Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

2017 Økologisk kanin i landbruget og til forbrugeren

Landbrug & Fødevarer udfører i 2017 i samarbejde med økologiske landmænd og Danmarks Kaninavlerforening et projekt der skal sikre udvikling af den økologiske kaninproduktion. Flere forbrugere skal også informeres om kaninkødets kvaliteter.

Formålet med projektet er at fremme den økologiske kaninproduktion i Danmark og bygge videre på erfaringerne fra organisationernes pilotprojekt fra 2016.
Kaninproduktionen er stadig på de absolutte begynderstadie i Danmark, og der er behov for mere vidensindsamling og udviklingsarbejde, som skal bidrage til en rentabel dansk økologisk kaninproduktion. Men interessen for kaninkødet er stor, og de første erfaringer med produktionen kan hjælpe produktionen videre i 2017.

Har du lyst til at arbejde med økologiske kaniner er der et tilbud til dig!
I 2017 opbygges erfagrupper for eksisterende og nye økologiske kaninavlere. I erfa grupperne deltager konsulenterne fra Danmarks Kaninavlerforening og fra SEGES Økologi. Vil du være med eller høre mere om erfagrupperne skal du kontakte Susanne Kabel, SEGES Økologi på telefon 2171 7742 eller på mail: ska@seges.dk.

I projektet arbejde også med forskellige afsætningsmuligheder. Kaninkødet har interesse for både detail og i food-service.

Forbrugerne skal kende kaninen
Kaninkødet er kun i begrænset omfang kendt af de danske forbruger, og det vil vi gerne forbedre. Gennem projektet udvikles informationsmateriale om den økologiske produktion af kaniner. Der udvikles også opskrifter med kaninkød, der kan lette kaninens vej til spisebordet. Dette vil bla. kunne ses på voresmad.dk.

Erfaringerne fra ergraupperne vil løbende blive offentliggjort på seges.dk. Ved projektet afslutning kan projektets evaluering og anbefalinger ses på lf.dk.

Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Lars Holdensen