Hovedformålet er at sikre, at alle fødevarer, der markedsføres i EU, bliver stadig mere bæredygtige. Initiativet vil derfor have stor betydning for vores fremtidige produktion af fødevarer.

EU-Kommissionen vil integrere bæredygtighed i alle fødevarerelaterede politikker og etablere fælles definitioner, krav og principper for bæredygtig fødevareproduktion med fokus på alle led i fødevarekæden. Der er også fokus på certificering, mærkning og standarder. I overskrifter skal et bæredygtigt fødevaresystem:

  • Omfatte hele kæden
  • Sikre positiv eller neutral effekt på miljøet (bl.a. ressourcer, biodiversitet og klima)
  • Sikre fødevareforsyning, sundhed, kvalitet (dyrevelfærd, pesticider mv)
  • Fokusere på tilgængelighed og priser, fair trade, indre marked m.v.
  • Beskrive certificering og mærkning af fødevareprodukter samt standarder og normer for alle fødevareprodukter på EU-markedet.

Det er et ambitiøst initiativ, der både rummer muligheder og udfordringer, og som kan få stor betydning for den danske fødevareproduktion.

Derfor er det også et initiativ, som Landbrug & Fødevarer følger tæt.

Denne side vil løbende blive opdateret efterhånden som elementerne i forslaget bliver offentliggjort.

Læs mere