Tidspunkt

12.11.2024

Konference: Kaskadeudnyttelse og Biogen CO2

Kan landbrugets grønne kulstof blive nøglen i den grønne omstilling? Kom og deltag i debatten, når vi afholder konference d. 12. november.

Kan landbrugets grønne kulstof blive nøglen i den grønne omstilling?

Det spørgsmål tager vi fat på, når L&F afholder konference om kaskadeudnyttelse og opsamling af biogen CO2. Vi samler politiske beslutningstagere, virksomheder og forskning for at diskutere, bringe viden om og forme ideerne til, hvordan Danmark skal sætte sig i førersædet inden for en eksisterende styrkeposition; at fremme kaskadeudnyttelse af det grønne kulstof og skabe værdi af den opsamlede biogene CO2. 

Konferencen foregår d. 12. november kl. 10-13 på IDA Conference, Kalvebro Brygge 31, 1560 København. 

Du får mulighed for at få indsigt i branchens, politikernes og forskningens perspektiver på, hvad potentialerne er for at fremme kaskadeudnyttelsen af de knappe bioressourcer, og hvad der skal til for at sætte skub på udnyttelsen af den opsamlede biogene CO2. 

Af trepartsaftalen, der blev præsenteret den 24. juni i år, fremgår det blandt andet, at der skal nedsættes et nyt ekspertudvalg for kaskadeudnyttelse og opsamling af biogen CO2 fra biogasanlæggene. På konferencen vil vi dykke ned i ekspertudvalgets arbejde, og hvad der forventes at komme ud af det. Vi vil høre hvad branchen ser af forretningsmuligheder, og hvor skoen trykker for at sætte skub på markedet for biogen CO2.

Du får mulighed for at møde og interagere med andre branchefolk over en let morgenmad før og netværksfrokost efter konferencen.

Tilmeld dig her og find programmet.