Vi repræsenterer den danske fødevareklynge, der er et af Danmarks vigtigste erhverv. I 2025 var eksporten på over 211 milliarder kroner. Samlet set beskæftiger fødevareklyngen knap 180.000 personer.

Fødevareklyngens varer er førende på verdensplan. Uanset om der er tale om fødevarer eller agroindustrielle produkter, er de af højeste kvalitet. Det giver os en styrkeposition, men også en forpligtelse, set i lyset af klimaudfordringerne og den nødvendige grønne omstilling i landbruget.

Landbrug & Fødevarers historie

Landbrug & Fødevarer blev dannet d. 3. juni 2009 ved en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Landbrugsmedierne og Dansk Landbrugsrådgivning samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.

Den første formand var Michael Brockenhuus-Schack (2009-2011), efterfulgt af Niels Jørgen Pedersen (2011-2012) og dernæst Martin Merrild (2012-2020). Siden 2020 har Søren Søndergaard været formand for Landbrug & Fødevarer.

Læs mere