Tidspunkt

18.03.2025

So-seminar 2025

Få det bedste ud af dit sohold med konkret og brugbar viden.

Tag med til årets So-seminar og bliv opdateret på de nyeste indsigter om produktive sohold. Du får praktisk viden, du kan bruge direkte på din bedrift – og du går hjem med konkrete løsninger, der gør en forskel.

Programmet er bygget op omkring temaerne:

  • Fra polt til produktiv so
  • Pattegrisenes sundhed og overlevelse
  • Højere so-overlevelse – fokus på data, foderhygiejne og avl

Se frem til indlæg som:

Omfordelingsmodellen ’Flere grise med hele haler’
–  Fra 2026 og tre år frem skal antallet af danske grise med hele haler fordobles for hvert år. Gennem en ”licitation” kan du få kompensation for bl.a. ekstra arbejdsindsats og større areal, hvis du vil producere grise med hele haler. Hør hvordan modellen fungerer.

Polten er nøglen til den sunde, produktive og holdbare so
– Hvordan sikrer du, at polten bliver en holdbar og højtydende so? Få indsigt i polteflow, fodring og sundhed.

Høj pattegriseoverlevelse kræver fokus og vedholdenhed
– Tre erfarne landmænd deler deres bedste løsninger og vigtigste indsatsområder i farestalden.

Fra drægtighed til drægtighed med succes
– Lær, hvordan korrekt fodring, fokus på ben- og klovsundhed samt analyse af reproduktionsdata kan optimere soens præstation.

Vi glæder os til at se dig!