International kritik af kvælstofmål fra Aarhus Universitet

I forbindelse med rapportens udgivelse har en af forskerne bag været til foretræde i Folketingets miljøudvalg i dag. 

I analysen konkluderes det, at når man i Danmark anvender forskellige referencer for ålegræs og algevækst (klorofyl), og referencer der er fremkommet på forskellig måde, så er der ikke den overensstemmelse, som direktivet kræver, og en korrekt implementeringsindsats er således udelukket.

Analyserne er udført af følgende fire forskere:

• Juridisk perspektiv: Geert van Calster, Professor, Katolske Universitet Leuven, Belgien
• Juridisk perspektiv: Kathleen Garnett, Cand.jur., PhD studerende ved Wageningen Universitet, Nederlandene
• Marinbiologisk perspektiv: João G. Ferreira, Professor, New University of Lisbon, Portugal
• Kvælstoftilførsel perspektiv: Oene Oenema, Professor, Wageningen Universitet, Nederlandene

Arbejdet blev udført ved udarbejdelse af tre særskilte rapporter for hvert område og en fælles rapport, der opsummerer og samler resultaterne.

De væsentligste kritikpunkter

• Der vil blive anvendt forskellige referencer for ålegræs og algevækst i de kommende vandplaner. Det er i strid med Vandrammedirektivets ord om ”overensstemmelse” mellem referencerne.
• Vandplanerne bygger på en antagelse om en direkte sammenhæng mellem kvælstofudledninger og ålegræssets dybdegrænse. Denne sammenhæng kan ikke påvises.
• Ålegræssets udbredelse afhænger af andet og mere end blot kvælstofudledning.
• Et fortsat fokus på kvælstof alene vil betyde, at vi ikke kan forvente målopfyldelse i 2027, som krævet i Vandrammedirektivet.

Analysens konklusioner

Baggrunden for de væsentligste kritikpunkter er som følger:

Referenceforhold stemmer ikke overens

Der findes ingen klar definition i Vandrammedirektivet for fastsættelse af referencetilstand for de biologiske kvalitetselementer. Men direktivet kræver, at “værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand”.

I analysen konkluderes det, at når man i Danmark anvender forskellige referencer for ålegræs og algevækst (klorofyl), og referencer der er fremkommet på forskellig måde, så er der ikke den overensstemmelse, som direktivet kræver, og en korrekt implementeringsindsats er således udelukket[1].

Ålegræssets udbredelse afhænger af andet og mere end kvælstof

Hvad angår ålegræsset alene, vurderes valget af år 1900 som reference at være fornuftigt. Til gengæld anses det for problematisk at anvende Kd (vandets gennemsigtighed) som indikator for ålegræssets udbredelse. Der bliver gjort opmærksom på, at opløst, organisk stof spiller en stor rolle for vandets gennemsigtighed og dermed at næringsstofreduktioner ikke kan redegøre for hele den ønskede forbedring af lysklimaet.

Kun en holistisk tilgang kan sikre god økologisk tilstand

Spørgsmålet om, hvorledes man kommer tilbage til god tilstand i kystvande bliver også berørt og der gives udtryk for, at der er sket en forsimpling i forhold til at nå dette mål, når der alene ses på næringsstofemissioner.

Det konkluderes, at en række faktorer påvirker udbredelsen af ålegræs, og kun gennem en holistisk tilgang, der adresserer flere presfaktorer, kan vi opnå en succesfuld genetablering af ålegræsbestanden.