Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Økologi i Danmark (Foto: miklosszabo.com)

Vandreudstilling om økologi 2020

I 2020 fejrer Ø-mærket sin 30 års fødselsdag. Landbrug & Fødevarer tilbyder derfor en gratis udstilling: Økologi i Danmark - veje til succes. Udstillingen er klar til udlån fra 2. juni 2020, men kan bestilles allerede nu.

 

Økologi i Danmark – veje til succes 

I 2020 fejrer Ø-mærket 30 års fødselsdag, og vi kan med stolthed konstatere, at danskerne er verdensmestre i økologisk forbrug. Vi er nemlig det land i verden, hvor økologien fylder mest på butikshylderne, og hvor forbrugere i gennemsnit bruger flest penge på økologisk mad. 

Ny udstilling fra Landbrug & Fødevarer fortæller historien om, hvordan vi er nået dertil og hvad der optager de økologiske landmænd. 

Udstillingen består af seks plancher, der i billeder og tekst formidler:

Reglerne bag de økologiske fødevarer
Hvordan der er skabt tillid og troværdighed om økologien gennem regler og kontrol
Om de initiativer, der har bidraget til økologiens succes 
Fakta om det økologiske forbrug i Danmark
Hvad der optager de økologiske landmænd
Hvordan der arbejdes med klima og bæredygtighed i den økologiske produktion

Til udstillingen hører også en lille publikation, der går i dybden med planchens budskaber. 

Du kan se de seks plancher her og den tilhørende folder her.


Udstillingen er lavet på roll-ups, der er lette at sætte op og tage ned. Du behøver blot seks meter i en hall, en gang eller lignende, hvor mennesker færdes. Det er gratis at låne udstillingen, og den kan lånes i 2 – 4 uger. 

Udstillingen tilbydes biblioteker, kulturhuse, kantiner, uddannelsesinstitutioner og landbocentre. Udstillingen er klar til lån fra mandag den 2. juni 2020, men kan bestilles allerede nu.

Omkostninger til transport af udstillingsmaterialerne betales af Landbrug & Fødevarer. 
Vi forsøger på bedst mulig vis at imødekomme ønsker til, hvornår man ønsker udstillingen. 

Indenfor 3-5 hverdage modtager I en mail fra PE Off-set A/S med endelig leveringsdato og med information om, hvordan I returnerer udstillingen.

Inden du går til tilmeldingsformularen bedes du have følgende oplysninger klar - læs mere her.

Bestil udstillingen her