Virksomheder skal holdes ansvarlige for brug af emballage

Af Anders Panum Jensen, Miljødirektør i L&F. Indlægget er oprindeligt bragt i Altinget d. 3. oktober 2024. 

Den samlede mængde af emballage er steget med over 20 procent de seneste ti år, og stigningen forventes at fortsætte med yderligere 19 procent frem mod 2030.

Vores fødevarer er omgivet af emballage. Der er plastik om agurken, mælken kommer i karton, og kartoflerne er i poser.

Det anslås, at mere end halvdelen af al emballage i de danske husholdninger stammer fra fødevarer. Derfor er det helt centralt at kigge på, hvordan en større del kan genanvendes i fremtiden. 

Med det kommende producentansvar for emballage, som forventes behandlet i Folketinget i oktober måned, skal alle producenter sikre, at deres emballager bliver indsamlet, sorteret og genanvendt.

For at komme i mål med genanvendelsen er der behov for kontante sanktioner mod free-riders – det vil sige virksomheder, som ikke betaler for deres emballager.

Her bør lovforslaget indeholde mulighed for administrative bøder og krav om, at free-riders skal betale for de emballager, de har unddraget sig for.

Erhvervet har samtidig en klar interesse i et effektivt tilsyn, som skal begrænse antallet af free-riders.

Jeg vil opfordre til, at erhvervslivets organisationer inviteres direkte ind i tilsynets arbejde og eksempelvis får en plads i tilsynet via en bestyrelse eller lignende.  

Erhvervets ønsker skal være med til at sikre, at der opnås en tilstrækkelig økonomi til at opbygge et effektivt marked for genanvendelse.

Og her skal alle virksomheder tage deres del af ansvaret for en mere cirkulær økonomi. 

Ved udgangen af august skulle alle virksomheder omfattet af producentansvaret have registreret sig i DPA, der er Dansk Producentansvar. Virksomheder skulle også have oplyst deres forventede emballagemængder.

Men i starten af september havde kun cirka 5.000 virksomheder registreret sig, og det vurderes, at yderligere 5.000 virksomheder stadig mangler.

Hvis disse virksomheder ikke lever op til kravene og registrerer sig, ender regningen hos de virksomheder, som har påtaget sig deres ansvar.

Det er både urimeligt og helt uholdbart. 

De samlede omkostninger ved at sikre indsamling, sortering og genanvendelse af emballager anslås til cirka 2,3 milliarder kroner om året.

Det er en betydelig økonomisk byrde for de virksomheder, der overholder reglerne.

Derfor har Landbrug & Fødevarer– i samarbejde med DI, Dansk Erhverv og DagSam – etableret kollektivordningen Vana a/s. 

Ved at melde sig ind i Vana kan virksomhederne sikre, at de lever op til deres producentansvarsforpligtigelse. Og Vana vil sørge for korrekt behandling af virksomhedernes emballager.

Det er en enkel løsning, som bidrager direkte til den cirkulære økonomi.  

Der er flere grunde til, at virksomheder ikke overholder producentansvaret.

Reglerne er meget komplicerede, og ansvarsfordelingen kan afhænge af, om emballagen importeres eller købes af en dansk leverandør, eller om virksomheden er lille eller stor.

Hertil kommer, at implementeringen af reglerne sker i et meget hurtigt tempo, hvor ansvarsfordelingen tilmed er ændret undervejs. 

Der er typisk to årsager til, at virksomheder ikke lever op til reglerne.

Den ene årsag kan handle om, at virksomhederne ikke kender reglerne eller ikke forstår dem. Her vil Vana kunne hjælpe.

Den anden årsag kan være, at virksomhederne bevidst undlader at leve op til reglerne for at spare penge.  

De virksomheder, der bevidst undgår reglerne, skal stoppes.

Der er behov for et effektivt tilsyn og en kontant håndhævelse af reglerne. Det skal nemlig ikke kunne betale sig at unddrage sig reglerne på bekostning af de lovlydige virksomheder. 

Da tilsynet tilmed gebyrfinansieres af producenterne, er det både rimeligt og helt naturligt, at erhvervslivet inddrages direkte i tilsynets opgaver.

Erhvervet har stor viden om markedet og virksomhederne og kan bidrage til, at tilsynet sætter ind de steder, hvor det er mest effektivt.