Tidspunkt
25.04.2025, Kl. 10:00 - 11:00
Få indblik i mulighederne for tilskud til modning af grønne eksportprojekter, når Landbrug & Fødevarer i samarbejde med EIFO og Caspian Advisory afholder webinar om ordningen ”Green Accelerator”.
Vi står stærkt i Danmark, når det kommer til innovative og bæredygtige løsninger i fødevareklyngen. Løsninger, teknologier, udstyr, produkter og viden fra den danske fødevareklynge efterspørges verden over, hvor der er et stigende behov for at producere flere fødevarer mere ressourceeffektivt og med et mindre klima- og miljøaftryk.
EIFO giver med Green Accelerator mulighed for et tilskud til modning af eksportprojekter med fokus på bæredygtige danske løsninger. Ordningen lægger op til eksportprojekter i alliancer af to eller flere virksomheder, men der kan også ydes tilskud til én virksomhed. Det er en forudsætning, at mindst en SMV indgår i projektet. Ved virksomhedsalliancer kan der ydes tilskud på op til 5.000.000 kr. og ved enkeltvirksomheder på op til 2.250.000 kr. Der er et krav om egenfinansiering på helholdsvis 20% for virksomhedsalliancer og 30% for enkeltvirksomheder.
Deltag i webinaret for at høre mere om mulighederne ved at bruge Green Accelerator til at skubbe bæredygtige danske løsninger ud på eksportmarkederne og om, hvordan Landbrug & Fødevarer og Caspian Advisory kan bidrage til, at din virksomhed får tilskud til sit næste grønne eksporteventyr.
Fredag den 25. april kl. 10:00-11:00 på Microsoft Teams
Program
10:00-10:05 | Velkomst og indledende bemærkninger v. Mathias Sandholt Knauf, Landbrug & Fødevarer. |
10:05-10:30 | Introduktion til EIFO Green Accelerator v. Amanda Alletorp Edwards, Seniorkonsulent, EIFO. |
10:30-10:40 | Landbrug & Fødevarer og Caspian Advisorys rolle ift. Green Accelerator v. Mathias Sandholt Knauf og Esben Bergmann Schjødt, Ejer af Caspian Advisory. |
10:40-10:45 | Erfaringer med andre Green Accelerator-projekter v. Mathias Sandholt Knauf og Esben Bergmann Schjødt, Ejer af Caspian Advisory. |
10:45-11:00 | Kommentarer og Q&A med virksomheder/deltagere |
Tilmelding
Tilmelding foretages øverst på dette site senest onsdag den 23. april. Der vil dagen før webinaret blive udsendt en e-mail med link til Teams mødet. Kommentarer eller spørgsmål kan rettes til Mathias Sandholt Knauf, mskn@lf.dk – mobil: 2336 9061.