Den grønne trepartsaftale sætter rammer for fremtidens fødevareproduktion. Aftalen skal sikre, at dansk landbrug forbliver stort, stærkt og konkurrencedygtigt. Samtidig skal den bidrage til at reducere klimaaftrykket, forbedre miljøet og skabe mere plads til natur.
Aftalen bygger nemlig på en langsigtet arealomlægning frem for ineffektiv markregulering, som hidtil har kendetegnet de vilkår, som danske landmænd har måtte arbejde under. Det gode landmandskab skal naturligvis stå i centrum for fremtidens fødevareproduktion.
Aftalen blev indgået d. 24. juni 2024 mellem aftaleparterne: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
18. november 2024 vedtog et bredt politisk flertal en rammeaftale, Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Det blev samtidig besluttet, at den politiske aftale træder i stedet for Landbrugsaftalen fra 2021.
Centrale punkter fra trepartsaftalen
En lokalt forankret tilgang til arealforvaltning
Etablering af ny fond, Danmarks Grønne Arealfond, på ca. 43 milliarder kroner
En struktur for hurtigere godkendelse af flere virkemidler
En CO2e-afgift for landbruget
Ny tilgang til arbejdet med vandmiljø
Mere skov, natur og biodiversitet
Fokus på generationsskifte, konkurrenceevne og et internationalt udsyn
Med aftalen vil Danmark overholde både 2030-målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser og land- og skovbrugssektorens reduktionsmål på 55-65 pct., som led i Landbrugsaftalen.
Lokale grønne treparter
23 lokale grønne treparter arbejder for at udarbejde de lokale omlægningsplaner. Læs mere om arbejdet her.
Mød de lokale treparter
Mød nogle af landbrugets repræsentanter i de lokale treparter og lær mere om det store arbejde, der lige nu foregår i hele landet.
Tidslinje
Se tidslinjen for implementering af grøn trepart fra 2025 og frem.
FAQ: CO2-afgift
Et politisk flertal har besluttet at indføre en CO2e-afgift på landbruget fra 2030. Læs mere om afgiften her.
FAQ: Skovrejsning
Skovrejsning er et centralt emne i treparten, der forventes at skulle levere til flere af aftalens målsætninger. Bliv klogere her.
FAQ: Vandmiljø og kvælstof
Kvælstof er det vigtigste næringsstof for planter - men for meget kvælstof truer vores vandmiljø. Her kan du læse mere om, hvordan det hænger sammen.
FAQ: Natur og biodiversitet
Med en målsætning på minimum 20 pct. beskyttet natur i Danmark lægges der op til en markant forøgelse af naturarealet i vores land.
FAQ: Økologi og grøn trepart
I den grønne trepartsaftale er der enighed om at der skal ske en fordobling af det økologiske areal i Danmark i 2030.
FAQ: Lokale omlægningsplaner
Kommunerne har ansvaret for, at der foreligger realiserbare omlægningsplaner ved udgangen af 2025.