Økologisk frugt og grønt

I Danmark spiser vi mere og mere økologisk frugt og grønt. I 2020 blev der omsat for ca. 5,8 milliarder kr. Den danske økologiske frugtproduktion er dog fortsat relativ lille, mens grøntsagsproduktionen er steget markant i de seneste år - især af gulerødder og andre rodfrugter.

I 2020 importerede vi økologisk frugt og grønt for 2.272 mio. kr. Der er flere årsager til den store import af økologisk frugt og grønt. Årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud af danske produkter spiller ind. Både kvalitet og pris har stor betydning, når supermarkedskæderne skal vælge mellem dansk eller udenlandsk frugt og grønt.

Danmarks største eksportører af økologisk frugt og grønt er Holland, Italien og Spanien. Mere end halvdelen af de økologiske æbler, som sælges fra danske supermarkeder, kommer fra udlandet.

Generelt er udbytterne per hektar lavere i økologisk frugt- og grønsagsproduktion end i konventionel produktion. Derfor er økologisk frugt og grønt dyrere end konventionelt dyrket frugt og grønt.

En analyse af udviklingsmulighederne for den økologiske frugt- og grøntsektor i Danmark vurderer, at der er et stort potentiale for at dyrke mere økologisk frugt og grønt i Danmark. Det kræver dog, at de rigtige rammevilkår er til stede, og at der sættes fornyet fokus på forskning og udvikling.

Frugt og bær
I 2020 var der omkring 200 danske økologiske frugt- og bæravlere, heraf er langt de fleste deltidsproducenter. Æbler er den økologiske frugt, der dyrkes mest af i Danmark. Der dyrkes også pærer, blommer og kirsebær, ligesom der i små mængder dyrkes jordbær, solbær og hyld og andre frugter. 

Regeringen har oprettet en årlig etableringsstøtte til frugt- og bærplantager for at øge antallet af plantager. Det er som et led i visionen om at udvide det økologiske areal i Danmark. 

I 2020 var det økologiske areal med frugt og bær på ca. 7.500 hektar i alt. 

Økologiske frugtavlere er meget afhængige af, at sygdomme og skadedyr ikke angriber frugterne, da de ikke må bruge kemiske bekæmpelsesmidler. Især svampesygdommen æbleskurv er et stort problem i økologiske æbleplantager. Derfor er der behov for, at der udvikles modstandsdygtige og robuste sorter, der kan trives under danske forhold.

Ifølge EU’s økologiregler er der enkelte alternative bekæmpelsesmidler, der er godkendt til at bekæmpe sygdomme og skadedyr i økologisk frugtproduktion i EU. Disse midler er som hovedregel ikke godkendt i Danmark, og for at få lov til at bruge midlerne, skal man ansøge om godkendelse. Restriktionerne på alternative bekæmpelsesmidler i

Danmark kan betyde, at de danske frugtavlere har svært ved at klare sig i konkurrencen på det europæiske marked. 
På samme tid foregår der en intern debat blandt økologiske frugtavlere i Danmark om, hvorvidt man ønsker at få lov til at anvende alternative bekæmpelsesmidler. Kravet hos producenterne er, at midlerne ikke må stride imod den økologiske tankegang.

Grøntsager på friland 
Omkring 30 pct. af Danmarks grøntsagsproduktion var økologisk i 2020. De vigtigste grøntsager, der dyrkes på friland, er gulerod, løg, salat, kål, porre, diverse rodfrugter, blomkål og broccoli. Dertil kommer en betydelig produktion af kartofler.

Udbytterne i økologiske grønsagsmarker udgør 60 – 100 pct. af udbytterne i konventionelt dyrkede marker – alt afhængig af, hvilke afgrøder der er tale om.
Som i anden økologisk produktion, må der ikke bruges kunstgødning og kemiske sprøjtemidler i den økologiske grønsagsproduktion.

For at holde ukrudt og sygdomme i ave i økologiske grønsagsmarker er det vigtigt med et godt sædskifte. Det vil sige, at man tilrettelægger, hvilke afgrøder man dyrker på den samme mark fra år til år, så der kommer mindst muligt ukrudt og sygdomme. Derudover er det vigtigt med robuste og modstandsdygtige sorter.

Hvis der kommer for meget ukrudt, bekæmpes det i reglen mekanisk med forskellige typer af maskiner, der kan tage ukrudtet op.

Der er vigtigt, at grønsagsproducenterne kan levere tilstrækkelige mængder af de enkelte grøntsager til supermarkedskæderne. Tidligere dyrkede de enkelte grønsagsavlere mange forskellige grøntsager til lokal afsætning. I dag er grønsagsavlerne større og mere specialiserede. Der er i branchen fokus på at øge samarbejdet mellem producenterne for at sikre volumen og afsætning.

Grøntsager dyrket i væksthuse 
I økologiske væksthuse dyrkes der primært tomater, agurker samt lidt salat og snackpeberfrugter. Vækstsæsonen går ca. fra 1. april til 1. november, hvor Danmark er selvforsynende med økologiske agurker og tomater.

Det økologiske væksthusareal er estimeret til 200-250.000 m2 i 2020.

Den økologiske væksthusproduktion er hårdt presset af international konkurrence, fra bl.a. Holland og Spanien. Danske væksthusgrøntsager har svært ved at konkurrere på prisen pga. relativt høje udgifter til energi, afgifter og arbejdsløn.

I væksthusene gror planterne enten i økologisk jord eller i afgrænsede bede i et organisk materiale, som består af spagnum, ler, stenmel, kalk og økologisk jord. I konventionelle drivhuse vokser planterne typisk i inaktive vækstmedier som for eksempel Grodan.

Der må, som i al anden økologisk produktion, ikke anvendes kunstgødning. Derfor anvender man forskellige former for husdyrgødning, der, udover makronæringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, også indeholder spor- og mikronæringsstoffer. Der må højst anvendes 25 pct. ikke-økologisk gødning.

Det er ikke tilladt at bruge kemiske sprøjtemidler til at bekæmpe sygdomme, insekter og andre skadedyr i økologiske væksthuse. Brugen af biologisk skadedyrsbekæmpelse, hvor nyttedyr holder bestanden af skadedyr nede på et acceptabelt minimum, er almindelig udbredt i både den økologiske og den konventionelle produktion af væksthusgrøntsager.