CO2-afgift på fødevareproduktion er ikke klog klimapolitik
Lad os nok engang slå fast: En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer er en ekstremt dårlig idé.
Det kunne være fristende at sætte sig med korslagte arme. At råbe ind fra sidelinjen og vente på, at vi om nogle år kan sige ’hvad sagde vi’. For sandheden er, at en ekstra CO2-afgift alene på den danske fødevareproduktion kan blive en regulær katastrofe for vores erhverv, for forbrugerne og for den globale klimaindsats.
Men med korslagte arme risikerer vi også, at et bredt flertal af partier indfører en høj CO2-afgift. Om vi vil det eller ej. Vores stemme ville ikke blive hørt, og det er meget lidt tilfredsstillende at sige ’hvad sagde vi’, hvis alternativet var at afværge hele eller dele af katastrofen.
Det er derfor, at vi har samlet fem principper, som kan bidrage til, at en grøn skattereform bliver så balanceret som muligt.
Vi skal levere de resterende 5 mio. ton CO2, som beskrevet i landbrugsaftalen. Men det skal ske med udvikling frem for afvikling. Det indebærer markante investeringer i erhvervets udviklingstiltag og en grundlæggende grøn afbureaukratisering.
Må ikke miste arbejdspladser
Den regionale balance skal sikres - vi må ikke miste arbejdspladser i landdistrikterne.
Afgiften skal, som flere partier har fremhævet, tilbageføres til erhvervet. Det skal ske ubureaukratisk. Og den må ikke skævvride de forskellige driftsgrene.
Der skal være positive incitamenter for den enkelte landmand til at agere klimaeffektivt. Man skal ikke straffes blot for at have en animalsk produktion. Der skal også være en gulerod for at bidrage til energiforsyningen.
Endelig skal der udstikkes en positiv kurs, som sikrer, at investeringer og udlån til landbruget ikke sander til på grund af det store værditab, som en høj CO2-afgift kan medføre.
Vores advarsel mod en CO2-afgift er uændret. Men vi ønsker at foreholde politikerne netop ovenstående principper, som kan sikre balance i den afgift, et massivt politisk flertal ønsker sig.