav og usikkerheden om tidpunktet for nye regler, er de danske ægproducenter tilbageholdne med at udvide produktionen, og vi bliver derfor igen nødt til at kigge på de danske fortolkninger, siger Lars Holdensen.