DN, KL og L&F med fælles plan for udtagning af landbrugsjord

De tre parter foreslår en mere effektiv organisering af indsatsen, hvor hovedaktørerne styrkes, og hvor der sikres bedre koordinering mellem dem. Det skal til sammen sikre realisering og tempo i udtagningsindsatsen. Hovedaktørerne er kommunerne, som i forvejen spiller en central rolle i udtagning af landbrugsjord, og et korps af udtagningskonsulenter, som skal være opsøgende over for lodsejerne, og som noget nyt især skal have fokus på udtagning af de mindre arealer. I planen indgår også, at der skal være adgang til de rette redskaber for at sikre, at lodsejerne vil indgå i projekter, som tager dele af deres landbrugsjord ud af drift. Parterne ser den fælles plan som afgørende for at realisere de store ambitioner om udtagning af landbrugsjord, som fremgår af regeringens udspil til en grøn omstilling af landbruget.

I udspillet lægger regeringen op til, at der i stort omfang skal udtages landbrugsjord for at reducere udledningen af klimagasser og nedbringe udledningen af næringsstoffer. Derfor påpeger de tre organisationer, at indsatsen skal op i gear, hvis målene for klima og kvælstof skal nås. Konkret peger parterne på, at der er behov for at styrke samarbejde på tværs af myndigheder og landbruget. Samtidig skal de aktører, som arbejder for at udtage landbrugsjord, have en ordentlig værktøjskasse, der som minimum er lige så veludrustet, som den kommunerne effektivt har brugt til vådområdeindsatsen med fokus på et bedre vandmiljø. De mange indsatser skal samtænkes, interessenterne på området skal involveres, og rammerne skal gøre mere smidige, så målene kan nås som planlagt gennem frivillig udtagning af landbrugsjord.

Klimagasser fra kulstofrig lavbundsjord udgør cirka en tiendedel af Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor spiller udtagning af disse jorde en helt central rolle i at indfri Danmarks mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Samtidig har udtagning og etablering af vådområder og minivådområder også vigtig miljøeffekt i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet, og en potentiel naturgevinst i form af nye, sammenhængende naturarealer.

- Et stærkt og velfungerende samarbejde er helt afgørende for at nå i mål. Vi må for alt i verden ikke ende i en situation, hvor forskellige myndigheder bruger 10 år på at planlægge projekter, der alligevel ikke kan lade sig gøre. Jordudtagning skal ske frivilligt og fornuftigt og kræver derfor meget høj grad af involvering af de pågældende jordejere helt fra start. Det viser al erfaring, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Kommunerne har mere end 10 års erfaringer med at reducere kvælstof i vandmiljøet, som også kan bruges aktivt til at sænke CO₂-udslip fra lavbundsjorder. Ligesom erfaringerne kan sikre samspil med de andre indsatser, så vi samlet får mest værdi ud af projekterne. Udtagningen sker ikke af sig selv. Der er brug for, at nogen sikrer handling. Kommunerne har vist, at de kan løfte den opgave med de rette redskaber. Derfor er kommunerne centrale for at nå klima- og kvælstofmål, men det kræver, at vores rolle styrkes, siger Birgit Stenbak Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.

For Danmarks Naturfredning er det vigtigt, at vi får sammentænkt indsatserne, så vi får mest muligt for pengene. Derfor er det blandt andet afgørende, at der kommer et samlende organ i form af en national styregruppe, som kan sikre fremdrift og sammenhæng mellem målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

De tre parter peger på fire konkrete indsatser for en klima- og miljøeffektiv jordudtagning. Indsatserne bygger videre på den 9-punkts plan for udtagning, som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer lancerede tidligere på året.

De fire tiltag er:

Mere effektiv koordinering af indsatsen og sikring af fremdrift

Koordineringen og samarbejdet mellem aktørerne styrkes. Der skal etableres en national samt lokale styregrupper, som skal sikre optimale rammevilkår, fremdrift og involvering af alle relevante parter

Kommunernes rolle skal styrkes

Der skal afsættes statslige midler til at styrke den kommunale udtagningsindsats. De sidste 10 år har kommunerne haft ansvar for at reducere belastningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet i ådalene ved at etablere vådområder. Denne indsats skal der bygges videre på, og den skal udvides til også at omfatte større lavbundsprojekter. Fremover forventes som noget nyt også en stigning i ansøgninger om mindre projekter, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre en hurtig kommunal sagsbehandling for at opnå nødvendige tilladelser til sådanne projekter i forhold til anden lovgivning – fx vedrørende beskyttet natur. 

Etablering af en udtagningskonsulentorganisation

Der skal afsættes statslige midler til en udtagningskonsulentorganisation, der på tværs af ordninger for både CO₂- og kvælstofreduktion kan levere den opsøgende og tidlige dialog med lodsejere, på samme måde som Oplandskonsulenterne arbejder med kvælstofindsatser allerede i dag. Udtagningskonsulenterne skal især have fokus på de mindre projekter, men kan efter anmodning fra de øvrige udtagningsaktører også spille en vigtig koordinerende rolle ved større projekter.

Rigtige redskaber og samtænkning af indsatser

De rette redskaber skal være til stede under planlægning og gennemførelse af projekterne – det gælder for eksempel tilskud til udgifter til projektledelse, jordfordeling samt køb og salg af projektjord til markedsværdi. Der skal også sikres kompensation for faktisk værditab, pulje til afværgeforanstaltninger og natur-tilskudsordninger finansieret af nationale midler.

Fakta

Ordninger, der allerede er i spil på området:

• Flere nye tilskudsordninger til udtagning af lavbundsjord er allerede søsat: Det gælder Lavbundsordningen ved Landbrugsstyrelsen, Klima-Lavbundsordningen ved Miljøstyrelsen, en anlægsbevilling til Naturstyrelsen og Klimaskovfonden. Ordningerne kan søges af staten, kommuner, lodsejere og fonde, og er baseret på frivillige aftaler med lodsejere.
• Regeringen har afsat 2,7 mia. kr. national finansiering til udtagning af landbrugsjord med de sidste to finanslove. Det svarer til ca. 20.000 hektar.
• Regeringens Klimapartnerskab for Fødevarer og Landbrugssektoren har lige som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. foreslået, at der bør sigtes efter udtagning af op imod 100.000 ha. lavbundsjord i 2030. Det vurderes at kunne reducere udledningen af CO₂ med 2,5 mio. tons og kvælstofudledningen med over 2.000 tons.

Udspil til effektiv udtagning af landbrugsjord

Forslag til nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord