Nyhed, 03.august 2025
Er drikkevandet virkelig så slemt som sit rygte?
Debatten om drikkevand raser. Her på siden ser vi på tallene bag overskrifterne og sætter fakta om pesticider, nitrat og grundvand i perspektiv.
I Danmark har vi fortsat noget af det reneste og mest kontrollerede drikkevand vand i verden. Størstedelen af drikkevandet i Danmark kommer fra grundvandet. Det er meget unikt. I andre lande skal man rense vandet og hente det andre steder fra. Derfor skal vi blive ved med at sikre, at vi passer på vores grundvand, så vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanen.
Debatten om dansk drikkevand er skruet op i valgkampen. Men tallene fortæller en anden historie end den, man ofte møder i medierne.
Fakta om pesticider i drikkevand
- GEUS slår fast, at langt de boringer leverer rent drikkevand uden problemer.
- Ifølge Miljøstyrelsen og GEUS slår fast, at størstedelen af de pesticidrester man finder i grundvandet i dag, stammer fra en tid, er for længst blevet ulovlige at bruge.
- Miljøstyrelsen slår fast, at pesticider kun bliver godkendt i Danmark, hvis der kan vises sikker anvendelse. Det betyder bl.a., at det skal kunne dokumenteres, at pesticider ikke ender i vores grundvand over en fast grænseværdi.
- Vi finder flere pesticidrester i vores grundvand, fordi vi tester mere - ikke fordi grundvandet er mere forurenet.
Hvor mange steder er der fundet pesticidrester i grundvandet?
Der er blevet fundet pesticidrester i 55,2% af de testede drikkevandsboringer - og altså ikke i over halvdelen af vores drikkevandsboringer, som der lige nu bliver nævnt i debatten.
I 2025 blev der testet 2002 vandværksboringer ud af i alt ca. 6500 boringer, det vil sige, at man testede knap en tredjedel. Ud af de 2002 blev der fundet pesticidrester i 1106 boringer svarende til 55,2%. Af dem var der 277=13,8%, hvor fundet af pesticidrester lå over grænseværdien på 0,1 µg/L.
Ifølge Geus vil der være en overrepræsentation af forurenede boringer i årsopgørelserne. Det skyldes, at vandværkerne udover den lovpligtige boringskontrol tester forurenede boringer for at følge udviklingen.
Størstedelen af de pesticider, man finder i grundvandet i dag, er for længst blevet ulovlige at bruge
I 1980’erne fik vi den første miljølovgivning i Danmark. Det var en lovgivning, der var med til at ændre måden, vi bruger kemikalier på. En lovgivning, der har banet vejen for, at vi dag et af verdens mest restriktive godkendelsessystemer for brug af pesticider, der er et af de mest regulerede kemikalier i Danmark.
Hvilke pesticider finder man rester af i grundvandet i dag?
Ifølge GEUS kommer størstedelen af de pesticidrester, man finder i grundvandet, fra pesticider, der for længst er blevet forbudt at bruge i Danmark. Det skyldes, at vi i dag har en helt anden regulering, end man tidligere har haft. Miljøstyrelsen slår fast, at pesticider kun bliver godkendt, hvis de kan påvise sikker anvendelse, herunder "at pesticider, der godkendes i dag, ikke må ende i vores grundvand over en fastsat grænseværdi, og at pesticidmidlet kan anvendes sikkert af f.eks. landmanden og uden risiko for eventuelle naboer og forbipasserende."
Blandt de 15 mest fundne stoffer er næsten alle rester fra pesticider, der ikke længere bruges i landbruget.
Kun ét af stofferne – bentazon – er stadig et godkendt aktivstof. Her blev anvendelsen allerede reduceret i 1995 for at mindske udvaskning til grundvandet.
Derudover er det vigtigt at pointere, at det ikke nødvendigvis er farligt, at der findes pesticider i nogle boringer. I 2025 blev der fundet pesticidrester i 55,2% af de testede drikkevandsboringer. Af dem lå 13,8% over grænseværdien, men her er det vigtigt at huske, at grænseværdien er fastsat af et politisk forsigtighedsprincip og ikke ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
"De pesticider, vi finder i dag, er ikke et problem, fordi de er giftige, men fordi vi har et princip om, at der slet ikke må findes rester af pesticider i vandet. Grænseværdien er sat ud fra, hvad vi kunne måle, da de blev reguleret – ikke, hvad der er farligt.”
– Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved KU
Vi finder ikke flere pesticidrester, fordi der er flere end tidligere - men fordi vi leder efter flere
De senere år er man begyndt at teste for flere pesticidstoffer, og det har givet en stigning i fund af pesticider. Stigningen skyldes altså i mindre grad at vandet er blevet dårligere, men derimod at vi tester for flere stoffer.
Tre stoffer er særligt udbredte i grundvandet (DPC, DMS og R471811), og dem begyndte man først at teste for i 2017, 2018 og 2022.
Det betyder, at de sandsynligvis har været i grundvandet i mange år, men først er blevet registreret, efter man begyndte at teste for dem.
Et eksempel fra Novafos, der er Danmarks næststørste forsyningsselskab viser, at selvom de tester mere, så finder de fortsat en lav grad af pesticidrester.
Målinger viser, at fund af pesticidrester er langsomt dalende – det er et tegn på langsigtet forbedring
Over tid bliver der fundet færre pesticidrester, fordi:
- de bliver nedbrudt
- de bliver skyllet væk eller fortyndes
- der ikke længere tilføre nye mængder som følge af en striks regulering.
