Børn giver større appetit på økologi

Familier med børn har en større tendens til at prioritere økologi, viser tal fra Danmarks Statistik. For familien Andersen på Christianshavn var det netop, da de blev forældre, at det økologiske forbrug eksploderede.

Tager du på besøg hos en familie med to forældre og hjemmeboende børn, er der stor sandsynlighed for, at du finder økologiske varer i køleskabet.

Det peger en ny analyse fra Danmarks Statistik på.

Analysen viser, at andelen af det samlede økologiske forbrug af føde- og drikkevarer ligger på 8,9 pct. for en husstand med 2 voksne med børn. Til sammenligning har en husstand med to voksne uden børn et økologisk forbrug på 7,4 pct. og for enlige med børn er 7,3 pct. af de føde- og drikkevarer, de køber, økologiske. Det skriver foodculture.dk.

- Det er, når du begynder at blive børnefamilie, at maden bliver en af de ting, der bliver vigtige, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

- Når man bliver forælder, bliver man ofte meget bevidst om at give det bedste videre til den næste generation, og det vil blandt andet sige god og sund mad. Jeg tror mange har været økologiske light-users i forvejen, men ved at blive forældre bevæger forældrene sig over til at blive tungere økologiske forbrugere.

Børn er et vendepunkt
Thomas Bøker Lund, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i forbrugeres adfærd, er enig i analysen.

- Børn er et tipping point. En situation i ens liv, hvor man begynder at tænke meget mere over sit eget og andres helbred og velbefindende. Mange bliver drevet af at skulle leve sundt, og begynder at tage større hensyn, når de får børn. Økologi bliver et symbol for sundhed i og omsorg for kernefamilien.

Rådighedsbeløbet spiller afgørende rolle
Han peger på én afgørende grund til, at det primært er børnefamilier med to voksne og ikke enlige med hjemmeboende børn, der tegner sig for det højeste økologiforbrug.

- Det kan ikke udelukkes, at det spiller en rolle at to forældre indgår i en fælleshed og derfor i højere grad kan diskutere fordelene ved økologi indbyrdes, men jeg vil vurdere, at den primære forklaring er forskellen i det økonomiske rådighedsbeløb. Vi ved fra undersøgelser, at det er sværere for enlige med børn, at få økonomien til at hænge sammen, og at det også viser sig i et strammere madbudget. Ved mælkeprodukter samt frugt og grønt, er der næsten ingen forskel på prisen, men når det kommer til kødudskæringer, er det ofte en anden snak.

Familien Andersen valgte mere økologi, da de blev forældre
En af de familier, der netop valgte at øge sit økologiforbrug, er hjemme hos familien Andersen på Christianshavn. Her bor Sanne Marie Andersen sammen med sin mand og deres to piger på henholdsvis 4 år og 11 måneder. For hende var børnene den afgørende grund til at familien i dag i høj grad prioriterer økologi.

- Vi købte nogle varer økologisk, inden vi blev forældre. For eksempel økologisk mælk og hakket oksekød, hvor prisforskellen ikke er så stor, men der hvor prisforskellen var stor, købte vi ikke økologisk. Det ændrede sig dog, da vi for fem år siden blev forældre. Særligt under graviditeten blev jeg for alvor opmærksom på forskellen ved at købe økologisk, siger Sanne Marie Andersen, der til daglig er marketingskoordinator i investeringsbanken Nordnet.

- Den afgørende grund er mest at alt sundhed. Da vi blev forældre, ville vi så vidt muligt gøre det bedste for vores børn og undgå, at de bliver fyldt med unødig pesticider. Og jo mere vi sætter os ind i det, jo mere er vi begyndt at købe økologiske varer fra alle hylder. Det har jo også noget at gøre med at efterlade den bedste planet til vores børn, siger Sanne Marie Andersen til foodculture.dk.

Et dyrere budget til mad
For Sanne Marie Andersen har det handlet om bevidst at lægge ekstra penge til side til at købe økologisk.

- Vi kan tydeligt se, at madbudgettet er blevet dyrere, men nu er vi ikke studerende længere, så vi vil gerne bruge lidt ekstra penge på ordentlig mad. Omvendt prøver vi også at få maden til at strække sig over flere dage, som når vi køber en hel kylling og bruger rester de næste dage. Derudover er vi også begyndt med kødfrie dage, som også hjælper på budgettet, men det afgørende er, at varerne er økologiske.

KU: Tale om generel livscyklus
Analysen fra Danmarks Statistik viser også, at det primært er de unge og de ældre forbrugere, der køber mindst økologi. Med udviklingen hos børnefamilier kunne man spekulere i, om de børn, der af forældrene bliver vænnet til økologi i disse år, vil være storforbrugere af økologi i en tilsvarende undersøgelse om 15-20 år. Men det skal man ikke regne med, påpeger Thomas Bøker Lund.

- Jeg tror snarere, det her handler om en generel livscyklus. Unge har bare mindre fokus på mad og derfor også økologi, men når man stifter familie sker der noget, og så vil hele denne tendens med at købe økologisk det øjeblik, de får børn gentage sig endnu engang.

Om analysen fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistik offentliggjorde 8. februar en analyse, der tegner en profil af den økologiske forbruger i Danmark. Den peger blandt andet på at økologiske varer fylder væsentligt mere i danskernes indkøbskurve – fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer i 2004 til 7,7 pct. i 2014.

Rapporten konkluderer det følgende om danske økologiske forbrugere:

• Mere end halvdelen af befolkningen køber sjældent eller aldrig økologiske varer
• Økologi er mest udbredt i byområder, ikke mindst i hovedstadsregionen
• Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper
• De yngste og ældste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug 
• Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug 
• Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug 
• Mejeriprodukter og æg samt frugt og grønt udgør en større andel af det økologiske forbrug end af det generelle forbrug 
• Kød, fjerkræ og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande.

Læs analysen Den økologiske forbruger fra Danmarks Statistik